SABULICOLA, Ævoksende på sandede steder.
SABULOSUMen sandet plads.
SACCATUS, A, UMmed sæklignende udvækst.
SACCHARATUS, A, UMmed sukkerindhold.
SACCHARIFERUS, A, UMsukkerproducerende.
SACCHARINUS, A, UMmed sukkeragtig smag.
SAGITTALIS, ISpileformet.
SAGLIONIS, ISnavnet stammer fra en franskmand, I. Saglion, der var den første, der dyrkede Gymnocalycium s. i Europa.
SALHUTUENSISfra Salhoetoe, Amboyana.
SALICIFOLIUS, A, UM,blade som Pil.
SALINUS, A, UMvoksende på saltholdige steder.
SALIXPile-slægten (Salix) er en artsrig slægt af hurtigt voksende, løvfældende træer og buske. Langt de fleste pilearter vokser som pionertræer på fugtig jord langs vandhuller og bække, hvor de er et vigtigt fødegrundlag for bæveren.
SALM-DYCKIANUS,efter fyrst J. v. Salm-Reifferscheid-Dyck, berømt kaktuskender.
SALMONEUS, A, UMlaksefarvet.
SANAGASTA,navn af ukendt herkomst.
SANGUINARIABlodurt (Sanguinaria) er en lille slægt, som er udbredt i Nordamerika. Det er forårsblomstrende stauder med tidligt løvfald. Her omtales kun den ene art, som dyrkes i Danmark.
SANGUINEUS, A, UM,blodrød.
SANGUISORBASlægten Kvæsurt (Sanguisorba) er udbredt med 13 arter i Europa, Asien og Nordamerika. Det er stauder eller små buske, der ofte danner en grundstillet bladroset. Stængelbladene sidder spredt, og de er uligefinnede med 7-25 småblade, der har savtakket rand. Blomsterne sidder samlet i endestillede hoveder. De enkelte blomster er små og stærkt omdannede med røde, lyserøde, violette eller hvide bægerblade. Kronblade mangler. Frugterne er nødder, omgivet af det forveddede bæger.
SANLUISENSIS,efter San Luis Potosi, Mexico.
SAPONACEUS, A, UMsæbeagtig.
SAPROPHYTAplanter der lever af dødt organisk materiaIe.
SARACENICUS, A, UMøsterlandsk.
SARC- og SARCO-kød-, kødet-.
SARCANTHUS, A, UMmed kødede eller kødfarvede blomster.
SARCOCAULONGeraniaceae, med kødfuld stængel.
SARCODESkødagtig, kødfarvet.
SARCOSTEMMAAsclepiadaceae.
SARMENTOSUS, A, UMrankende.
SARTORIANUS,efter botanikeren Sartori.
SATIVUS, A, UMdyrket form.
SATURATUS, A, UMren, dyb af farve.
SAUERI,efter artens opdager: Sauer.
SAUNDERSIAE,navn efter mrs. K Saunders amatørbotaniker i Zululand.
SAUROCEPHALUS, A, UMmed dele, der ligner et firbenhoved.
SAUROPUSEuphorbiaceae, betydende firbensfod.
SAVANNICOLAhjemmehørende på græsklædte pladser og savannaer.
SAXATILIS, Evoksende på klipper.
SAXIFRAGAStenbræk (Saxifraga) er en stor slægt, som er udbredt i Nordafrika, Europa, Asien og Nordamerika. Det er stauder med endestillede stande af små, regelmæssige blomster. Mange af arterne er sukkulenter.
SCABERULUS, A, UMnoget ru.
SCABRATUS, A, UMru, med ru dele.
SCABRELLUS, A, UMtemmelig ru.
SCABROSUS, A, UMmeget ru.
SCALARIFORMIS, Etrappeformet.
SCALPRATUS, A, UMmed knivformede dele.
SCANDENSklatrende, ved hjælp af klatretråde eller hæfterødder.
SCAPIFORMIS, Emed form som et skaft.
SCAPOSUS, A, UMlangskaftet.
