Brændgaards Have

PLANTELATIN

Botaniske navne


Takket være Carl Von Linné har alle planter et botanisk navn på latin og der er flere grunde til, at det kan være en fordel at kende det botaniske navn. Planternes botaniske navn er delt op i følgende tre segmenter:

Slægtsnavnet:
Det botaniske navn består af et slægtsnavn. Det skrives først og med stort begyndelsesbogstav. Det fortæller, hvilken planteslægt planten kommer fra. 

Artsnavnet:
Efter slægtsnavnet kommer altså et artsnavn, og dette skrives med småt begyndelsesbogstav. Artsnavnet gør det muligt at kende forskellige planter fra samme slægt fra hinanden. Artsnavnet kan henvise til, hvordan planten ser ud, hvor den vokser, eller hvordan den har været anvendt. 

Sortsnavnet:
Sortsnavnet er det navn, forædlerne har givet planten, når de har fremavlet en ny hybrid. Uden sortsnavn er der altså tale om den oprindelige art. Med sortsnavn har vi en hybrid. Sortsnavne kan være meget kreative. De kan være grebet helt ud af den blå luft uden sammenhæng med plantens udseende. Planten kan fx være opkaldt efter forædlerens kone eller børn, eller navnet kan henvise til plantens udseende. Har planten måske ”rosa kinder” kunne sortsnavnet indholde ordet “blush”.

Synonymer:
Der findes en del planter, som har skiftet botanisk navn. Her kan man undertiden se dem skrevet med to navne med et “syn.” imellem, det betyder synonym. Fx hedder blomsten dusksalvie nu Salvia viridis, men tidligere hed den Salvia horminum. Da en del kender planten under det oprindelige navn, vil der være steder, hvor planten skrives med begge navne med et “syn.” imellem som en slags service til dem, som endnu ikke har lært det nye navn: Salvia viridis (syn. Salvia horminum). Årsagen til, at plantenavne skifter en gang imellem, er ofte, at nyere genforskning har vist, at planternes slægtskab er lidt anderledes end først antaget, og nogle planter bliver derfor flyttet rundt. I den forbindelse får de nye navne.

Familier, underfamilier og grupper:
Ud over slægtsnavnet inddeles planterne i klasser, familier, underfamilier og grupper. Et eksempel på en plantefamilie er kurvblomstfamilien. Kurvblomstfamilien er rigt repræsenteret blandt de blomster, vi dyrker i haverne. I kurvblomstfamilien finder vi blandt meget andet solsikke, morgenfrue, fløjlsblomst og georgine. Inddelingen i underfamilier og grupper bliver for kompliceret at komme nærmere ind på her. Langt hen ad vejen er det nok at kende til planternes slægts- arts- og sortsnavne for at kunne begå sig i planteskolen.


Søg og find betydningen af latinske begreber:

# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z | Tilføj et latinsk begreb
Der er 450 latinske begreber, der begynder med det valgte bogstav.
PABULARIUS, A, UM,
tjenlig til foder.
PACALAENSIS
fra Pacala, Peru.
PACHY-
tyk-.
PACHYARTHRUS, A, UM,
tykleddet.
PACHYCEREUS, I
(Cactaceæ), hentyder til de tykke stammer og grene.
PACHYCLADUS, A, UM,
tykstænglet.
PACHYDERMUS, A, UM,
tyksnudet.
PACHYPODIUM
Apocynaceae, dekorative, kulturværdige planter.
PACHYPUS (-CHYPODUS og -PODIUS, A, UM)
tykstilket, tykfodet.
PACHYTRICHUS, A, UM,
med tykke, grove hår.
PACHYTTIGMA, ATIS,
hentyder til støvfanget.
PACIFICUS, A, UM,
fra øer i Stillehavet.
PAEDIDUS, A, UM,
ildelugtende.
PAGIUS, A, UM,
solid.
PALACEUS, A, UM,
randstilket – som de fleste stilkede blade.
PALAMONEUS,
rejerød.
PALATIFER, A, UM,
med (fremtrædende) gane.
PALEA, Æ,
avne, skælagtigt dækblad.
PALEACEUS, A, UM,
avneagtig.
PALEATUS, A, UM,
avnet.
PALLENS,
bleg.
PALLESCENS,
noget bleg.
PALLIDIFLORUS, A, UM,
blegblomstret.
PALLIDUS, A, UM,
bleg.
PALMATIFIDUS, A, UM,
håndfliget.
PALMATILOBUS (-BATUS), A, UM-
håndlappet.
PALMATISECTUS, A, UM,
hånddelt, håndsnitdelt.
PALMATUS, A, UM
hånddannet.
PALPEBRÆ,
øjenlåg, øjenhår.
PALUDOSUS, A, UM,
voksende på sumpede steder.
PALUSTRIS, E / paludosus A, UM,
kær-
PAMPANUS
voksende på Pampaen.
PANCHRYSUS, A, UM,
aldeles gylden.
PANDURATUS og PANDURIFER, A, UM,
med violinformede organer.
PANICULA, Æ,
top (blomsterstand).
PANICULATUS, A, UM,
topblomstret.
PANIFICIJS, A, UM,
tjenlig til brød.
PANNONICUS, A, UM,
fra Ungarn
PANNOSUS, A, UM,
pjaltet, et blad med uensartede indskæringer og tæt håret eller filtet ydre.
PANTHERINUS, A, UM,
plettet som en panter.
PAPAVER
Valmue (Papaver) er en slægt med 50-120 arter, der er udbredt i de tempererede egne af Europa og Asien samt i Nord- og Sydafrika og i Australien. Arterne er stauder, enårige eller toårige urter med hvid eller gul mælkesaft, som indeholder giftige alkaloider. Bladene er skruestillede og samlet i en grundstillet roset. De kan være hele eller sammensatte. Blomsterne sidder endestillet enten enkeltvis eller samlet i klaseagtige stande. Blomsterne er regelmæssige med affaldende bægerblade og lysviolette, hvide gule eller røde kronblade. Frugten er en kapsel, der åbner sig med porer, hvor de mange olieholdige frø kan drysse ud.

