Botaniske navne
Takket være Carl Von Linné har alle planter et botanisk navn på latin og der er flere grunde til, at det kan være en fordel at kende det botaniske navn. Planternes botaniske navn er delt op i følgende tre segmenter:
Slægtsnavnet:
Det botaniske navn består af et slægtsnavn. Det skrives først og med stort begyndelsesbogstav. Det fortæller, hvilken planteslægt planten kommer fra.
Artsnavnet:
Efter slægtsnavnet kommer altså et artsnavn, og dette skrives med småt begyndelsesbogstav. Artsnavnet gør det muligt at kende forskellige planter fra samme slægt fra hinanden. Artsnavnet kan henvise til, hvordan planten ser ud, hvor den vokser, eller hvordan den har været anvendt.
Sortsnavnet:
Sortsnavnet er det navn, forædlerne har givet planten, når de har fremavlet en ny hybrid. Uden sortsnavn er der altså tale om den oprindelige art. Med sortsnavn har vi en hybrid. Sortsnavne kan være meget kreative. De kan være grebet helt ud af den blå luft uden sammenhæng med plantens udseende. Planten kan fx være opkaldt efter forædlerens kone eller børn, eller navnet kan henvise til plantens udseende. Har planten måske ”rosa kinder” kunne sortsnavnet indholde ordet “blush”.
Synonymer:
Der findes en del planter, som har skiftet botanisk navn. Her kan man undertiden se dem skrevet med to navne med et “syn.” imellem, det betyder synonym. Fx hedder blomsten dusksalvie nu Salvia viridis, men tidligere hed den Salvia horminum. Da en del kender planten under det oprindelige navn, vil der være steder, hvor planten skrives med begge navne med et “syn.” imellem som en slags service til dem, som endnu ikke har lært det nye navn: Salvia viridis (syn. Salvia horminum). Årsagen til, at plantenavne skifter en gang imellem, er ofte, at nyere genforskning har vist, at planternes slægtskab er lidt anderledes end først antaget, og nogle planter bliver derfor flyttet rundt. I den forbindelse får de nye navne.
Familier, underfamilier og grupper:
Ud over slægtsnavnet inddeles planterne i klasser, familier, underfamilier og grupper. Et eksempel på en plantefamilie er kurvblomstfamilien. Kurvblomstfamilien er rigt repræsenteret blandt de blomster, vi dyrker i haverne. I kurvblomstfamilien finder vi blandt meget andet solsikke, morgenfrue, fløjlsblomst og georgine. Inddelingen i underfamilier og grupper bliver for kompliceret at komme nærmere ind på her. Langt hen ad vejen er det nok at kende til planternes slægts- arts- og sortsnavne for at kunne begå sig i planteskolen.
Søg og find betydningen af latinske begreber:
Det er en af fem haver, der drives af foreningen, de andre er Harlow Carr , Hyde Hall , Rosemoor og Bridgewater (som åbnede den 18. maj 2021). Wisley er den næstmest besøgte have med betalt entré i Storbritannien efter Royal Botanic Gardens, Kew , med 1.232.772 besøgende i 2019.
Historie:
Wisley blev grundlagt af den victorianske forretningsmand og RHS-medlem George Ferguson Wilson , som købte en 243.000 m² stor grund i 1878. Han etablerede “Oakwood Experimental Garden” på en del af grunden, hvor han forsøgte at få vanskelige planter til at vokse med succes. Wilson døde i 1902, og Oakwood blev købt af Sir Thomas Hanbury, skaberen af den berømte have La Mortola på den italienske riviera. Han gav Wisley-grunden til RHS i 1903.
Beskrivelse:
Wisley er nu en stor og varieret have, der dækker 240 hektar (971.000 m²). Ud over adskillige formelle og uformelle dekorative haver, adskillige drivhuse og et omfattende arboret , omfatter den en forsøgsmark, hvor nye sorter vurderes.
Det oprindelige laboratorium, til både videnskabelig forskning og uddannelse, blev åbnet i 1907, men viste sig at være utilstrækkeligt. Det blev udvidet, og dets ydre blev genopbygget under Første Verdenskrig . Det blev udpeget som en fredet bygning i 1985. Antallet af besøgende steg betydeligt fra 5.250 i 1905 til 11.000 i 1908, 48.000 i slutningen af 1920’erne og 170.000 i 1957 og passerede 400.000 i 1978, 500.000 i 1985 og 600.000 i 1987.
I april 2005 tog Alan Titchmarsh det første spadestik for at markere starten på byggeriet af Bicentenary Glasshouse. Dette store nye anlæg dækker tre kvart hektar (3.000 m²) og har udsigt over en ny sø, der blev bygget på samme tid. Det er opdelt i tre primære beplantningszoner, der repræsenterer ørken-, tropisk og tempereret klima. Det blev budgetteret til 7,7 millioner pund og åbnede den 26. juni 2007. En velkomstbygning til 20 millioner pund, inklusive en større restaurant, café og besøgsfaciliteter, blev åbnet af Alan Titchmarsh den 10. juni 2019.
I 2024 ombyggede den indflydelsesrige gartner Piet Oudolf det to hektar store område af hans glashuslandskabsbede, som han først havde planlagt 20 år tidligere, i en stil, der mere efterlignede den naturlige verden.
Funktioner:
Wisley har et stort antal funktioner, herunder følgende:
- Battleston Hill, som omfatter mange rhododendroner og azaleaer
- Jubilæumsarboretet (Et arboret (afledt af det latinske arboretum = “sted med træer”) er en forstbotanisk have, der primært rummer samlinger af vedplanter, dvs. træer og buske af forskellige arter).
- Pinetum
- National lyngsamling
- RHS Hilltop – Hjemstedet for havevidenskab
- Dyrelivshave, velværehave og verdens fødevarehave
- Drivhus med ørken-, tropisk og tempereret klima og med særlige temaudstillinger
- Clore Læringscenter
- Alpehuse
- Laboratorium
- Bibliotek
- Planteinformationscenter
- Forsøgsmark (hvor planter indsendes til forsøg, hvilket giver mulighed for at tildele nogle den prestigefyldte Award of Garden Merit)
- Frugtmark med et stort antal æbler, pærer og andre frugter dyrket i forskellige former.
- Klippehave og alpin eng på en skrånende grund
- Vild have
- Muret have
- Kanal med åkander i sæson
- Rosenbede og blandede bede
- Øvrige faciliteter der omfatter caféer og restauranter, parkeringspladser, planteskole osv.
Når navnet “Wisley” indgår i et plantenavn, er det fordi disse sorter er fremhævet eller udvalgt i Wisley Garden.
Mellem 1907 og 1919 udgav han sammen med Aleksandr Vasiljevich Fomin *Opredelitel rastenij Kavkaza i Kryma * (1907-1919) om plantearter i Kaukasus . Woronow var medredigerer og udgiver af to værker “Flora Caucasica exsiccata” og “Herbarium florae Caucasicae”.