SCARIOSUS, A, UMraslende, hindeagtig.
SCARLATINUS, A, UMskarlagen.
SCATURIGO, INISen sprudlende kilde.
SCELERATUS, A, UMmeget giftig.
SCELETIUM, Iindtørret, hentyder til at plantens døde blade bliver siddende længe i indtørret tilstand.
SCFIRIPPSIANA,efter E. W. Scripps, grundlægger af et biologisk institut i Californien.
SCHEERII,efter kaktussamleren: Friedrich Scheer, Rygen.
SCHEUCHZERI“Scheuchzeri” er et botanisk udtryk, der bruges til at ære Johann Jakob Scheuchzer (1672-1733), en schweizisk botaniker og naturfilosof. Det optræder i navnene på adskillige plante- og dyrearter for at anerkende hans bidrag til videnskaben.
SCHIEDEANA,efter W. H. Schiede, Kassel.
SCHILINSKYANA,efter Geheimstatsråd v. Schilinsky.
SCHISTACEUS, A, UMskiferagtig.
SCHISTOGLOSSUS, A, UMmed spaltet tunge.
SCHISTOSUS, A, UMvokser i skiferagtig jordbund.
SCHIZOCALYXmed spaltet bæger.
SCHIZOCAPSA, Æen kapselfrugt, der åbner sig helt til grunden.
SCHIZOPETALUM, Ihentyder til de fjersnitdelte kronblade.
SCHLUMBERGERA, ÆCactaceae, opkaldt efter F. Schlumberger, kaktussamler.
SCHMOLLII,efter opdageren af Wilcoxia
schmollii, Fernando Schmoll, Mexico.
SCHUMANNII,efter W. Schumann, bekendt samler.
SCHWARZII,efter kaktussamlere: Fritz Schwarz.
SCHWEBSIANA,efter Willy Schwebs, lærer i kaktuspleje i Dresden.
SCINTILLANSfunklende, livlig.
SCITULUS, A, UMnydelig, sød, charmerende.
SCLEROCACTUSCactaceae, en kaktus med tørre frugter.
SCLEROTHRICHUS, A, UMstivhåret.
SCOBICULATUS, A, UMsavsmuldslignende.
SCOPARIUS, A, UMkosteagtig.
SCOPIGER, A, UMkostbærende.
SCOPULINUSfuld af kviste.
SCORPIOIDEUS, A, UMlignende en skorpions hale.
SCRIPTUS, A, UMbeskrevet, tegnet.
SCROBICULARIS, E og -ATUS, A, UMlille grube, om en overflade, med små kantede og noget fra hinanden liggende fordybninger.
SCROBIShul eller forsænkning.
SCROTIFORMISlignende en pung, lomme.
SCULPTURATUS, A, UMgraveret.
SCUTATUS, A, UMmed skjoldformede dele.
SCUTELLATUS, A, UM1) formet, som et fladt fad.2) skjoldlignende.
SCUTELLIFORMIS, Elignende et ovalt skjold.
SCYPHIFER og -PHOPHORUS, A, UM,bægerbærende.
SCYPHIFORMIS, Ebægerformet.
SECUNDUS, A, UMeensidig, når flere plantedele, blade, blomster, vender i een retning, selv om de udgår fra flere sider.
SECURATUS, A, UMøkseformet.
SEDIFLORUSmed sedumlignende blomster.
SEDIFOLIUSmed sedumlignende blade.
SEDUMCrassulaceae, en slægt, hvis navn er dannet af ordet SEDO = sidde. Det hentyder til plantens måde at vokse på, klyngende sig til klippesider.
SEELOSIIefter Gustav Seelos, Australien.
SEEMANNIefter B. C. Seeman, Hannover.
SEGMENTUM, Iafsnit af et delt blad.
SEGREGATUS, A, UMsærskilt.
SEGUIERIefter J. F. Seguier, Frankrig.
SEIDELIANA,efter R. Seidel, Magdeburg.
SELENICERUSCactaceae, navnet hentyder til plantens natblomstring.
