PLANTELATIN

Botaniske navne


Takket være Carl Von Linné har alle planter et botanisk navn på latin og der er flere grunde til, at det kan være en fordel at kende det botaniske navn. Planternes botaniske navn er delt op i følgende tre segmenter:

Slægtsnavnet:
Det botaniske navn består af et slægtsnavn. Det skrives først og med stort begyndelsesbogstav. Det fortæller, hvilken planteslægt planten kommer fra. 

Artsnavnet:
Efter slægtsnavnet kommer altså et artsnavn, og dette skrives med småt begyndelsesbogstav. Artsnavnet gør det muligt at kende forskellige planter fra samme slægt fra hinanden. Artsnavnet kan henvise til, hvordan planten ser ud, hvor den vokser, eller hvordan den har været anvendt. 

Sortsnavnet:
Sortsnavnet er det navn, forædlerne har givet planten, når de har fremavlet en ny hybrid. Uden sortsnavn er der altså tale om den oprindelige art. Med sortsnavn har vi en hybrid. Sortsnavne kan være meget kreative. De kan være grebet helt ud af den blå luft uden sammenhæng med plantens udseende. Planten kan fx være opkaldt efter forædlerens kone eller børn, eller navnet kan henvise til plantens udseende. Har planten måske ”rosa kinder” kunne sortsnavnet indholde ordet “blush”.

Synonymer:
Der findes en del planter, som har skiftet botanisk navn. Her kan man undertiden se dem skrevet med to navne med et “syn.” imellem, det betyder synonym. Fx hedder blomsten dusksalvie nu Salvia viridis, men tidligere hed den Salvia horminum. Da en del kender planten under det oprindelige navn, vil der være steder, hvor planten skrives med begge navne med et “syn.” imellem som en slags service til dem, som endnu ikke har lært det nye navn: Salvia viridis (syn. Salvia horminum). Årsagen til, at plantenavne skifter en gang imellem, er ofte, at nyere genforskning har vist, at planternes slægtskab er lidt anderledes end først antaget, og nogle planter bliver derfor flyttet rundt. I den forbindelse får de nye navne.

Familier, underfamilier og grupper:
Ud over slægtsnavnet inddeles planterne i klasser, familier, underfamilier og grupper. Et eksempel på en plantefamilie er kurvblomstfamilien. Kurvblomstfamilien er rigt repræsenteret blandt de blomster, vi dyrker i haverne. I kurvblomstfamilien finder vi blandt meget andet solsikke, morgenfrue, fløjlsblomst og georgine. Inddelingen i underfamilier og grupper bliver for kompliceret at komme nærmere ind på her. Langt hen ad vejen er det nok at kende til planternes slægts- arts- og sortsnavne for at kunne begå sig i planteskolen.


Søg og find betydningen af latinske begreber:

Der er 362 latinske begreber, der begynder med det valgte bogstav.
SABULICOLA, Æ
voksende på sandede steder.

SABULOSUM
en sandet plads.

SACCATUS, A, UM
med sæklignende udvækst.

SACCHARATUS, A, UM
med sukkerindhold.

SACCHARIFERUS, A, UM
sukkerproducerende.

SACCHARINUS, A, UM
med sukkeragtig smag.

SACER, CRA, CRUM
hellig.

SAGITTALIS, IS
pileformet.

SAGLIONIS, IS
navnet stammer fra en franskmand, I. Saglion, der var den første, der dyrkede Gymnocalycium s. i Europa.

SALHUTUENSIS
fra Salhoetoe, Amboyana.

SALICIFOLIUS, A, UM,
blade som Pil.

SALINUS, A, UM
voksende på saltholdige steder.

SALIX
Pile-slægten (Salix) er en artsrig slægt af hurtigt voksende, løvfældende træer og buske. Langt de fleste pilearter vokser som pionertræer på fugtig jord langs vandhuller og bække, hvor de er et vigtigt fødegrundlag for bæveren.

SALM-DYCKIANUS,
efter fyrst J. v. Salm-Reifferscheid-Dyck, berømt kaktuskender.

SALMONEUS, A, UM
laksefarvet.

SALUTARIS, E
helbredende.

SANAGASTA,
navn af ukendt herkomst.