Flere arter er vildtvoksende i Danmark. Opiumvalmuen dyrkes som prydplante i vores haver. Dens frø bruges til fremstilling af “birkes”, og man laver opium og andre opiater af dens indtørrede mælkesaft. I det følgende beskrives kun de arter, som er vildtvoksende i Danmark, eller som bliver dyrket her.
PAPILLARIS, E, og PAPILLOSUS, A, UM,
vortet, blødvortet.
PAPYRACEUS, A, UM,
papiragtig.
PAPYRIFER, A, UM,
leverende papir.
PARABOLICUS, A, UM,
parabeldannet er et blad, rundagtigt ved grunden, men derfra pludselig overgående i en langagtig form.
PARADINEI,
efter finderen. A. Paradine.
PARADISIACUS, A, UM,
paradisisk.
PARADOXUS, A, UM,
besynderlig.
PARAENSIS, E,
fra Para i Brasilien.
PARALIAS, ADIS,
voksende ved havet.
PARANAENSIS
fra Parana, Brasilien.
PARASITICUS, UM,
snyltende.
PARCUS, A, UM, –
sparsom.
PARDALINUS, A, UM,
plettet som en hunpanter.
PARDINUS, A, UM
plettet som en hanpanter.
PARDIPES,
med hanpanterplettet stilk.
PARENSIS
stedsbetegnelse.
PARIETALIS, E,
vægstillet kaldes frøstolen, når den er beliggende i frugtens omkreds.
PARIETINUS, A, UM,
voksende ved eller på, vægge.
PARODIA,
(Cactaceæ), efter Dr. L. R. Parodi fra Buenos Aires, Argentina.
PARTITUS, A, UM,
delt.
PARVIFLORUS, A, UM,
småblomstret.
PARVIFOLIUS, A, UM,
småbladet.
PARVUS, A, UM,
lille, PARVIFLORUS, A, UM, småblomstret.
PASCOENSIS
fra Pasco, Peru.
PASCUUS, A, UM,
voksende på græsgange.
PATAGONICUS
fra Patagonien.
PATENS,
åben, udstående, om blad- og grendele.
PATULUS, A, UM,
PATENS.
PAUCI,
få-.
PAUCIFLORUS, A, UM,
med få blomster.
PAUCISTAMINEUS, A, UM,
med få støvdragere.
PAUPERCULUS, A, UM,
meget ringe.
PAVIMENTATUS, A, UM,
tavlet.
PAVONINUS, A, UM,
påfuglelignende.
PECLARDIANA,
efter A. Peclard, Schweiz.
PECTEN ABORIGINUM,
de ældstes kam, de indfødte bruger frugten af Cereus p. a. som kam eller hårbørste.
PECTINATUS, A, UM, og PECTINIFORMIS, E,
kamformet.
PECTINIFER, A UM,
kambærende.
PEDALIS, E,
en fod lang.
PEDATILOBUS, A, UM,
fodlapper er et fodstrenget, lappet blad.
PEDATUS, A, UM,
foddannet.
PEDIADES,
voksende på sletter.
PEDICELLATUS, A, UM,
med (særlig fremtrædende) småblomsterstilke, kortstilket, stilket.
PEDIFORMIS, E,
fodformet.
PEDIOCACTUS, I,
(Cactaceæ), navnet hentyder til voksestedet. Kuglekaktus fra det sydvestlige USA.
PEDUNCULARIS, E,
med blomsterstilk.
PEDUNCULATUS, A, UM,
stilket.
PEDUNCULUS, I,
blomsterstilk.
PEEBLESIANA,
efter R. H. Peebles, en amerikansk botaniker.
PEIRESKIA,
(Cactaceæ), efter N. Peiresc, senator i Sydfrankrig.
PELARGONIUM, A,
(Geraniaceæ), hentyder til frugtens lighed med et storkenæb.
PELECYPHORA, Æ
(Cactaceæ), navnet hentyder til vorternes form som en økse.
PELIDNUS, A, UM,
blyfarvet, sortblå.
PELLITUS, A, UM,
skindklædt.
PELLUCIDUS, A, UM,
gennemsigtig, gennemskinnelig.
PELORIA, Æ,
kæmpemæssig, en stor regelmæssig endeblomst, der optræder i spidsen af en klase med normalt uregelmæssige blomster.
PELORIUS, A, UM,
kæmpemæssig, uhyre.
PELTASTES,
skjoldbærende.
PELTATUS, A, UM,
skjolddannet, om bladet.
PENDENS-
hængende.
PENDULUS, A, UM,
hængende mod jorden.
PENICILLATUS, A, UM,
penselformet.
PENIOCEREUS, I.
(Cactaceæ), hentyder til de meget slanke stængler.
PENNATUS, og PENNIGER, A, UM,
fjerformet.
PENNI-,
fjer-.
PENSILIS, E.
hængende.
PENTA-
fem-.
PENTAGLOTTIS, E,
femtunget.
PENTALOPHUS, A, UM,
med fem kamme.
PENTAMERUS, A, UM,
femdelt.
PENTANDRUS, A, UM,
med fem støvdragere.
PENTAPTERUS, A, UM,
femvinget.
PER,
1) igennem, 2) kan i sammensætninger have forstærkende betydning.
