PLANTELATIN

Botaniske navne


Takket være Carl Von Linné har alle planter et botanisk navn på latin og der er flere grunde til, at det kan være en fordel at kende det botaniske navn. Planternes botaniske navn er delt op i følgende tre segmenter:

Slægtsnavnet:
Det botaniske navn består af et slægtsnavn. Det skrives først og med stort begyndelsesbogstav. Det fortæller, hvilken planteslægt planten kommer fra. 

Artsnavnet:
Efter slægtsnavnet kommer altså et artsnavn, og dette skrives med småt begyndelsesbogstav. Artsnavnet gør det muligt at kende forskellige planter fra samme slægt fra hinanden. Artsnavnet kan henvise til, hvordan planten ser ud, hvor den vokser, eller hvordan den har været anvendt. 

Sortsnavnet:
Sortsnavnet er det navn, forædlerne har givet planten, når de har fremavlet en ny hybrid. Uden sortsnavn er der altså tale om den oprindelige art. Med sortsnavn har vi en hybrid. Sortsnavne kan være meget kreative. De kan være grebet helt ud af den blå luft uden sammenhæng med plantens udseende. Planten kan fx være opkaldt efter forædlerens kone eller børn, eller navnet kan henvise til plantens udseende. Har planten måske ”rosa kinder” kunne sortsnavnet indholde ordet “blush”.

Synonymer:
Der findes en del planter, som har skiftet botanisk navn. Her kan man undertiden se dem skrevet med to navne med et “syn.” imellem, det betyder synonym. Fx hedder blomsten dusksalvie nu Salvia viridis, men tidligere hed den Salvia horminum. Da en del kender planten under det oprindelige navn, vil der være steder, hvor planten skrives med begge navne med et “syn.” imellem som en slags service til dem, som endnu ikke har lært det nye navn: Salvia viridis (syn. Salvia horminum). Årsagen til, at plantenavne skifter en gang imellem, er ofte, at nyere genforskning har vist, at planternes slægtskab er lidt anderledes end først antaget, og nogle planter bliver derfor flyttet rundt. I den forbindelse får de nye navne.

Familier, underfamilier og grupper:
Ud over slægtsnavnet inddeles planterne i klasser, familier, underfamilier og grupper. Et eksempel på en plantefamilie er kurvblomstfamilien. Kurvblomstfamilien er rigt repræsenteret blandt de blomster, vi dyrker i haverne. I kurvblomstfamilien finder vi blandt meget andet solsikke, morgenfrue, fløjlsblomst og georgine. Inddelingen i underfamilier og grupper bliver for kompliceret at komme nærmere ind på her. Langt hen ad vejen er det nok at kende til planternes slægts- arts- og sortsnavne for at kunne begå sig i planteskolen.


Søg og find betydningen af latinske begreber:

Der er 168 latinske begreber, der begynder med det valgte bogstav.
RACEMIFLORUS, A, UM
klaseblomstret.

RACEMOSUS, A, UM,
klaseblomstrende.

RADENS
kradsende.

RADIATUS, A, UM
udstrålende, organer, der fra midten vender til forskellige sider og ligger i samme plan.

RADICANS
rodslående.

RADICATUS, A, UM
forsynet med lang rod.

RADICOSUS, A, UM
storrodet, mangerodet.

RADIOSUS, A, UM
stærkt udstrålende.

RADIX, ICIS
kimrod, siderod, trævlerod.

RADULA, Æ
rasp, fil.

RAMEALIS, E
hvad der vokser på en gren.

RAMENTACEUS, A, UM
skælagtig.

RAMIFER og GER, A, UM
grenbærende.

RAMIFICANS
forgrenende sig.

RAMIFLORUS, A, UM
grenblomstret eller grenblomstrende.

RAMO-
grenet-.