SELENOCARPUS, A, UMmed halvmåneformet frugt.
SELENOPTERIS, ISmed halvmåneformede vinger.
SEMICULUMNARIShalvsøjleformet.
SEMICYLINDRICUShalvcylinderformet.
SEMIGLABRATUShalvbar, -skaldet.
SEMIGLOBUShalvkugleformet.
SEMILACER, A, UMhalvt sønderrevet.
SEMILUNATUShalvmåneformet.
SEMISPINUSdelvis benålet.
SEMPERFLORENSstedseblomstrende.
SEMPERVIVUM, ICrassulaceae, navnet hentyder til at planten lever videre, selv om den i lang tid er løsrevet fra sit voksested.
Husløg (Sempervivum) er en planteslægt, der indeholder følgende arter:
- Almindelig husløg (Sempervivum tectorum) eller Taghusløg
- Spindelvævhusløg (Sempervivum arachnoideum)
- Bjerghusløg (Sempervivum montanum)
SENECIO, ONISCompositae, olding, hentyder til at planten tidligt grånes.
SENESCENSblivende gammel.
SEPTAS, AdisCrassulaceae, hentyder til at tallet syv er gennemgående i blomst og frugt.
SEPTEMFIDA“Septemfida” på latin betyder “med syv delinger” eller “med syv spalter”. Det er et specifikt epithet, der bruges i botanikken til at beskrive planter, hvor kronblade, blade eller andre dele er opdelt i syv segmenter.
SEPTENATUS, A, UMsyvfingret.
SERGIPENSISfra Sergipe, Brasilien.
SERIATUS, A, UMforsynet med organer, der er rækkestillede.
SERICANTHUS, A, UMmed silkeagtig blomst.
SERICATUS, A, UMsilkehåret.
SEROTINUSsen, sent blomstrende.
SERPENTINICA“Serpentinica” på latin kan oversættes til “hørende til eller levende på serpentin” eller “serpentinisk”. Det er et adjektiv, der beskriver noget, der er relateret til serpentin, som er en type mineral eller jord.
Serpentin er en gruppe af mineraler, primært magnesiumsilikat, som typisk er grønlig.
- Egenskaber: Serpentin er blødt og har en Mohs-hårdhed på 2,5.
- Findes i: Serpentin kan findes i bjergarten serpentinit.
- Anvendelser: Serpentin kan bruges til fremstilling af skåle, kunstgenstande osv.
- Spirituelle egenskaber: I spirituelle kredse tilskrives serpentin egenskaber som at fremme indre ro, balance, og hjælpe med at frigive negative energier.
- Fysiske egenskaber: Der er også rapporter om serpentin kan hjælpe med at forbedre hukommelsen, helbredelsen af huden, og kan være nyttig ved hjertesorg.
SERPENTINUS, A, UM1) en speciel grøn farve. 2) bugtet som en slange.
SERRATIFOLIUS, A, UMmed savtakkede blade.
SERRATUS, A, UMsavtakket.
SERTATUS, A, UMguirlandedannende.
SERTULIFERUS, A, UMmed så mange blomster, at de udgør en guirlande.
SERTUMen guirlande eller krans af blomster.
SESQUIFOLIUS, A, UMnår det ene blad af et par er meget mindre end det andet.
SESSILIFLORUS, A, UMmed siddende blomster.
SESSILIS, E,siddende, stilkløs.
SETACEUS, A, UMbørsteformet, om blade eller dele af blade, der er så smalle og stive, at de ligner børster.
SETICEREUS(Cactaceae), Borzicactus.
SETIECHINOPSIS(Cactaceae), Arthrocereus.
SETIFORMIS, ISbørsteformet.
SETIGERUS, A, UMbørstebærende.
SETISPINUS, A, UMbørstetornet.
SETOSUS, A, UMbørstet, besat med stive hår.
SETULOSUS, A, UMmed små børstelignende dele.
SEXANGULARIS, ISsekskantet.
SEXDENTATUS, A, UMsekstandet.