PERBELLUS, A, UM,
meget smuk.
PERCRASSUS, A, UM,
meget tyk.
PERCUSSUS, A, UM,
gennemstukket.
PERELEGANS,
meget smuk.
PERFECTUS, A, UM,
fuldkommen.
PERFOLIATUS, A, UM,
med gennemvokset blad, et blad, der med sin plade helt omgiver stængelen, der ligesom er vokset igennem det.
PERFORATUS, A, UM,
gennemboret, gennemhullet.
PERGAMENUS, A, UM,
pergamentagtig.
PERI,
om, omkring.
PERIANTHIUM,I.
1) PERIGONIUM, 2) en skede omkring æggemmet hos levermosser.
PERICLINUM, I,
kurvdække, kurvsvøb.
PERICULOSUS, A, UM,
farlig.
PERIDIUM, I,
væggen i beholdere, der indeholder sporer.
PERIGONIUM, I,
bloster, blomsterdække.
PERIGYNUS, A, UM,
omkringsædig.
PERIOLATUS, A, UM,
forsynet med bladstilk.
PERISPERMIUM, I,
frøgemme, frøhus.
PERLATUS, A, UM,
1) med perleagtige dele, perlet. 2) meget bred.
PERLIGULOSUS, A, UM,
stærkt tunget.
PERLUTEUS, A, UM,
stærkt gul.
PERMEABILIS, A, UM,
gennemtrængelig.
PERNIGER,
meget sort.
PERNOCTIS, IS,
varende hele natten.
PERORNATUS, A, UM,
særdeles prydet, smuk.
PEROTE
fra Perote, Mexico.
PERPARVUS, A, UM,
meget lille.
PERPENSUS, A, UM,
ophængt, hængende.
PERPETUUS, A, UM,
vedvarende.
PERPLEXANS,
skabende forvirring. Hos Puccinia p. hentydes til uventet værtsskifte,.
PERPURPUREUS, A, UM,
dyb purpur.
PERPUSILLUS, A, UM,
meget lille
PERSIATENS,
persistent, falder ikke af.
PERSICARIUS og PERSICINUS, A, UM,
ferskenagtig, ferskenfarvet.
PERSICIFOLIA
Smalbladet (ferskenbladet)
PERSISTENS,
vedblivende, om et bæger, der ikke falder af.
PERSONATUS, A, UM,
1) maskeret, 2) forandret.
PERSPICUUS, A, UM,
iøjnefaldende, tydelig.
PERTUSUS, A, UM,
gennemstukket, gennemboret af små huller.
PERUVIANUS, A, UM,
fra Peru.
PERUVOCEREUS,
(Cactaceæ), Haageocereus.
PERVERSUS, A, UM,
drejet den gale vej.
PERVIUS, A, UM,
åben.
PES, PEDIS,
fod, stilk. I sammensætning -PES, PEDIUS, A, UM, = fodet, stilket.
PESSIMUS, A, UM,
dårlig.
PESTIGRIDIS, IS,
lignende en tigerfod.
PETALUM, I,
kronblad. -PETALUS, A, UM, = -kronbladet.
PETIOLACEUS, A, UM,
bladstilkeagtig.
PETIOLANEUS, A, UM,
opstået af en bladstilk.
PETIOLUS, I,
bladstilk.
PETOERCENSIS
stedsbetegnelse.
PETRÆUS, A, UM.
voksende på klipper.
PETROGENES,
voksende på klipper, sten.
PFEIFFER A, Æ,
(Cactaceæ), efter den tyske læge, Dr. L. Pfeiffer, kendt for sine synonymiske værker og sine kaktusstudier.
PFLANZII,
efter finderen af Gymnocalycium p. Konsul K. Pflana Bolivia.
PHACELUS, A, UM,
lignende et bundt eller et knippe.
PHACOIDES,
linseformet.
PHACOSPERMUS, A, UM,
med linseformede frø.
PHALACRUS, A, UM,
nøgen, glat.
PHALARUS, A, UM,
med en hvid plet.
PHALERATUS, A, UM,
skinnende hvid.
PHATNOSPERMUS, A, UM
med frø, der ligner en krybbe.
PHÆNO-,
1) synlig. 2) skinnende.
PHÆNOPS,
klar, skinnende.
PHÆUS, A, UM,
rødbrun, gråbrun.
PHELLEUS, A, UM,
voksende på stenede steder.
PHELLOSPERMA, Æ,
frøet har et korkagtigt vedhæng.
PHELLOSPERMUS, A, UM,
med korkagtige frø.
PHENGODES,
skinnende, klar.
PHERO-,
bære, føre, transportere.
PHIL-, PHILO-, -PHILUS, A, UM,
elsker, en ynder af.
PHLEBO-,
årede-.
PHLEBOCARPUS, A, UM,
med årede frugter.
PHLEBOPHYLLUS, A, UM,
med tydelige, fremtrædende årer.
PHLEBOTRICHUS, A, UM,
med hårede årer, nerver.
PHLOMIS
Phlomis er en slægt med over 100 arter af urteagtige planter, buske og halvbuske i myntefamilien Lamiaceae, der er hjemmehørende i Middelhavsregionen østpå over Centralasien til Kina. Navnet Phlomis stammer fra et græsk ord for “flamme” og kan henvise til bladenes brug i oldtiden som lampevæger.