RAMONDA
Ramonda er en slægt med fire arter af blomstrende planter i familien Gesneriaceae, der er hjemmehørende i skyggefulde, klippefyldte områder i det nordøstlige Spanien, Pyrenæerne og Sydøsteuropa. De er stedsegrønne poikilohydryc-stauder, der danner rosetter af krøllede blade med næsten aktinomorfe blomster, der bæres på bladløse stængler om foråret. Slægten er opkaldt efter den franske botaniker og opdagelsesrejsende Louis Ramond de Carbonnières, som var blandt de første til at udforske de høje Pyrenæer.

RAMOSUS, A, UM
grenet.

RAMULOSUS, A, UM
meget forgrenet.

RANUNCULOIDES
Ligende en ranunkel

RAPACEUS, A, UM
roelignende.

RAPICACTUS
Cactaceae, roekaktus.

RAPIFORMIS, E
roeformet.

RARIFLORUS, A, UM
spredtblomstret.

RARUS, A, UM
spredt, sjælden.

RAUHII
efter dr. Werner Rauh, prof. i Heidelberg.

RAUHOCEREUS
Cactaceae, efter dr. W. Rauh.

RAVIDUS og RAVUS, A, UM
grågul, gråagtig.

RE,PERTUS, A, UM
fundet, opdaget.

REBUTIA
Cactaceae, efter en kaktusHandler: P. Rebut.

RECEDENS
tilbagevise.

RECEPTACULUM, I
beholder, opholdssted.

RECHINGERI
“Rechingeri” er en botanisk specifik, der bruges som en art- eller subart-betegnelse i mange forskellige plante-taxa. Den er opkaldt efter den østrigske botaniker Karl Rechinger, der har beskrevet og studeret mange planter, især i fjeldområder. 

RECISUS, A, UM
afskåret, afkortet.

RECLINATUS, A, UM
1) tilbagebøjet, 2) nedadkrummet med spidsen mod jorden.

RECOGNITUS, A, UM
genkendt.

RECONDITUS, A, UM
afsides voksende, skjult.

RECTI-
opret, lige-.

RECTIFLORUS, A, UM
med lige blomst.

RECTINERVUS, A, UM
ligestrenget.

RECTUS, A, UM
rank, lige, opret.

RECURVUS, A, UM
1) tilbagekrummet, 2) nedbuet.

REDIVIVUS, A, UM
vedvarende.

REDUCTUS, A, UM
reduceret, tilbageført.

REFRACTUS, A, UM
knækket, tilbageknækket.

REFRIGERANS
kølende af smag.

REGALIS, E og REGIUS, A, UM
kongelig.

RELAXATUS, A, UM
udvidet.

RELICTUS, A, UM
levnet, blevet tilbage.

RELIGIOSUS, A, UM
ting, der holdes hellig, anvendes i religiøse øjemed.

REMOLINENSIS
fra Remolino, nordlige Columbia.

REMOTUS, A, UM
fjernet, om deles indbyrdes forhold.

RENIFORMIS, E
nyredannet, om bladet.

REPANDUS, A, UM
rundbugtet, om bladet.

REPENS
krybende.

REPLICATUS, A, UM
tilbagefoldet, sammenlagt således at den underste flades to halvdele berører hinanden.

REPTANS
krybende.

RESECTUS, A, UM
afskåret.

RESINATUS, RESINOSUS og RESINIFER, A, UM
indeholdende harpiks.

RESLIENS
opspringende, på grund af elasticitet.

RETICULATUS, A, UM
med fremragninger på overfladen eller med et net af strenge (netåret).

RETIFORMIS, E
netformet.

RETINACULUM, I
1) klæbeskive. 2) en hornagtig klemme.

RETINERVIUS, A, UM
netagtigt, strenget.

RETORTUS, A, UM
tilbagedrejet.

RETRACTUS, A, UM
tilbagetrukken, skjult.

RETRO
tilbage.

RETROCURUUS
tilbagekrummet.

RETROFLEXUS, A, UM
tilbagebøjet.

RETRORSUS eller RETRORSUM
tilbage, bagtil.

RETTIGII
efter C. Rettig, kaktussamler.

RETUSUS, A, UM
indtrykt, om en plantedel, der har et lille indsnit i en ellers afrundet spids.

REVERSISETOSUS
med tilbagevendte børster.