SANGUINARIA
Blodurt (Sanguinaria) er en lille slægt, som er udbredt i Nordamerika. Det er forårsblomstrende stauder med tidligt løvfald. Her omtales kun den ene art, som dyrkes i Danmark.

SANGUINEUS, A, UM,
blodrød.

SANGUISORBA
Slægten Kvæsurt (Sanguisorba) er udbredt med 13 arter i Europa, Asien og Nordamerika. Det er stauder eller små buske, der ofte danner en grundstillet bladroset. Stængelbladene sidder spredt, og de er uligefinnede med 7-25 småblade, der har savtakket rand. Blomsterne sidder samlet i endestillede hoveder. De enkelte blomster er små og stærkt omdannede med røde, lyserøde, violette eller hvide bægerblade. Kronblade mangler. Frugterne er nødder, omgivet af det forveddede bæger.

SANLUISENSIS,
efter San Luis Potosi, Mexico.

SAPIUM,
Euphorbiaceae.

SAPONACEUS, A, UM
sæbeagtig.

SAPROPHYTA
planter der lever af dødt organisk materiaIe.

SARACENICUS, A, UM
østerlandsk.

SARC- og SARCO-
kød-, kødet-.

SARCANTHUS, A, UM
med kødede eller kødfarvede blomster.

SARCOCAULON
Geraniaceae, med kødfuld stængel.

SARCODES
kødagtig, kødfarvet.

SARCOSTEMMA
Asclepiadaceae.

SARMENTOSUS, A, UM
rankende.

SARTORIANUS,
efter botanikeren Sartori.

SATIVUS, A, UM
dyrket form.

SATURATUS, A, UM
ren, dyb af farve.

SAUERI,
efter artens opdager: Sauer.

SAUNDERSIAE,
navn efter mrs. K Saunders amatørbotaniker i Zululand.

SAUROCEPHALUS, A, UM
med dele, der ligner et firbenhoved.

SAUROPUS
Euphorbiaceae, betydende firbensfod.

SAVANNICOLA
hjemmehørende på græsklædte pladser og savannaer.

SAXATILIS, E
voksende på klipper.

SAXICOLA
klippebeboer.

SAXIFRAGA
Stenbræk (Saxifraga) er en stor slægt, som er udbredt i Nordafrika, Europa, Asien og Nordamerika. Det er stauder med endestillede stande af små, regelmæssige blomster. Mange af arterne er sukkulenter.

SCABER
ru.

SCABERULUS, A, UM
noget ru.

SCABRATUS, A, UM
ru, med ru dele.

SCABRELLUS, A, UM
temmelig ru.

SCABROSUS, A, UM
meget ru.

SCALARIFORMIS, E
trappeformet.

SCALARIS
trappe.

SCALPRATUS, A, UM
med knivformede dele.

SCANDENS
klatrende, ved hjælp af klatretråde eller hæfterødder.

SCAPIFORMIS, E
med form som et skaft.

SCAPOSUS, A, UM
langskaftet.

SCARIOSUS, A, UM
raslende, hindeagtig.

SCARLATINUS, A, UM
skarlagen.

SCATURIGO, INIS
en sprudlende kilde.

SCELERATUS, A, UM
meget giftig.

SCELETIUM, I
indtørret, hentyder til at plantens døde blade bliver siddende længe i indtørret tilstand.

SCFIRIPPSIANA,
efter E. W. Scripps, grundlægger af et biologisk institut i Californien.

SCHEERII,
efter kaktussamleren: Friedrich Scheer, Rygen.

SCHEUCHZERI
“Scheuchzeri” er et botanisk udtryk, der bruges til at ære Johann Jakob Scheuchzer (1672-1733), en schweizisk botaniker og naturfilosof. Det optræder i navnene på adskillige plante- og dyrearter for at anerkende hans bidrag til videnskaben.

SCHIEDEANA,
efter W. H. Schiede, Kassel.

SCHILINSKYANA,
efter Geheimstatsråd v. Schilinsky.

SCHIST-
kløfter.

SCHISTACEUS, A, UM
skiferagtig.

SCHISTOGLOSSUS, A, UM
med spaltet tunge.

SCHISTOSUS, A, UM
vokser i skiferagtig jordbund.

SCHIZ-
kløftet.

SCHIZOCALYX
med spaltet bæger.