PHLOX
Phlox er en slægt af 68 arter af flerårige og etårige planter i familien Polemoniaceae. De findes for det meste i Nordamerika i forskellige levesteder fra alpine tundra til åbne skove og prærier. Nogle blomstrer om foråret, andre om sommeren og efteråret.
PHOENICANTHUS, A, UM-
med purpurfarvet blomst.
PHOENICEUS, A, UM,
purpurrød.
PHOENICOLASIUS, A, UM,
purpurhåret.
PHOSPHOREUS, A, UM,
lysende som fosfor.
PHRAG-,
hegne-
PHRAGMIDIUM, Æ,
hegn, skillevæg.
PHYL-,
blad-.
PHYLLACANTHUS, A, UM,
bladtornet.
PHYLLANTHUS, I,
(Euphorbiaceæ), hentyder til de bladagtige grene, der bærer blomsterne.
PHYLLOCACTUS, F,
(Cactaceæ), hentyder til de bladlignende stængler.
PHYLLODIUM, I,
bladstilk uden bladplade men af form som en sådan.
PHYLLOMANIACUS, A, UM
meget bladrig.
PHYLLON,
blad. -PHYLLUS, A, UM, = -bladet.
PHYLLOPUS (-PODUS og -PODIUS, A, UM,)
bladagtig, stilket.
PHYMATODEUS, A, UM,
blæreagtig, svulstig.
PHYMATOTHELE,
med kødede vorter.
PHYSO-,
blære-.
PHYSOCARPUS, A, UM,
blærefrugtet.
PHYSODEUS, A ,UM
blæreagtig, oppustet.
PHYTEUMA
Slægten Rapunsel (Phyteuma) er udbredt i Europa med ca. 20 arter. Det er flerårige, urteagtige og lave planter med glatte stængler og blade. Blomsterne er samlet i endestillede hoveder. De enkelte blomster er oftest blå, men enkelte arter har flødehvide blomster.
PIARANTHUS, I,
(Asclepiadaceæ), navnet hentyder til kronen, tyk, blæret.
PICACEUS, A, UM,
sort og hvid som en skade.
PICEA
Gran-slægten (Picea) er en slægt af stedsegrønne nåletræer. Det er høje træer med grene i regelmæssige kranse, der bærer hængende kogler, som falder af samlet, når de er modne. Nålene på slægtens arter er stikkende, firkantede i tværsnit og fæstet på tapformede forhøjninger. Det er i Gran-slægten vi finder de mest kendte nåletræer, nemlig de klassiske “grantræer” – herunder en af de to arter der er mest almindelige som juletræer i Danmark: Rødgran (det andet er nordmannsgran som hører til ædelgran-slægten), men til trods for at flere arter er almindelige både i skovbruget og som havetræer er der ingen arter fra Gran-slægten der er naturligt hjemmehørende i Danmark.
PICEUS, A, UM,
begsort.
PICREUS, A, LJM,
bitter.
PICTIFOLIUS, A, UM,
med ligesom malede blade.
PICTURATUS, A, UM,
malerilignende.
PICTUS, A, UM,
malet, broget, farvet.
PIERIS
Pieris er en slægt af syv arter af buske i den blomstrende plantefamilie Ericaceae, der er hjemmehørende i bjergområder i det østlige og sydlige Asien, det østlige Nordamerika og Cuba.

