I 2011 købte Solveig og Carsten Gartnervænget 31, som var en 11 årig gammel villa, hvor der tidligere havde boet to børnefamilier. Haven havde derfor ikke haft særlig høj prioritet, men mest været benyttet som legeplads, fodboldbane og hyggerum.


Da Solveig var dagplejer og vi endnu selv havde mindre børn, var det naturligt, at der fortsat skulle være plads til leg spil, bål og hygge. Dog syntes vi, at vores børn ville have godt af at lære lidt om, hvordan grøntsager bliver til og vi fik derfor forholdsvis hurtigt anskaffet os et orangeri samt oprettet et højbed til brug for grøntsagsdyrkning. Til det formål skulle der bruges en del jord.

Tiden gik. Børnene blev større og vi fik nu mulighed for at begynde at indrette haven som en prydhave med fokus på stauder og alpine stenbedsplanter. 

Vi fik lavet de første bede og påbegyndt indretningen af vores kommende prydhave.

I forhaven blev der foruden to staudebede  også plads til et stenbed samt et spaltebed, hvor Carsten nu kunne udfolde sin interesse for alpine stenbedsplanter.
En interesse som siden hen har udviklet sig og også spredt sig til baghaven.

Galleri

Som tiden er gået, er der kommet flere og flere bede til og haven er blevet suppleret med både en fin krukkesamling, men også diverse trug og baljer med stenbedsplanter i. For at illustrere denne udvikling bedst muligt, er her et galleri fyldt med billeder fra Brændgaards Have.

Galleri