SCHIZOCAPSA, Æ
en kapselfrugt, der åbner sig helt til grunden.

SCHIZOPETALUM, I
hentyder til de fjersnitdelte kronblade.

SCHLUMBERGERA, Æ
Cactaceae, opkaldt efter F. Schlumberger, kaktussamler.

SCHMOLLII,
efter opdageren af Wilcoxia

schmollii, Fernando Schmoll, Mexico.

SCHUMANNII,
efter W. Schumann, bekendt samler.

SCHWARZII,
efter kaktussamlere: Fritz Schwarz.

SCHWEBSIANA,
efter Willy Schwebs, lærer i kaktuspleje i Dresden.

SCINTILLANS
funklende, livlig.

SCISSUS, A, UM
spaltet.

SCITULUS, A, UM
nydelig, sød, charmerende.

SCLERO-
stiv-, ru-.

SCLEROCACTUS
Cactaceae, en kaktus med tørre frugter.

SCLEROTHRICHUS, A, UM
stivhåret.

SCOBICULATUS, A, UM
savsmuldslignende.

SCOPA
kost.

SCOPARIUS, A, UM
kosteagtig.

SCOPIGER, A, UM
kostbærende.

SCOPULINUS
fuld af kviste.

SCORPIOIDEUS, A, UM
lignende en skorpions hale.

SCOTINUS, A, UM
mørk.

SCRIPTUS, A, UM
beskrevet, tegnet.

SCROBICULARIS, E og -ATUS, A, UM
lille grube, om en overflade, med små kantede og noget fra hinanden liggende fordybninger.

SCROBIS
hul eller forsænkning.

SCROTIFORMIS
lignende en pung, lomme.

SCROTUM
pung, lomme.

SCULPTURATUS, A, UM
graveret.

SCUTATUS, A, UM
med skjoldformede dele.

SCUTELLATUS, A, UM
1) formet, som et fladt fad.2) skjoldlignende.

SCUTELLIFORMIS, E
lignende et ovalt skjold.

SCYPHIFER og -PHOPHORUS, A, UM,
bægerbærende.

SCYPHIFORMIS, E
bægerformet.

SECUNDUS, A, UM
eensidig, når flere plantedele, blade, blomster, vender i een retning, selv om de udgår fra flere sider.

SECURATUS, A, UM
økseformet.

SEDIFLORUS
med sedumlignende blomster.

SEDIFOLIUS
med sedumlignende blade.

SEDIOIDES
sedumlignende.

SEDUM
Crassulaceae, en slægt, hvis navn er dannet af ordet SEDO = sidde. Det hentyder til plantens måde at vokse på, klyngende sig til klippesider.

SEELOSII
efter Gustav Seelos, Australien.

SEEMANNI
efter B. C. Seeman, Hannover.

SEGMENTUM, I
afsnit af et delt blad.

SEGREGATUS, A, UM
særskilt.

SEGUIERI
efter J. F. Seguier, Frankrig.

SEIDELIANA,
efter R. Seidel, Magdeburg.

SELECTUS, A, UM
udvalgt.

SELENICERUS
Cactaceae, navnet hentyder til plantens natblomstring.

SELENOCARPUS, A, UM
med halvmåneformet frugt.

SELENOPTERIS, IS
med halvmåneformede vinger.

SEMI-
halv-.

SEMICULUMNARIS
halvsøjleformet.

SEMICYLINDRICUS
halvcylinderformet.

SEMIGLABRATUS
halvbar, -skaldet.

SEMIGLOBUS
halvkugleformet.

SEMILACER, A, UM
halvt sønderrevet.

SEMILONIUS
indiansk navn.

SEMILUNATUS
halvmåneformet.

SEMINUDUS
halvnøgen.

SEMISPINUS
delvis benålet.

SEMITERES
halvrund.

SEMPER
stedse.

SEMPERFLORENS
stedseblomstrende.

SEMPERVIRENS,
stedsegrøn.

SEMPERVIVUM, I
Crassulaceae, navnet hentyder til at planten lever videre, selv om den i lang tid er løsrevet fra sit voksested.

Husløg (Sempervivum) er en planteslægt, der indeholder følgende arter:

  • Almindelig husløg (Sempervivum tectorum) eller Taghusløg

  • Spindelvævhusløg (Sempervivum arachnoideum)

  • Bjerghusløg (Sempervivum montanum)


 

SENECIO, ONIS
Compositae, olding, hentyder til at planten tidligt grånes.