SEXLOCULARIS, A, UMmed seks kamre.
SHAGGYdækket med lange, bløde hår.
SHAWIANUS, A, UMefter W. R. Shaw, botaniker i Illinois og på Manila.
SICARIGUENSISfra Sicarigua, Venezuela.
SICCUS, A, UMtør, på en tør plads.
SICYOIDEUS, A, UMgræskarlignende.
SIDEREUS, A, UMhård som jern.
SIDEROMALLUS, A, UMmed rustfarvede hår.
SIGILLATUS, A, UMmærket som af et segl.
SIKKIMENSIS, Efra Sikkim, Himalaya.
SIKOKIANUS, A, UMfra Shikoku, Japan.
SILENELimurt (Silene) er stor planteslægt med ca. 75 arter, som er udbredt i Europa, Nordafrika, Asien og Nordamerika. Det er urteagtige planter med modsatte, linjeformede eller ovale blade. Blomsterne sidder i en topagtig stand, der består af kvaste. De enkelte blomster har et rørformet bæger og fligede kronblade. Frugten er en kapsel med kort stilk.
SILERIefter finderen A. L. Siler.
SILICEUS, A, UMkiselagtig.
SILICOLOSUS, A, UMkortskulpet.
SILIQUA , Æden lange bælgagtige frugt hos Cruciferae.
SILIQUOSUS, A, UMlangskulpet.
SILVATICUS, A, UMvoksende i skove.
SILVESTER, TRISvoksende i skove.
SILVESTRIefter dr. P. Silvestri, argentinsk zoolog og plantesamler.
SIMENSIS, ISarabisk navn.
SIMIFLORUS, A, UMensblomstret.
SIMORRHINUMmed næse som en abe.
SINAICUS, A, UMfra Sinai.
SINALENSISfra Sinaloa, Mexico.
SINALOENSISfra Sinaloa, Mexico.
SINCLAIRIefter dr. Sinclair, New Zealand.
SINDJARENSISfra Djebel Sindjar, Mesopotamien.
SINGALENSISfra Singalang, Sumatra.
SINGULIFLORUMmed enkelte blomster.
SINISTROHAMATUSmed venstrevendte hagenåle.
SINISTRORSUS, A, UMvenstredrejet.
SINO-ORNATA“Sino-ornata” refererer til arten Gentiana sino-ornata, som på dansk kaldes Efterårsensian eller Kinesisk Ensian. Denne staude er kendt for sine smukke, blå klokkeformede blomster, der blomstrer i efteråret.
SINUOSUS, A, UMmed mange bugter.
SIPHONANTHUS, A, UMmed rørformet blomst.
SISALANUS, A, UMfra den mellemamerikanske havneby Sisal.
SITCHENSIS, E – fra øen Sitka, nordvestlige Amerika.
SMARAGDIFLORUSmed smaragdgrønne blomster.
SOBOLIFER, A, UMskudbærende.
SOEHRENSIACactaceae, efter botanikeren Soehrens.
SOLIDUS, A, UMhård, fast, massiv.
SOLISIA, ÆCactaceae, efter forskeren og samleren Octavio Solis, Mexico.
SOLITARIUS, A, UMenlig, om planter, der kun forekommer enkeltvis på stedet.
SOMALIUS, A, UMfra Somaliland.
SOMNIFER, A, UMsøvndyssende.
SOMPTUOSUS, A, UMkostbar.
SONOMENSIS, Efra Sonoma i Californien.
SONORENSIS, Efra Sonora i Mexico.
SORORIUS, A, UMbeslægtet med.
SOTOMAYORENSISnavnet efter hjemstedet.
SOULANGIANUS, A, UMefter en fransk Gartner: Soulange Bodin.
SPADICEUS, A, UMkastaniebrun.
SPAN-, SPANO-få-. I betydningen med få-.
SPANOSPERMUS, A, UMmed få frø.
SPATHACEUS, A, UMhylsteragtig.
SPATHIPHYLLUM, IAraceae, hentyder til det grønlige, bladagtige hylster.
