Brændgaards Have

PLANTELATIN

Botaniske navne


Takket være Carl Von Linné har alle planter et botanisk navn på latin og der er flere grunde til, at det kan være en fordel at kende det botaniske navn. Planternes botaniske navn er delt op i følgende tre segmenter:

Slægtsnavnet:
Det botaniske navn består af et slægtsnavn. Det skrives først og med stort begyndelsesbogstav. Det fortæller, hvilken planteslægt planten kommer fra. 

Artsnavnet:
Efter slægtsnavnet kommer altså et artsnavn, og dette skrives med småt begyndelsesbogstav. Artsnavnet gør det muligt at kende forskellige planter fra samme slægt fra hinanden. Artsnavnet kan henvise til, hvordan planten ser ud, hvor den vokser, eller hvordan den har været anvendt. 

Sortsnavnet:
Sortsnavnet er det navn, forædlerne har givet planten, når de har fremavlet en ny hybrid. Uden sortsnavn er der altså tale om den oprindelige art. Med sortsnavn har vi en hybrid. Sortsnavne kan være meget kreative. De kan være grebet helt ud af den blå luft uden sammenhæng med plantens udseende. Planten kan fx være opkaldt efter forædlerens kone eller børn, eller navnet kan henvise til plantens udseende. Har planten måske ”rosa kinder” kunne sortsnavnet indholde ordet “blush”.

Synonymer:
Der findes en del planter, som har skiftet botanisk navn. Her kan man undertiden se dem skrevet med to navne med et “syn.” imellem, det betyder synonym. Fx hedder blomsten dusksalvie nu Salvia viridis, men tidligere hed den Salvia horminum. Da en del kender planten under det oprindelige navn, vil der være steder, hvor planten skrives med begge navne med et “syn.” imellem som en slags service til dem, som endnu ikke har lært det nye navn: Salvia viridis (syn. Salvia horminum). Årsagen til, at plantenavne skifter en gang imellem, er ofte, at nyere genforskning har vist, at planternes slægtskab er lidt anderledes end først antaget, og nogle planter bliver derfor flyttet rundt. I den forbindelse får de nye navne.

Familier, underfamilier og grupper:
Ud over slægtsnavnet inddeles planterne i klasser, familier, underfamilier og grupper. Et eksempel på en plantefamilie er kurvblomstfamilien. Kurvblomstfamilien er rigt repræsenteret blandt de blomster, vi dyrker i haverne. I kurvblomstfamilien finder vi blandt meget andet solsikke, morgenfrue, fløjlsblomst og georgine. Inddelingen i underfamilier og grupper bliver for kompliceret at komme nærmere ind på her. Langt hen ad vejen er det nok at kende til planternes slægts- arts- og sortsnavne for at kunne begå sig i planteskolen.


Søg og find betydningen af latinske begreber:

# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z | Tilføj et latinsk begreb
Der er 183 latinske begreber, der begynder med det valgte bogstav.
MAASSII,
efter W. Maass, sekretær i det tyske Kaktusselskab.
MACER, CRA, CRUM, MACILENTUS, A, UM,
mager, tynd, ringe.
MACR-, MACRO-,
lang-, stor-.
MACRANDUS, A, UM,
med lange støvdragere.
MACRANTHUS, A, UM,
storblomstret.
MACRO-,
stor-.
MACROCALYX, A, UM,
med stort bæger.
MACROCARPUS, A, UM,
med stor frugt.
MACROGLOSSUS, A, UM,
stortunget.
MACROLOBUS, A, UM,
storlappet.
MACROPETALUS, A, UM,
med store kronblade.
MACROPHYLLUS, A, UM,
storbladet.
MACRORRHIZUS, A, UM,
med stor rod.
MACROSTOMUS, A, UM,
med stort svælg
MACROTHELE, A, UM,
med store brystvorteformede fremragninger
MACULATUS, A, UM,
plettet.
MACULOSUS, A, UM,
mangeplettet.
MADIDUS, A, UM,
fugtig, virkelig eller tilsyneladende.
MAGALLANII,
efter finderen af Mammillaria m. Magellan.
MAGDALENENSIS
fra Magdalena, Californien.
MAGENTUS, A, UM,
mørk vinrød.
MAGICUS, A, UM,
fortryllende.
MAGNARENENSIS
efter hjemstedet.
MAGNIFFICUS, A, UM,
storartet, prægtig,
MAGNUS, A, UM,
stor.
MAIHUENIA
Cactaceae, fra Chile.
MAINAE,
efter finderen: fru F. Main.
MAIRANANA,
efter findestedet: Mairana.
MAJOR,
større, forholdsvis stor.
MALACO-
blød-.
MALACOCARPUS, I,
(Cactaceæ), hentyder til frugten.
MALACOIDES, A, UM,
noget bIød.
MALUS
Æble-slægten (Malus) er udbredt med ca. 50 arter i de tempererede egne på den nordlige halvkugle. Det er løvfældende småtræer eller buske, der oftest er uden torne. Bladene sidder spredtstillet, og de er stilkede, ovale til ægformede eller elliptiske med glat eller savtakket rand (i sjældne tilfælde: lappet rand). Nogle af arterne får kraftigt røde høstfarver. Blomsterne er samlet i små stande, som sidder på knudrede kortskud. Den enkelte blomst er regelmæssig og 5-tallig med hvide eller lyserøde kronblade. Frugterne er kernefrugter med et femrummet kernehus.
MAMILLA, Æ,
vorte hos flere slægter af kaktusfamilien, for det meste forsynet med et tornknippe.
MAMMILLARIA, Æ,
(Cactaceæ), hentyder til plantens udseende.
MAMMILLOPSIS, IS,
(Cactaceæ), ligner Mammillaria.
MAMMOSUS, A, UM,
med store bryster.
MANCUS, A, UM,
mangelfuld.
MAPIMIENSIS
fra Sierra Mapi, Mexico.
MARANONENSIS
fra Maranon, Peru.
MARCESCENS,
visnende, uden straks at falde af.
MARGARITANUS
fra øen Margarita, Californien.
MARGARITIFER, A, UM,
med perleagtige dele.
MARGINATUS, A, UM,
randet, om bladet, når randen har en anden farve end den øvige del af planten.
MARINUS, A, UM,
voksende ved havet.
MARITIMUS, A, UM / marinus A, UM,
hav-
MARKSIANA,
efter H. Marks, der rejste i Mexico med samleren F. Schwarz.
MARMORATUS, A, UM,
marmoreret.
MARSONERI,
efter O. Marsoner, der var med til at opdage arten Rebutia m.
MARSUPIIFLORUS, A, UM,
med pungformet blomst.
MASCULUS, A,UM,
hanlig.
MASTOIDES, A, UM,
brystformet.
MATHILDAE,
efter artens opdager, Mathilde Wagner, Cadereyta de Montes, Mexico.
MATURUS, A, UM,
moden.
MAXIMUS, A, UM,
meget stor.
MAXONII,
efter Dr. R. Maxon, opdager af arten.
MAZATLANENSIS,
efter byen Mazatlan, Mexico.
MAZUS
Mazus er en slægt af lavtvoksende flerårige planter. Den er blevet placeret i forskellige plantefamilier, herunder Phrymaceae, Scrophulariaceae og for nylig i familien Mazaceae.[1] Denne slægt, der består af omkring 40 arter, findes generelt i fugtige habitater i lavlands- eller bjergregioner i Kina, Japan, Indien, Sydøstasien, Australien og New Zealand.
MECONOPSIS