Pieris er små til middelstore, langsomt voksende, stedsegrønne buske med meget smukt løv. De smalle blade er blanke og læderagtige og kan være enten grønne eller hvidrandede. Plantens største aktiv er dog de nye blade, som fra de bryder frem i maj, og til de er fuldt udviklede omkring midsommer, changerer i de mest vidunderlige røde nuancer.  Blomsterknopperne dannes i eftersommeren og sidder vinteren over, for at åbnes i april og sprede deres dejlige pudderagtige duft.
Mest almindeligt ser man hvide blomster, men enkelte sorter findes med rosa eller mørkerøde blomster. De enkelte blomster er klokkeformede, papiragtige og sidder samlet i smukke, let overhængende blomstertoppe. Pieris og rododendron er surbundsplanter som altid skal plantes i surbundsjord. Pieris er velegnede som variationsplanter i større i rododendronbede, eller enkeltvis i krukker.

Slægtsnavnet stammer fra Pieria, et sted i Grækenland, ifølge græsk mytologi musernes hjemsted.[1]
PILATUS, A, UM,
tæt) sammenpresset.
PILEATUS, A, UM,
med bueformede organer.
PILEIFORMIS, E,
hueformet.
PILIFER, A, UM,
endende i et hår.
PILISPINUS, A, UM,
med hårformede torne.
PILOCANTHUS,
(Cactaceæ), Pediocactus.
PILOCARPUS, A, UM,
med filterhåret frugt.
PILOCEPHALUS, A, UM,
uldhovedet.
PILOCEREUS, I,
(Cactaceæ), navnet hentyder til de lange hår.
PILOCOPIAPOA,
(Cactaceæ), skiller sig fra Copiapoa ved at have hårede blomster.
PILOCUS, A, UM,
håret.
PILOLIFER, A, UM,
bærende små kugleformede organer.
PILOSA
Pilosa betyder “Håreet”. “Pilosa” bruges om planter, som har hår på deres blade, stængler eller andre dele. Eksempler inkluderer Carex pilosa, Genista pilosa og Eragrostis pilosa. 
PILOSELLUS og PILOSULUS, A, UM,
1) fint- eller korthåret. 2) svagthåret.
PILOSIUSCULUS, A, UM,
svagt håret.
PILOSOCEREUS, I,
(Cactaceæ) søjlekaktus fra tropisk Amerika.
PILUS,
et hår.
PINALEUS, A, UM,
sulten.
PINARUS, A, UM,
snavset.
PINGUIFOLIUS, A, UM,
m. k. blade.
PINGUIS, E,
kødfuld.
PINNATIFIDUS, A, UM,
fjerfliget.
PINNATILOBUS, A, UM,
fjerlapper.
PINNATISECTUS, A, UM,
fjersnitdelt.
PINNATUS, A, UM
finnet, fjerformet.
PINNINERVIUS, A, UM,
fjerstrenget, fjernervet.
PINUS
Fyrreslægten (Pinus) er en stor slægt med ca. 100 arter af nåletræer. Alle arter er stedsegrønne og slægten er udbredt fra trægrænsen i Nordnorge til sandområder i den tropiske zone. Slægten kendes på, at nålene sidder i bundter på dværgskud. Der kan være to (almindeligst i Danmark), fem eller tre (sjældnest) nåle i hvert bundt. De hårde kogler er enten tøndeformede eller meget slanke og bananformede.
PIPERATUS, A, UM,
pebret.
PIPERINUS og PIPERITUS, A, UM,
peberagtig.
PISCIFORMIS, A, UM,
fiskeformet.
PISIFER, A, UM,
med ærtelignende organer.
PISIFORMIS, E,
ærteformet.
PISOCARPUS, A, UM,
med ærtelignende frugt.
PISTILLODIUM, I,
gold, omdannet eller mere eller mindre rudimentær støvvej.
PISTILLUM, I,
støvvej.
PITCAYENSIS
stedsberegnelse, Mexico.
PITYOPHILOS, A, UM,
voksende på fyr, voksende i fyrreskove.
PLACENTA, Æ,
frøstol, ægstol.
PLACENTIFORMIS, E,
kageformet.
PLAGIO-
skæv-.
PLAGIOPHYLLUS, A, UM,
skævbladet.
PLAGIOSPERMUM, I,
frøene står skævt i frugtknuden.
PLANI-
flad-.
PLANICULMIS, E,
fladstrået.