REVERSUS, A, UM
tilbagevendt, tilbagerettet.

REVOLUTUS, A, UM
tilbagerullet, om bladranden når den er hvælvet eller rullet mod bladets underside.

REVOLVENS
tilbagerullende.

RHAPHIDACANTHUS, A, UM
med nåleformede torne.

RHEUM
Rheum er en slægt med omkring 60 stauder i familien Polygonaceae. Arterne er hjemmehørende i Østeuropa, det sydlige og østlige tempererede Asien, med nogle få, der strækker sig ind i det nordlige tropiske Asien. Rheum dyrkes i Europa og Nordamerika. Slægten omfatter grøntsagen rabarber. Arten har store, noget trekantede blade med lange, kødfulde bladstilke. Blomsterne er små, grønhvide til rosenrøde og grupperet i store, sammensatte bladblomsterstande. Mange rabarberkultivarer er blevet domesticeret som lægeplanter og til menneskelig konsum. Selvom bladene er let giftige, bruges stilkene i tærter og andre fødevarer for deres syrlige smag.

RHIPSALIDOPSIS, F
Cactaceae.

RHIPSALIS, F
Cactaceae, navnet hentyder til de lange tynde stængler.

RHIZ- og RHIZI-
rod- eller rodlignende-.

RHIZANTHUS, A, UM
blomstrende fra roden.

RHIZOPHYLLUS, A, UM
når en plante udvikler rødder fra bladene.

RHOD- og RHODO-
rosa- og rosen-.

RHODACANTHUS, A, UM
med rosa torne.

RHODANTHUS, A, UM
med rosenagtig blomst.

RHODOCACTUS
Cactaceae.

RHODOCARPUS, A, UM
med rosa frugt.

RHODOPETALUS, A, UM
med rosa kronblade.

RHODOPHYLLUS, A, UM
med rosa blade.

RHODOSPERMUS, A, UM
med rosa frø.

RHODOTRICHUS, A, UM
med rosa hår.

RHOMBEUS, A, UM
rudedannet.

RHOMBIFOLIUS, A, UM
med rudedannede blade.

RHOPALO-
kølle-.

RHOPALOPHYLLUS, A, UM
med kølleformede blade.

RHYNCH- og RHYNCHO-
næbformet-, snabelformet-.

RIGENS
stiv.

RIGESCENS
temmelig stiv.

RIGIDISPINUS, A, UM
med stive torne.

RIGIDULUS, A, UM
temmelig stiv.

RIGIDUS, A, UM
stiv.

RIMOSUS, A, UM
sprukken.

RINCONENSIS
fra La Rinsonada, Mexico.

RINGENS
gabende, om en krone, hvis to læber er fjernede fra hinanden, så svælget er synligt.

RIOGRANDENSIS
fra områder ved Rio Grande, Bolivia.

RIOJENSIS
fra La Rioja, Argentina.

RIOMAJENSIS
fra Rio Majes dalen, Peru.

RIOSANIENSIS
fra Rio Sana dalen, Peru.

RITTERIANA
efter E. Ritter, Saltillo.

RITTEROCEREUS
Cactaceae.

RIVALIS, E
voksende i bække.

ROBUSTUS, A, UM
kraftigt udviklet, stærk.

ROCHEA, Æ
Crassulaceae, efter botanikeren Fr. de la Rochelle.

RORIDUS, A, UM
dugget, dækket med en vandklar, duglignende fugtighed.

RORULENTUS, A, UM
dugget.

ROSA
Rose (Rosa) er en slægt, der er udbredt med flere end 100 arter i Nordamerika, Europa, Asien og Nordafrika. Både de vildtvoksende arter og de fremavlede kulturplanter er berømte for deres blomsterskønhed og duft. Det er stedsegrønne eller løvfældende buske med opret, overhængende eller klatrende vækstform. Stænglerne er ofte forsynet med barktorne. Bladene er spredtstillede og uligefinnede med ovale eller elliptiske småblade, der har savtakket rand. Blomsterne er regelmæssige og 5-tallige med hvide, gule, røde eller lyserøde kronblade. Frugterne er hyben med mange frø.