SPATHULATUS, A, UMspadeformet.
SPECIES, EIart, forkortes ofte til sp.
SPECIOSUS, A, UMskøn, anselig, pralende.
SPECTABILIS, Eanselig, fortræffelig, iøjnefaldende.
SPEGAZZINIANAefter prof. C. Spegazzini, argentinsk botaniker, der bl. a. har fundet Gymnocalysium s.
SPHACELATUS, A, UMbrandplettet.
SPHAERICUS, A, UMkugleformet.
SPHAEROCARPUSmed runde frø.
SPHAEROCEPHALUS, A, UMmed rundt hoved.
SPHAEROSICYOS, ICucurbitaceae, hentyder til frugtens runde form.
SPHAGNUM, Ien slægt af mosser, der forekommer i de kolde og tempererede lande.
SPICATUS, A, UM,aksblomstrende.
SPICULATUS, A, UMspyddannet.
SPILOPTERUS, A, UMpletvinget.
SPINACEUS, A, UMtornagtig.
SPINAUREUSmed guldgule nåle.
SPINIBARBIS, Etornet – skægget.
SPINOSIBACAmed nålede bær.
SPINOSUS“Spinosus” er et latinsk adjektiv, der betyder tornet, stikkende eller fuld af torne.
Det kan også beskrive noget, der er vanskeligt, kradset eller ubehageligt. Logeion definerer det som “fuld af torne, tornet, stikkende, strittende”.
Ordet bruges til at beskrive forskellige ting, herunder planter som den tornede svineurt (Amaranthus spinosus) eller den tornede bjørnebund (Acanthus spinosus). Det bruges også til at beskrive den tornede natur af slåen (Prunus spinosa).
SPINULOSUS, A, UMfintornet.
SPIROCENTRUS, A, UMmed spiralsnoede torne.
SPLENDENSsmuk, skinnende.
SPLENDIDUS, A, UMsmuk, skinnende.
SPONGIOSUS, A, UMsvampet.
SPRAGUEA, ÆPortulacaceae efter ameRikaneren: I. Sprangue.
SPRETUS, A, UMforkastet, forsmået.
SPRINGBARBER“Springbarber” henviser i en botanisk sammenhæng til en kultivar af rabarber, nærmere bestemt “Springbarber® Redbarber®”, som er en type rabarber kendt for sine røde stængler og tidlige høsttid. Det er et mærkenavn eller registreret varemærke, der ofte bruges sammen med “Redbarber®” for at skelne den fra andre rabarbersorter.
SPURIUS, A, UMfalsk, tilsyneladende.
SQUAMEUS, A, UMskællet, skældækket.
SQUAMULIGER, A, UMsmåskællet.
SQUARROSUS, A, UMmed udstående skæ1.
STAMINEUS, A, UMmed lange eller fremragende støvdragere.
STAPELIA, ,EAsclepiadaceae, efter den hollandske botaniker: J. V. Stapel.
STAPELIAFORMISlignende Stapelia.
STAPELIANTHUSAsclepiadaceae, fra den tørre syd-vestside på Madagaskar.
STAUROPHYLLUS, A, UMhentyder til de stikkende blade.
STELLAPILUS, A, UMmed stjerneformede hår.
STELLARIS, Estjerneformet, stjernestillet.
STELLATUS, A, UMmed små stjerneformede blomster.
STELLIFER, A, UMstjernebærende.
STENOCEREUSCactaceae, en slægt, hjemmehørende i Mexico. Denne slægt indeholder mange store natblomstrende kaktus.
STENOLEPISsmalskællet, tyndskællet.
STEPHANOCARPUS, A, UMkransfrugtet.
STEPHANOCEREUS, ICactaceae, hentyder til de tætte børstekranse, der omgiver spidsen af den blomstrende stængel.
STEPHANOTIS, IDISAsclepiadaceae, hentyder til støvknappernes vedhæng.
STERILIS, Eufrugtbar, gold.
STETSONIA, ECactaceae, efter Francis Lynde Stetson, USA.