PLANIPES,
fladstilket.
PLANTA, Æ,
plante.
PLATANOIDES,
Platanlignede.
PLATENSIS
fra Rio de la Plata.
PLATY-,
bred-, flad-.
PLATYACANTHUS, A, UM,
bredtornet, fladtornet.
PLATYATHERUS, A, UM,
bredavnet.
PLATYCENTRUS, A, UM,
med bred spore.
PLATYCLADUS, A, UM,
bredstænglet, fladstænglet.
PLATYGLOSSUM, A, UM,
bredtunget.
PLATYNEMUS, A, UM,
med brede støvtråde.
PLATYONYX,
med bred negl eller med kloformig del.
PLATYPETALUM
blomster med brede, flade kronblade
PLATYPHYLLUS, A, UM,
bredbladet.
PLATYRRHYNCHIJS, A, UM,
brednæset, bredsnablet.
PLEBEIUS, A, UM,
almindelig.
PLEIO-, PLEO-, PLEINO-, PLEONO-,
fler-.
PLEIOCYCLUS, A, UM,
om flerårige planter, der kun een gang blomstrer og derpå dør.
PLEIONE
Pleione er en lille slægt af miniatureorkideer. Denne slægt er opkaldt efter Pleione, mor til Plejaderne (i græsk mytologi), og omfatter omkring 20 arter.
PLEIOSPILOS, I,
(Aizoaceæ) planten ligner en samling små sten eller klippestykker.
PLENIFLORUS, A, UM,
fyldtblomstret.
PLENUS, A, UM,
kaldes en blomst, hvis befrugtningsorganer helt eller delvis er omdannet til kronblade.
PLICATUS, A, UM,
foldet, foldbladet.
PLUMARIUS, -MATUS, -MOSUS og PLUMEUS, A, UM,
fjeret, fjeragtig.
PLUMBEUS, A, UM,
blyfarvet.
PLURI-
fler-.
PLURICOSTATUS, A, UM,
flerribbet.
PLURIDENS,
flertandet,
PLURIFLORUS, A, UM,
flerblomstret.
PLUUOSUS, A, UM,
regnfuld.
PLUVIALIS, E, og PLUVIUS, A, UM
regnvisende.
POCULIFORMIS, E,
bægerformet.
PODACANTHUS, A, UM,
stilktornet.
PODOTRICHUS, A, UM,
med hårformet stilk.
POGO-,
skæggede, hårede.
POGONANTHUS, A, UM,
med skæggede blomster.
POLASKIA
(Cactaceæ).
POLIFER, A, UM,
kuglebærende.
POLIIFOLIUS, A, UM,
med glatte blade.
POLIOTRICHUS, A, UM,
gråhåret.
POLITUS, A, UM,
poleret, glat.
POLIUS, A, UM,
hvidgrå.
POLLE,N, INIS,
blomsterstøv.
POLLICARIS, E,
en tomme lang.
POLUTHELE,
med mange bryst- eller brystvorteformede fremragninger.
POLY-,
1) mange-, fler-, 2) meget-.
POLYADELPHUS, A,UM,
flerknippet, med de indbyrdes sammenvoksede støvtråde i 3 eller flere bundter.
POLYANDRUS, A, UM,
mangehannet, med 20 eller flere støvdragere.
POLYANTHEMUS, A, UM,
mangeblomstret.
POLYANTHUS, A, UM,
mangeblomstret.
POLYCARPUS, A, UM,
1) mangefrøet. 2) bærende frø, frugt i flere år.
POLYCHROMUS, A, UM,
1) mangefarvet, 2) rigt, stærkt farvet.
POLYGAMUS, A, UM,
flerbo.
POLYGONATUM
Konval (Polygonatum) er en slægt af stauder, som er udbredt med ca. 15 arter i Nordamerika, Østasien og Europa. Det er planter, der danner lange, knudrede jordstængler med tydelige blade. Rødderne er trævlede til kødfulde. Stænglerne er oprette til overhængende, udelte og bladbærende. Bladene er som regel spredte (men modsatte og kransstillede findes også), og de sidder fordelt op langs stænglen på ganske korte stilke eller helt uden. Bladpladerne er ovale eller lancetformede til linjeformede og helrandede. Blomsterne er samlet i små stande med 1-15 blomster ved hvert bladhjørne. Blomsterne er nikkende eller hængende og 3-tallige med 6 blosterblade. Frugterne er bæragtige og mørkeblå til sorte (sjældent: røde), kuglerunde og blåduggede.
POLYODON,
mangetandet.
POLYSPILUS, A, UM,
mangeplettet.
POLYSTICTUS, A, UM,
mangeprikket.
POLYTRICHA
Betyder “mange hår”.