SENESCENS
blivende gammel.

SENILIS, E
olding.

SENSIBILIS, E
følsom.

SEPALUM, I
bægerblad.

SEPTAS, Adis
Crassulaceae, hentyder til at tallet syv er gennemgående i blomst og frugt.

SEPTEM
syv.

SEPTEMFIDA
“Septemfida” på latin betyder “med syv delinger” eller “med syv spalter”Det er et specifikt epithet, der bruges i botanikken til at beskrive planter, hvor kronblade, blade eller andre dele er opdelt i syv segmenter. 

SEPTENATUS, A, UM
syvfingret.

SERGIPENSIS
fra Sergipe, Brasilien.

SERIALIS, E
rækkestillet.

SERIATUS, A, UM
forsynet med organer, der er rækkestillede.

SERICANTHUS, A, UM
med silkeagtig blomst.

SERICATUS, A, UM
silkehåret.

SERICEUS
silkehåret.

SEROTINUS
sen, sent blomstrende.

SERPENS
krybende.

SERPENTINICA
“Serpentinica” på latin kan oversættes til “hørende til eller levende på serpentin” eller “serpentinisk”. Det er et adjektiv, der beskriver noget, der er relateret til serpentin, som er en type mineral eller jord.

Serpentin er en gruppe af mineraler, primært magnesiumsilikat, som typisk er grønlig. 






    • Egenskaber: Serpentin er blødt og har en Mohs-hårdhed på 2,5. 

    • Findes i: Serpentin kan findes i bjergarten serpentinit. 

    • Anvendelser: Serpentin kan bruges til fremstilling af skåle, kunstgenstande osv. 

    • Spirituelle egenskaber: I spirituelle kredse tilskrives serpentin egenskaber som at fremme indre ro, balance, og hjælpe med at frigive negative energier. 

    • Fysiske egenskaber: Der er også rapporter om serpentin kan hjælpe med at forbedre hukommelsen, helbredelsen af huden, og kan være nyttig ved hjertesorg. 







SERPENTINUS, A, UM
1) en speciel grøn farve. 2) bugtet som en slange.

SERRA-
savtakket.

SERRATIFOLIUS, A, UM
med savtakkede blade.

SERRATUS, A, UM
savtakket.

SERTATUS, A, UM
guirlandedannende.

SERTULIFERUS, A, UM
med så mange blomster, at de udgør en guirlande.

SERTUM
en guirlande eller krans af blomster.

SERUS, A, UM
sen.

SESQUI-
en og en halv.

SESQUIFOLIUS, A, UM
når det ene blad af et par er meget mindre end det andet.

SESSILIFLORUS, A, UM
med siddende blomster.

SESSILIS, E,
siddende, stilkløs.

SETACEUS, A, UM
børsteformet, om blade eller dele af blade, der er så smalle og stive, at de ligner børster.

SETI-
børstelignende.

SETICEREUS
(Cactaceae), Borzicactus.

SETIECHINOPSIS
(Cactaceae), Arthrocereus.

SETIFER
børstebærende.

SETIFORMIS, IS
børsteformet.

SETIGERUS, A, UM
børstebærende.

SETISPINUS, A, UM
børstetornet.

SETOSUS, A, UM
børstet, besat med stive hår.

SETULOSUS, A, UM
med små børstelignende dele.

SEX-
seks-.

SEXANGULARIS, IS
sekskantet.

SEXDENTATUS, A, UM
sekstandet.

SEXFIDUS, A, UM
seksdelt.

SEXLOCULARIS, A, UM
med seks kamre.

SHAGGY
dækket med lange, bløde hår.

SHAWIANUS, A, UM
efter W. R. Shaw, botaniker i Illinois og på Manila.

SICARIGUENSIS
fra Sicarigua, Venezuela.

SICCATUS, A, UM
tør.

SICCUS, A, UM
tør, på en tør plads.

SICYOIDEUS, A, UM
græskarlignende.

SIDEREUS, A, UM
hård som jern.

SIDEROMALLUS, A, UM
med rustfarvede hår.

SIGILLATUS, A, UM
mærket som af et segl.

