PLANTELATIN

Botaniske navne


Takket være Carl Von Linné har alle planter et botanisk navn på latin og der er flere grunde til, at det kan være en fordel at kende det botaniske navn. Planternes botaniske navn er delt op i følgende tre segmenter:

Slægtsnavnet:
Det botaniske navn består af et slægtsnavn. Det skrives først og med stort begyndelsesbogstav. Det fortæller, hvilken planteslægt planten kommer fra. 

Artsnavnet:
Efter slægtsnavnet kommer altså et artsnavn, og dette skrives med småt begyndelsesbogstav. Artsnavnet gør det muligt at kende forskellige planter fra samme slægt fra hinanden. Artsnavnet kan henvise til, hvordan planten ser ud, hvor den vokser, eller hvordan den har været anvendt. 

Sortsnavnet:
Sortsnavnet er det navn, forædlerne har givet planten, når de har fremavlet en ny hybrid. Uden sortsnavn er der altså tale om den oprindelige art. Med sortsnavn har vi en hybrid. Sortsnavne kan være meget kreative. De kan være grebet helt ud af den blå luft uden sammenhæng med plantens udseende. Planten kan fx være opkaldt efter forædlerens kone eller børn, eller navnet kan henvise til plantens udseende. Har planten måske ”rosa kinder” kunne sortsnavnet indholde ordet “blush”.

Synonymer:
Der findes en del planter, som har skiftet botanisk navn. Her kan man undertiden se dem skrevet med to navne med et “syn.” imellem, det betyder synonym. Fx hedder blomsten dusksalvie nu Salvia viridis, men tidligere hed den Salvia horminum. Da en del kender planten under det oprindelige navn, vil der være steder, hvor planten skrives med begge navne med et “syn.” imellem som en slags service til dem, som endnu ikke har lært det nye navn: Salvia viridis (syn. Salvia horminum). Årsagen til, at plantenavne skifter en gang imellem, er ofte, at nyere genforskning har vist, at planternes slægtskab er lidt anderledes end først antaget, og nogle planter bliver derfor flyttet rundt. I den forbindelse får de nye navne.

Familier, underfamilier og grupper:
Ud over slægtsnavnet inddeles planterne i klasser, familier, underfamilier og grupper. Et eksempel på en plantefamilie er kurvblomstfamilien. Kurvblomstfamilien er rigt repræsenteret blandt de blomster, vi dyrker i haverne. I kurvblomstfamilien finder vi blandt meget andet solsikke, morgenfrue, fløjlsblomst og georgine. Inddelingen i underfamilier og grupper bliver for kompliceret at komme nærmere ind på her. Langt hen ad vejen er det nok at kende til planternes slægts- arts- og sortsnavne for at kunne begå sig i planteskolen.


Søg og find betydningen af latinske begreber:

Der er 95 latinske begreber, der begynder med det valgte bogstav.
OAXACENSIS
fra Oaxaca, Mexico.

OB-,
omvendt.

OBCONIUS, A, UM,
omvendt kegleformet.

OBCORDATUS, A, UM,
omvendt hjerteformet.

OBCUNEATUS, A, UM,
omvendt kileformet.

OBDUCTUS, A, UM,
overtrukken.

OBESUS, A, UM,
fed, opsvulmet.

OBLATUS, A, UM,
rundagtig – bred.

OBLICUS, og OBLIQUUS, A, UM,
1) skæv, skrå. 2) skæv, ulige.

OBOVATUS, A, UM,
omvendt ægdannet.

OBPYRAMIDATUS, A, UM,
omvendt pyramidedannet.

OBREGONIS, (FRIC)
(Cactaceæ), flade kuglekaktus fra Mexico.

OBREPANDUS, A, UM,
rundbugtet, krum.

OBSCURUS, A, UM,
mørk.

OBTUSANGULUS, A, UM,
butkantet.

OBTUSI-,
but-.

OBTUSIUSCULUS, A, UM,
noget buet.

OBTUSUS, A, UM,
but, er en plantedel med kort, afstumpet, svagt afrundet spids.

OBVALLARIS, E,
forskanset, beskyttet.

OBVERSUS, A, UM,
omvendt.

OCAMPONIS
fra hjemstedet Ocampo.

OCCIDENTALIS, E,
vestlig, fra Nordamerika.

OCCLUSUS, A, UM,
lukket op.

OCCULTUS, A, UM,
skjult.

OCELLATUS, A, UM,
øjeplettet.

OCHRACEUS, A, UM,
okkergul, skidengul.

OCHROLCUCUS, A, UM,
hvidgul.

OCOTILLENSIS
fra Ocotillo, Mexico.

OCTO- og OCTA-
otte-.

OCULATUS, A, UM,
med øje.