ROSACEUS, A, UM
rosenagtig.

ROSARICUS
rosenagtig.

ROSEANA,
efter Dr. J. N. Rose, Washington.

ROSEI,
efter D. J. N. Rose, Washington.

ROSENSIS
fra plads ved San Juan de las Rosas, Mexico.

ROSEOCACTUS
Cactaceae.

ROSEUS, A, UM,
rosenrød.

ROSTRATUS, A, UM
forsynet med næb, snabel.

ROSTRIFERUS, A, UM
næseformet.

ROSTRUM, I
en næblignende udvidelse, som i støvfanget på nogle Asclepiadaceae.

ROSULARIA, Æ
Crassulaceae, betyder lille rose.

Rosularia er en lille slægt i familien Crassulaceae. Den omfatter omkring 28-35 arter fra Europa, Himalaya og det nordlige Afrika.

ROSULARIS, E og -ATUS, A, UM
rosetstillet.

ROTATUS, A, UM
hjuldannet, hjulformet.

ROTIFER
skivebærende.

ROTUNDATUS, A, UM
afrundet.

ROTUNDUS, A, UM
rund.

RUBELLUS, A, UM
rødlig.

RUBER, BRA, BRUM
rød.

RUBESCENS,
rødlig.

RUBIDUS, A, UM
mørkerød.

RUBIGINOSUS, A, UM
rustrød.

RUBRA PLENA
“Rubra Plena” på latin betyder “rød, fyldt” og er en betegnelse for en bestemt type bonderose (Paeonia officinalis). Den refererer til en variant af bonderosen med røde blomster og fyldt blomsterhoveder. Bonderose “Rubra Plena” er en gammel sort, der ofte ses i havemiljøer. 

RUBRI- og RUBRO-
rød-.

RUBRIFOLIUS, A, UM
med røde blade.

RUBRODISCUS, A, UM
med røde skiver.

RUBROFLORUS
med røde blomster.

RUBROLUTEUS
rødgul.

RUBROMARGINATUS
med rød rand.

RUBRONIVEUS
blegrød.

RUBROSPINUS
rødnålet

RUBROTINCTUS
rødfarvet.

RUDIMENTARIS
ufuldkommen.

RUFESCENS
lys rødbrun.

RUFIBARBIS, E,
med rødbrunt skæg.

RUFICEPS
med rødbrunt hoved.

RUFISPINUS, A, UM
med rødbrune torne.

RUFUS
lys rødbrun.

RUGATUS, A, UM
rynket.

RUGILOBUS, A, UM
med rynkede læber.

RUGOSUS, A, UM
rynket.

RUGULOSUS, A, UM
noget rynket.

RUMINATUS, A, UM
foldet.

RUNCINATUS, A, UM
høvldannet.

RUNYONII,
efter opdageren af Escobaria r. Robert Runyon.

RUPESTRIS, E
voksende på klipper.

RUPIFRAGUS, A, UM
voksende i klippesprækker.

RUPTILIS, E
bristende.

RURALIS, E
hjemmehørende på landet.

RUSSELIANA
“Russeliana” i botaniske navne, specifikt i forbindelse med Phlomis russeliana, refererer til artens navn og hædrer Dr. Alexander Russell, en skotsk læge og naturforsker fra Edinburgh. Det er en måde at anerkende individers bidrag til botanikkens felt, ligesom andre arter er opkaldt efter botanikere eller opdagelsesrejsende.

Dr. Russell var en velkendt figur i det 18. århundrede, aktiv i en periode med omfattende botanisk udforskning og opdagelse. Artsnavn: Artsnavnet russeliana blev valgt af Dr. John Sims i 1825, og det er en måde at anerkende Dr. Russells indflydelse og bidrag til botanikken. Phlomis russeliana: Dette er en specifik planteart, almindeligvis kendt som tyrkisk salvie eller Jerusalem-salvie. Det er en hårdfør plante, der stammer fra Tyrkiet og Syrien. 

RUTILANS
rødgul.

RUTRIFER, A, UM
med skovlformede dele.