SIGNATUS, A, UM
mærket.

SIKKIMENSIS, E
fra Sikkim, Himalaya.

SIKOKIANUS, A, UM
fra Shikoku, Japan.

SILENE
Limurt (Silene) er stor planteslægt med ca. 75 arter, som er udbredt i Europa, Nordafrika, Asien og Nordamerika. Det er urteagtige planter med modsatte, linjeformede eller ovale blade. Blomsterne sidder i en topagtig stand, der består af kvaste. De enkelte blomster har et rørformet bæger og fligede kronblade. Frugten er en kapsel med kort stilk.

SILERI
efter finderen A. L. Siler.

SILICEUS, A, UM
kiselagtig.

SILICOLOSUS, A, UM
kortskulpet.

SILIQUA , Æ
den lange bælgagtige frugt hos Cruciferae.

SILIQUOSUS, A, UM
langskulpet.

SILVATICUS, A, UM
voksende i skove.

SILVESTER, TRIS
voksende i skove.

SILVESTRI
efter dr. P. Silvestri, argentinsk zoolog og plantesamler.

SIMENSIS, IS
arabisk navn.

SIMIANUS
abeagtig.

SIMIFLORUS, A, UM
ensblomstret.

SIMILIS, E
lignende.

SIMORRHINUM
med næse som en abe.

SIMPLEX
enkelt.

SIMULUS, A, UM
fladnæset.

SINAICUS, A, UM
fra Sinai.

SINALENSIS
fra Sinaloa, Mexico.

SINALOENSIS
fra Sinaloa, Mexico.

SINCLAIRI
efter dr. Sinclair, New Zealand.

SINDJARENSIS
fra Djebel Sindjar, Mesopotamien.

SINENSIS
fra Kina.

SINGALENSIS
fra Singalang, Sumatra.

SINGULIFLORUM
med enkelte blomster.

SINGULUS, A, UM
enkelt.

SINISTROHAMATUS
med venstrevendte hagenåle.

SINISTRORSUS, A, UM
venstredrejet.

SINO-ORNATA
“Sino-ornata” refererer til arten Gentiana sino-ornata, som på dansk kaldes Efterårsensian eller Kinesisk Ensian. Denne staude er kendt for sine smukke, blå klokkeformede blomster, der blomstrer i efteråret. 

SINUATUS, A, UM
bugtet.

SINUOSUS, A, UM
med mange bugter.

SIPHONANTHUS, A, UM
med rørformet blomst.

SISALANUS, A, UM
fra den mellemamerikanske havneby Sisal.

SITCHENSIS, E – fra øen Sitka, nordvestlige Amerika.

SMARAGDIFLORUS
med smaragdgrønne blomster.

SOBOLIFER, A, UM
skudbærende.

SOEHRENSIA
Cactaceae, efter botanikeren Soehrens.

SOLARIS
sol.

SOLIDUS, A, UM
hård, fast, massiv.

SOLISIA, Æ
Cactaceae, efter forskeren og samleren Octavio Solis, Mexico.

SOLITARIUS, A, UM
enlig, om planter, der kun forekommer enkeltvis på stedet.

SOMALIUS, A, UM
fra Somaliland.

SOMNIFER, A, UM
søvndyssende.

SOMPTUOSUS, A, UM
kostbar.

SONOMENSIS, E
fra Sonoma i Californien.

SONORENSIS, E
fra Sonora i Mexico.

SORDESCENS
plettet.

SORDIDUS, A, UM
smudsig.

SORORIUS, A, UM
beslægtet med.

SOTOMAYORENSIS
navnet efter hjemstedet.

SOULANGIANUS, A, UM
efter en fransk Gartner: Soulange Bodin.

SPADICEUS, A, UM
kastaniebrun.

SPAN-, SPANO-
få-. I betydningen med få-.

SPANOSPERMUS, A, UM
med få frø.

SPATHACEUS, A, UM
hylsteragtig.

SPATHIPHYLLUM, I
Araceae, hentyder til det grønlige, bladagtige hylster.

SPATHULATUS, A, UM
spadeformet.

SPECIES, EI
art, forkortes ofte til sp.

SPECIOSUS, A, UM
skøn, anselig, pralende.

SPECTABILIS, E
anselig, fortræffelig, iøjnefaldende.