Det bruges i botaniske navne til at beskrive planter, der har mange hår, ofte på deres blade, stængler eller andre dele.

Flere plantearter inkorporerer dette navn, hvilket indikerer deres behårede træk.
POMIFORMIS, E,
æbleformet.
PONDEROSUS, A, UM,
-vægtig.
PORCINIJS, A, UM,
tjenlig til svineføde.
PORFIRIA,
(Cactaceæ) hørende til Mammillaria.
POROPHYLLUS, A, UM,
porebladet.
POROSUS, A, UM,
porøs, hullet.
PORPHYREUS, A, UM,
purpurfarvet.
PORRECTUS, A, UM,
udstrakt, fremstrakt.
PORREFOLIUS, A, UM
med porrelignende blade.
PORRIGENS,
bredende sig.
PORTORICENSIS, IS
fra Puerto Rico.
PORTULACEUS, A, UM
lignende en Portulaca, slægten Portulaca er navngivet af Pliny, men navnets betydning er usikker.
POSELGERI,
efter kaktusforskeren: Dr. H. Poselger.
POTAMOPHILUS, A, UM
voksende ved floder.
Potentil
POTENTILLA
Potentil (Potentilla) er en slægt af urter (eller sjældnere: buske) med flere end 70 arter, som er udbredt i næsten alle den nordlige halvkugles egne med tempereret klima. Bladene er fingrede eller fjersnitdelte. Blomsterne har både bæger og yderbæger. De er 5-tallige med talrige støvdragere og frugtanlæg. Frugterne er nødder, der sidder på en hvælvet blomsterbund (sammenlign med Jordbær).
POTOSINUS
fra Potosi, Mexico.
PRAECOX,
tidlig.
PRASINATUS, A, UM
med lysegrønne dele.
PRASINUS, A, UM
løggrøn.
PRATENSIS, E
voksende på enge.
PRAVUS. A, UM
skæv, krum.
PRÆ
1) foran, 2) fremfor.
PRÆALTUS, A, UM
særdeles høj.
PRÆCLARUS, A, UM
meget lys.
PRÆCOX,
tidlig.
PRÆGNANS
saftfuld, bugnende.
PRÆMORSUS, A, UM
afbidt, om jordstængelen, der ser ud som om den er afgnavet, der hvor de ældre dele er døde.
PRÆNITENS,
overstrålende.
PRÆSTANS
fortrinlig.
PRÆTEXTUS, A, UM
med borter, bræmmet.
PRÆVALENS,
fremherskende.
PRECATORIUS, A, UM
en der beder, frøene af Abrus p. anvendes til rosenkranse.
PRENANS
hængende.
PRENSUS, A, UM
gribe, holde fast.
PRETIOSUS, A, UM
fortrinlig.
PRETORIENSIS, IS
fra Prætoda.
PRIMAEVUS, A, UM
meget ung, i sit livs morgen.
PRIMARIUS, A, UM
1) den første, 2) den vigtigste.
PRIMIFORMIS, IS
den oprindelige form, original.
PRIMIGENIUS, A, UM
den første, primitiv.
PRIMORIS, IS
den første del.
PRIMULA
Kodriver (Primula) er en slægt med arter, som er udbredt i Europa, Asien og Nordamerika med hovedvægten i Østasien. Det er flerårige (eller sjældent: enårige), urteagtige planter. Ofte er stængler og blade overtrukket med et melet lag, og hos nogle arter er de overjordiske dele behårede. Blomsterne er samlet i endestillede stande på særlige stængler. De er tvekønnede, 5-tallige og regelmæssige, dog sådan at den enkelte blomst har forskudt aktivering af henholdsvis støvdragere og støvfang. Kronbladene er sammenvoksede til et rør med en fri krave. Frugterne er kapsler med mange frø.
PRINCEPS
1) den anseligste, 2) den første.
PRINGLEI,
efter finderen af mammillaria p., Pringle.
PRIONOCHILUS, A, UM
med savtakket læbe.
PRIONOPHYLLUS, A, UM
med savtakkede blade.
PRISMATICUS, A, UM
af form som en kantet søjIe.
PROBOSCIDE,US, A, UM
form som en elefantsnabel.
PROCERA
Knejsende (Høj),  Langstraskt
PROCERUS, A, UM
knejsende (høj).
PROCUMBENS
langs jorden liggende (krybende).
PROCURRENS
fremragende, udløbende.
PRODUCTUS, A, UM
forlænget, om dele, der er trådt frem over deres sædvanlige grænse.
PROFUSUS, A, UM
overhængende, udstrakt.
PROJECTUS, A, UM
fremstående.
PROLIFER, A, UM
topspirende er en plante, hvis blomster helt eller delvis er omdannet til vegetative skud. Ofte er det en følge af misdannelse.
PROLIFICUS, A, UM
formerende sig ved yngleknopper.
PROLONGATUS, A, UM
forlænget.
PROMINENS,
fremragende.
PROMISCUUS, A, UM
fælles, blandet.
PROMISSUS, A, UM
langt nedhængende, lang.
PROPENDENS,
nedhængende.
PROPINQUUS, A. UM
beslægtet.
PROSGIUS, A, UM
nær jorden.
PROSTRATIS, E,
fladtliggende.