STIMULANSophidset, brændende.
STIPATACEUS, A, UMstammeagtig,stilkagtig.
STIPITARIUS, A, UMdele, der er knyttet til en stilk.
STIPITATUS, A, UMstilket, om alle stilkede organer, der ikke er blade eller blomster.
STIPULACEUS, A, UMfodfliglignende.
STOLONIFER, A, UMmed udløbere.
STRAMINEUS, A, UMstrågul, stråagtig.
STRANGULATUS, A, UMindsnøret.
STREPTACANTHUS, A, UMmed drejede torne.
STREPTOCAULUS, A, UMmed snoet stængel.
STREPTOPETALUS, A, UMmed snoede kronblade.
STRIATULUS, A, UMmed fine striber.
STRIATUS, A, UMstribet, riflet.
STRICTIFLORUS, A, UMmed stive blomster.
STRIGATUS, A, UMstribet, furet.
STROBILIFER, A, UMkoglebærende.
STROMA, ATISunderlag, tæppe.
STROMBOCACTUS, ICactaceae, hentyder til plantens form, en top.
STROPHANTHUS, IApocynaceae, hentyder til de snoede kronflige. Apocynaceerne er træagtige vækster med mælkesaft .Hertil hører bl. a. Nerium oleander, der er giftig samt Strophanthus-arterne, der ligeledes er giftige, de anvendes til pilegift. Af interesse for samlere er slægtern: Adenium og Pachypodium.
STRUMOSUS, A, UMforsynet med en svulst.
STYGIUS, A, UMafskyelig (giftig).
SUARENSISfra Diego Suarez, Madagaskar.
SUAVEOLENS,sødt duftende.
SUBACAULESCENSnæsten stængelløs.
SUBACAULIS, Enæsten stængelløs.
SUBALATUS, A, UMnoget vinget.
SUBARTICULATUSsvagt leddet.
SUBCORDATUSomtrent hjerteformet.
SUBCORNEUSsvagt hornagtig.
SUBCROCEUSsvagt safrangul.
SUBCURVATUSsvagt krummet.
SUBLIMIS, Efremragende, ophøjet.
SUBMAMMULOSUS, Amed små brysteller brystvortelignende dele.
SUBMATUCANA,Cactaceae, underorden af slægten Matucana.
SUBTERRANEUS, A, UMunderjordisk.
SUBTORTUOSUS, A, UMnoget drejet.
SUBULATUS, A, UMsyldannet (om bladet).
SUBULIFORMIS, Esylformet, når det drejer sig om tykke, runde dele.
SUCCISASlægten Djævelsbid (Succisa) omfatter kun én art, men denne er udbredt i Europa, Nordafrika og Asien.
SUCRENSISfra Sucre, Bolivia.
SUFFRUTICOSUS, A, UM,halvbuskagtig.
SULCATUS, A, UMfuret, her drejer det sig om temmelig dybe og skarpe furer.
SULCOLANATUS, A, UMmed uldhårede furer.
SULCOREBUTIACactaceae, furet Rebutia.
SULPHUREUS, A, UMsvovlgul.
SUPERBOSPINUSstolt, prægtig benålet.
SUPERBUS, A, UMprægtig, ophøjet.
SUPERTEXTUS, A, UMovervævet, overspundet.
SURCULOSUS, A, UMmeget grenet, forgrenet.
SURINAMENSIS, Efra Surinam, Sydamerika.
SUTJESKAESutjeska er en 35 km lang flod i det østlige Bosnien-Hercegovina.
Edraianthus Sutjeskae vokser i Sutjeska-flodens kløft, Bosnien-Hercegovina
SYLVATICUShjemmehørende i skove.
SYLVESTRISVoksende i skove
SYMMETRICUS, A, UMsymmetrisk.
SYNONYMUS, A, UMensbetydende, når flere navne betegner samme plante eller udtrykker samme begreb.
SYRINGACANTHUSmed rørformede skåle.
SYRINGANTHUS, A, UMmed rørformet blomst.