SPEGAZZINIANA
efter prof. C. Spegazzini, argentinsk botaniker, der bl. a. har fundet Gymnocalysium s.

SPHACELATUS, A, UM
brandplettet.

SPHAERICUS, A, UM
kugleformet.

SPHAERO
med kugleformet-.

SPHAEROCARPUS
med runde frø.

SPHAEROCEPHALUS, A, UM
med rundt hoved.

SPHAEROSICYOS, I
Cucurbitaceae, hentyder til frugtens runde form.

SPHAGNUM, I
en slægt af mosser, der forekommer i de kolde og tempererede lande.

SPICATUS, A, UM,
aksblomstrende.

SPICULATUS, A, UM
spyddannet.

SPILOPTERUS, A, UM
pletvinget.

SPINACEUS, A, UM
tornagtig.

SPINAUREUS
med guldgule nåle.

SPINEUS, A, UM
tornet.

SPINIBARBIS, E
tornet – skægget.

SPINOSIBACA
med nålede bær.

SPINOSUS
“Spinosus” er et latinsk adjektiv, der betyder tornet, stikkende eller fuld af torne.

Det kan også beskrive noget, der er vanskeligt, kradset eller ubehageligt. Logeion definerer det som “fuld af torne, tornet, stikkende, strittende”.

Ordet bruges til at beskrive forskellige ting, herunder planter som den tornede svineurt (Amaranthus spinosus) eller den tornede bjørnebund (Acanthus spinosus). Det bruges også til at beskrive den tornede natur af slåen (Prunus spinosa).

SPINULOSUS, A, UM
fintornet.

SPIRALIS, E
spiralagtig.

SPIROCENTRUS, A, UM
med spiralsnoede torne.

SPLENDENS
smuk, skinnende.

SPLENDIDUS, A, UM
smuk, skinnende.

SPONGIOSUS, A, UM
svampet.

SPRAGUEA, Æ
Portulacaceae efter ameRikaneren: I. Sprangue.

SPRETUS, A, UM
forkastet, forsmået.

SPRINGBARBER
“Springbarber” henviser i en botanisk sammenhæng til en kultivar af rabarber, nærmere bestemt “Springbarber® Redbarber®”, som er en type rabarber kendt for sine røde stængler og tidlige høsttid. Det er et mærkenavn eller registreret varemærke, der ofte bruges sammen med “Redbarber®” for at skelne den fra andre rabarbersorter.

SPURIUS, A, UM
falsk, tilsyneladende.

SQUAMEUS, A, UM
skællet, skældækket.

SQUAMULIGER, A, UM
småskællet.

SQUARROSUS, A, UM
med udstående skæ1.

STAMINEUS, A, UM
med lange eller fremragende støvdragere.

STAPELIA, ,E
Asclepiadaceae, efter den hollandske botaniker: J. V. Stapel.

STAPELIAFORMIS
lignende Stapelia.

STAPELIANTHUS
Asclepiadaceae, fra den tørre syd-vestside på Madagaskar.

STAUROPHYLLUS, A, UM
hentyder til de stikkende blade.

STELLAPILUS, A, UM
med stjerneformede hår.

STELLARIS, E
stjerneformet, stjernestillet.

STELLATUS, A, UM
med små stjerneformede blomster.

STELLIFER, A, UM
stjernebærende.

STENO-
smal-, tynd-.

STENOCEREUS
Cactaceae, en slægt, hjemmehørende i Mexico. Denne slægt indeholder mange store natblomstrende kaktus.

STENOLEPIS
smalskællet, tyndskællet.

STEPHANOCARPUS, A, UM
kransfrugtet.

STEPHANOCEREUS, I
Cactaceae, hentyder til de tætte børstekranse, der omgiver spidsen af den blomstrende stængel.

STEPHANOTIS, IDIS
Asclepiadaceae, hentyder til støvknappernes vedhæng.

STERILIS, E
ufrugtbar, gold.

STETSONIA, E
Cactaceae, efter Francis Lynde Stetson, USA.

STICTUS, A, UM
punkteret.

STIMULANS
ophidset, brændende.

STIPATACEUS, A, UM
stammeagtig,stilkagtig.

STIPATUS, A, UM
omgivet.