PROSTRATUS, A, UM
krybende, nedliggende.
PROTENSUS, A, UM
fremstrakt.
PROTRACTUS, A, UM
forlænget.
PROTUBERANS,
opsvulmet.
PROTUMIDUS, A, UM
fortil opsvulmet.
PROXIMUS, A, UM
den nærmeste eller meget nær.
PRUINATUS, A, UM
dugget, dækket med et meget fint støv, hvis enkelte korn ikke er adskilte.
PRURIENS
kløende, forsynet med stive hår, der let brækker af og trænger ind i huden og frembringer kløe.
PSAMMITIS- og PSAMMO-
sandet, voksende på sandede steder.
PSEPHELLUS
Psephellus er en slægt af blomstrende planter i stammen Cardueae inden for familien Asteraceae, hjemmehørende i Østeuropa og Vestasien.
PSEUDO-
falsk, uægte.
PSEUDOESPOSTOA
Cactaceae.
PSEUDOLOBIVIA
Cactaceae.
PSEUDOPLATANUS,
uægte Platan.
PSEUDORPHIPSALIS
Cactaceae, fik navnet falsk Rhipsalis, da den lignede denne uden dog at være identisk.
PSIL-
nøgen, bar.
PSILOPHYLLUS, A, UM
glatbladet.
PSILOSTACHYS, A, UM
med nøgent aks.
PSILOTUM, I
næsten bladløs.
PSITTACINUS, A, UM
gulgrøn.
PTERANTHUS, A, UM
fjerblomstret.
PTERO-
fjer-, vinge-.
PTEROCACTUS, I
Cactaceae, hentyder til de vingede frø.
PTERUS, A, UM
vinget.
PTILOTUS
Ptilotus er den latinske betegnelse for en slægt af planter, der tilhører familien Amaranthaceae. “Ptilotus” stammer fra græsk og betyder “med fjer” eller “fjærdækket”, hvilket refererer til de karakteristiske, bløde hår på blomsterne. En særlig art indenfor denne slægt er Ptilotus exaltatus, som også er kendt som “Silkehale”. “Exaltatus” betyder “højt løftet” eller “oprejst” på latin, hvilket beskriver plantens måde at bære blomsterstandene på.
PUBENS
dunhåret.
PUBERULUS, A, UM
svagt eller kort dunhåret.
PUBESCENS
dunhåret.
PUBIGER, A, UM
dunhåret.
PUCARENSIS
efter standplads i Peru.
PUGIONIFORMIS, E
dolkformet.
PULCHELLUS, A, UM
smuk.
PULCHER, CHRA, CHRUM,
smuk.
PULLUS, A, UM
sortbrun eller mørk rødbrun.
PULMONARIA
Lungeurt (Pulmonaria) er en slægt med 16 arter, som er udbredt i Europa, Lilleasien, Kaukasus samt Central- og Østasien, men med tyngdepunktet i det sydøstlige Europa. Slægten er dog yderst kompleks, for der eksisterer mange overgange mellem de enkelte arter og hybride former, og det er ofte kun muligt at artsbestemme planterne ved kromosomanalyser. Angivelserne i litteraturen af udbredelsesområder kan derfor være behæftet med fejl.
PULQUINENSIS
fra Pulquiana, Bolivia.
PULSATILLA
Slægten Pulsatilla indeholder omkring 40 arter af stauder, der er hjemmehørende i enge og prærier i Nordamerika, Europa og Asien. Almindelige navne inkluderer kobjælde, vindblomst, præriekrokus, påskeblomst og enganemone. Flere arter er værdsatte prydplanter på grund af deres fint dissekerede blade, enkeltstående klokkeformede blomster og fjerformede frøhoveder. Den prangende del af blomsten består af bægerblade, ikke kronblade. Det almindelige navn kobjælde refererer til dens blomstringsperiode om foråret under påsken.
PULVINARIS
“Pulvinaris” betyder “pude-dannende” eller “pudebærende” på latin. Det henviser til en plante, der danner tætte, pudeformede strukturer.
PUMILO
Dværgagtig, lav.
PUMILUS, A, UM
dværgagtig, lav.
PUNCTATUS, A, UM
prikket.
PUNECEUS, A, UM
purpurrød.
PUNGENS,
1) prikket, 2) stikkende.
PUNICEUS, A, UM,
karminrød.
PUQUIENSIS
fra Puquio dalen, Peru.
PURGANS
rensende, afførende.
PURPURASCENS
purpuragtig.
PURPUREUS, A, UM
purpurrød.
PURUS, A, UM
ren, ensartet.
PUSILLUS, A, UM
lille, ubetydelig.
PUSTULATUS og -LOSUS, A, UM
vablet, fregnet.
PUTENS
stinkende.
PUTOR
stærkt lugtende.
PYCN- og PYCNO
tæt-.
PYELODES
med fordybning som et trug.
PYGMÆUS, A, UM
dværgagtig.
PYRACANTHUS
med ildrøde nåle.
PYRAMIDALIS, E
pyramideformet.
PYRENAICUS, A, UM,
fra Pyrenæerne
PYRIFORMIS
pæreformet.
PYRRHO-
ildrød-.
PYRRHOCACTUS, I
Cactaceae, blomsterne er ildrøde.
PYXIDATUS, A, UM
bægerformet, krukkeformet.