ODONTO-
tand-, med tandet-.

ODONTOGLOSSUS, A, UM,
med tandet tunge.

ODORANTISSIMUS, A, UM,
sødest duftende.

ODORATUS, A, UM,
vellugtende, duftende.

OEDO-,
opsvulmet-.

OEDOCARPUS, A, UM,
med opsvulmet frugt.

OEHMEA (Buxb.)
(Cactaceæ), Mammillarialignende kaktus med store, gule blomster.

OFFICINALIS og ARIS, E,
som anvendes til medicinsk brug.

OLENS,
lugtende.

OLERACEUS, A, UM,
anvendelig som køkkenurt.

OLIDUS, A, UM,
ildelugtende.

OLIEOSUS, A, UM,
olieholdig, olieagtig.

OLIG-, OLIGO-,
få-.

OLIGANTHUS, A, UM,
med få blomster.

OLIGOCARPUS, A, UM,
med få frø, frugter.

OLIGOMERUS, A, UM,
med få dele.

OLIVACEUS, A, UM,
olivengrøn.

OMISSUS, A, UM,
upåagtet.

OOCARPUS, A, UM,
ægformet.

OPACUS, A, UM,
mat, glansløs.

OPHITES,
slangeagtig.

OPHTHALMICUS, A, UM,
god for øjensvaghed.

OPTIMUS, A, UM,
bedst.

OPULENTUS, A, UM,
prægtig, ypperlig.

OPUNTIA, Æ, (Mill)
(Cactaceæ), af by i Grækenland, hvor der skal have groet kaktuslignende planter.

ORBATUS, A, UM,
berøvet.

OREAS,
bjergnymfe.

OREOCEREUS, ES, (Berg) Ricc.
(Cactaceæ), Oros = bjerg, bjergkaktus.

ORIENTALIS, E,
fra Østerlandene.

ORIGINALIS, E og ARIUS, A, UM,
oprindelig.

ORNATUS, A, UM,
prydet, smuk.

ORNEUM,
en fugl.

ORNITHOPHORUS, A, UM,
med fuglelignende blomster.

OROSTACHYS
Orostachys er en slægt i sukkulentfamilien Crassulaceae (stenurtfamilien), der indeholder omkring 15 arter. Det er en toårig urt, der vokser i Kina, Japan, Kasakhstan, Korea, Mongoliet og Rusland. Otte arter forekommer i Kina.

OROYA,
Cactaceae, efter findestedet Oroya, Peru.

ORTH-, ORTHO-,
lige-, med lige-.

ORTHOCARPUS, A, UM,
med lige frø.

ORTHOCLADUS, A, UM,
med lige skud.

ORTHOGLOSSUS, A, UM,
med lige tunge.

ORTHOTOMUS, A, UM,
ligedelt.

ORTICOSUS, A, UM,
tykbarket.

ORURENSIS
fra Oruro, Bolivia.

ORYZINUS, A, UM,
rislignende, risagtig.

OSSEUS, A, UM,
benhård.

OSTEOSPERMUS, A, UM,
hårdfrøet.

OSTODES,
benlignende.

OSTRINUS, A, UM,
purpur.

OTUYENSIS
hjemstedsbetegnelse.

OVALIS, E,
oval

OVARIUM, I,
frugtknuden.

OVATUS, A, UM,
ægdannet, om flade dele.

OVIFER og -GER, A, UM,
bærende æglignende organer.

OVIFORMIS, E,
ægformet, om tykke organer.

OVINUS, A, UM,
fåre-, som yndes af får.

OVULUM, I,
ægget, frøanlægget i frugtknuden.

OXALIS
Oxalis er en stor slægt af blomstrende planter i syreslægten, Oxalidaceae, der omfatter over 550 arter. Slægten forekommer over det meste af verden, bortset fra polarområderne; artsdiversiteten er særligt rig i tropiske Brasilien, Mexico og Sydafrika. Mange af arterne er kendt som syreslægter, da de har en syrlig smag, der minder om selve syreslægten (Rumex acetosa), som ikke er nært beslægtet.

OXULOBUS, A, UM,
spidsbælget, spidslappet, -fliget.

OXY-,
spids-, skarp-, sur-, bitter-.

OXYCARPUS, A, UM,
spidsfrugtet, surfrugtet og lign.

OXYGLOTTIS, E, (-TUS, A, UM),
spidstunget.

OXYODONTUS, A, UM og OXYODON
spidstandet.

OXYPHYLLUS, A, UM,
spidsbladet, surbladet.

OXYPTERUS, A, UM,
spidsvinget.

OXYSEPALUS, A, UM,
med spidse bægerblade.

OXYSPERMUS, A, UM,
spidsfrøet.