STIPITARIUS, A, UM
dele, der er knyttet til en stilk.

STIPITATUS, A, UM
stilket, om alle stilkede organer, der ikke er blade eller blomster.

STIPULACEUS, A, UM
fodfliglignende.

STOLONIFER, A, UM
med udløbere.

STRAMINEUS, A, UM
strågul, stråagtig.

STRANGULATUS, A, UM
indsnøret.

STRATUS
med drejede nåle.

STREPTACANTHUS, A, UM
med drejede torne.

STREPTOCAULUS, A, UM
med snoet stængel.

STREPTOPETALUS, A, UM
med snoede kronblade.

STRIATULUS, A, UM
med fine striber.

STRIATUS, A, UM
stribet, riflet.

STRICTIFLORUS, A, UM
med stive blomster.

STRICTUS, A, UM
stiv.

STRIGATUS, A, UM
stribet, furet.

STROBILIFER, A, UM
koglebærende.

STROMA, ATIS
underlag, tæppe.

STROMBOCACTUS, I
Cactaceae, hentyder til plantens form, en top.

STROPHANTHUS, I
Apocynaceae, hentyder til de snoede kronflige. Apocynaceerne er træagtige vækster med mælkesaft .Hertil hører bl. a. Nerium oleander, der er giftig samt Strophanthus-arterne, der ligeledes er giftige, de anvendes til pilegift. Af interesse for samlere er slægtern: Adenium og Pachypodium.

STRUMOSUS, A, UM
forsynet med en svulst.

STYGIUS, A, UM
afskyelig (giftig).

STYLUS, I
griffel.

SUARENSIS
fra Diego Suarez, Madagaskar.

SUAVEOLENS,
sødt duftende.

SUB
lidt, næsten, -agtig.

SUBACAULESCENS
næsten stængelløs.

SUBACAULIS, E
næsten stængelløs.

SUBALATUS, A, UM
noget vinget.

SUBARTICULATUS
svagt leddet.

SUBCORDATUS
omtrent hjerteformet.

SUBCORNEUS
svagt hornagtig.

SUBCROCEUS
svagt safrangul.

SUBCURVATUS
svagt krummet.

SUBERECTUS
næsten opret.

SUBLIMIS, E
fremragende, ophøjet.

SUBMAMMULOSUS, A
med små brysteller brystvortelignende dele.

SUBMATUCANA,
Cactaceae, underorden af slægten Matucana.

SUBPATENS
en smule åben.

SUBREPANDUS
noget bugtet.

SUBTERRANEUS, A, UM
underjordisk.

SUBTORTUOSUS, A, UM
noget drejet.

SUBULATUS, A, UM
syldannet (om bladet).

SUBULIFORMIS, E
sylformet, når det drejer sig om tykke, runde dele.

SUCCISA
Slægten Djævelsbid (Succisa) omfatter kun én art, men denne er udbredt i Europa, Nordafrika og Asien.

SUCCUMBENS
liggende.

SUCRENSIS
fra Sucre, Bolivia.

SUFFRUTICOSUS, A, UM,
halvbuskagtig.

SULCATUS, A, UM
furet, her drejer det sig om temmelig dybe og skarpe furer.

SULCOLANATUS, A, UM
med uldhårede furer.

SULCOREBUTIA
Cactaceae, furet Rebutia.

SULPHUREUS, A, UM
svovlgul.

SUPERBOSPINUS
stolt, prægtig benålet.

SUPERBUS, A, UM
prægtig, ophøjet.

SUPERTEXTUS, A, UM
overvævet, overspundet.

SURCULOSUS, A, UM
meget grenet, forgrenet.

SURINAMENSIS, E
fra Surinam, Sydamerika.

SUTJESKAE
Sutjeska er en 35 km lang flod i det østlige Bosnien-Hercegovina.

Edraianthus Sutjeskae vokser i Sutjeska-flodens kløft, Bosnien-Hercegovina

SYLVATICUS
hjemmehørende i skove.

SYLVESTRIS
Voksende i skove

SYMMETRICUS, A, UM
symmetrisk.

SYNONYMUS, A, UM
ensbetydende, når flere navne betegner samme plante eller udtrykker samme begreb.

SYRINGACANTHUS
med rørformede skåle.

SYRINGANTHUS, A, UM
med rørformet blomst.