Meconopsis er en slægt af blomstrende planter i valmuefamilien Papaveraceae. Den blev skabt af den franske botaniker Viguier i 1814 for den art, der er kendt under det almindelige navn walisisk valmue, som Carl von Linné havde beskrevet som Papaver cambricum. Slægtsnavnet betyder “valmuelignende” (fra græsk mekonvalmue, opsis-lignende). Himalaya-arter, der blev opdaget senere, blev også placeret i Meconopsis. I det 21. århundrede blev det opdaget, at Himalaya-arterne var mindre tæt beslægtede med den walisiske valmue, som er blevet genoprettet til Papaver. Alle arter, der nu er placeret i Meconopsis, er hjemmehørende i Himalaya og de omkringliggende områder. De har attraktive, normalt blå blomster. Taksonomien for Meconopsis er stadig uafklaret.
MEDI-
middel-.
MEDICINALIS, E,
helbredende.
MEDIOCACTUS,
(Cactaceæ), hentyder til at slægten ligger midt imellem to andre slægter.
MEDIUS, A, UM,
midterst, mellem.
MEDULLARIS, E, og MEDULLOSUS, A, UM,
marvrig.
MEGA-, MEGAL-, MEGALO-,
stor-.
MEGACANTHUS, A, UM,
med store torne.
MEGALANTHUS, A, UM,
med store blomster.
MEGALOTHELOS
med store vorter.
MEGAPOTAMICUS, A, UM,
fra Rio Grande, flod i Nordamerika.
MEGASPERMUS, A, UM,
med store frø.
MEGASTIGMUS, A, UM,
storarret.
MEGERATUS, A, UM,
elskelig.
MEGISTO-
meget stor-.
MEGISTOPHYLLUS, A, UM,
med store blade.
MELANACANTHUS, A, UM,
med sorte torne.
MELANANTHUS, A, UM,
sortblomstret.
MELANO-,
sort-.
MELANOCAULUS, A, UM,
sortstænglet.
MELANOPOTAMICUS
fra områder ved Rio Negro.
MELANOPS,
sortøjet.
MELANOPUS, A, UM,
sortøjet.
MELANOSOERMUS, A, UM,
med sorte frø.
MELANOSTICTUS, A, UM,
sortplettet.
MELANOTRICHUS, A, UM,
med sort hår.
MELICHROUS,
honningfarvet.
MELLEUS, A, UM,
honninggul.
MELOCACTUS, I,
(Cactaceæ), (melo = melon), hentyder til formen.
MELOFORMIS, E,
melonformet.
MEMBRANACEUS, A, UM,
pergamentagtig.
MEMBRANIFOLIUS, A, UM,
med pergamentagtige blade.
MENDOCIENSIS
fra Mendoza, Argentina.
MENINENSIS,
efter findestedet: Pedra Menina.
MENISCATUS og -SCOIDEUS, A, UM,
måneformet.
MENSTRUUS, A, UM,
månedlig, blomstrende hver måned.
MERCADENSIS
fra Cere de Mercado, Mexico.
MERIDIANUS, A, UM,
middags-, en blomst der åbner sig om middagen.
MERUS, A, UM,
ren, ublandet.
MESACANTHUS, A, UM,
med midtstillede torne.
MESEMBRIANTHEMUM, I,
(Aizoaceæ),middagsblomst, blomsten åbner sig kun i fuld sol.
MESEMBRYANTHEMUM,
midter-kim, hentyder til lighed med en kim med en blomst i midten.
MESO-
midter-.
METALIS, E,
kegleformet.
METALLICUS, A, UM,
metalagtigt glinsende.
MEXICANUS, A, UM,
fra Mexico.
MEZCALAENSIS
fra Rio Mezca, Mexico.
MICACEUS, A, UM,
kornet, finkornet.
MICANS,
glimtende.
MICHOACANENSIS
fra Michoaca.
MICRANTHUS, A, UM,
med små blomster.
MICRANTOCEREUS
Cactaceae, småblomstret.
MICRO-
små-, kort-.
MICRODASYS, A, UM,
fint uldhåret.
MICROGLOSSUS, A, UM,
med små tunger.
MICROPHYLLUS, A, UM,
småbladet.
MICROSTEGIUS, A, UM,
med korte hår.
MICROSTOMUS, A, UM,
med lille mund.
MICROTRICHUS, A, UM,
med kort hår.
MICROTUS, A, UM,
med små ører.
MILA
(Cactaceæ), hjemsted i Lima, navnet er et anagram af Lima.
MILITARIS, E,
soldat, eller noget fra hans udstyr, f.eks. hjelm, spyd.
MILLE-
tusind-.
MILLEFLORUS, A, UM,
tusindblomstret.
MINENSIS
fra Minas Geraes, Brasilien.
MINIATUS, A, UM,
mønjerød.
MINIMUS, A, UM,
meget lille.
MINOR, A, UM,
forholdsvis lille.
MINUARTIA
Minuartia er en slægt af blomstrende planter, almindeligvis kendt som sandurter i familien Caryophyllaceae. Minuartiaer er små etårige eller flerårige planter, der vokser under ellers ugæstfrie forhold, såsom på klippefyldte afsatser og i stenet jord. Arter er udbredt i Eurasien og dele af Afrika, herunder Europa, Middelhavsregionen, Nord- og Østafrika, Kaukasus, Vest- og Centralasien, Japan og Fjernøsten af ​​Rusland.



MINUSCULUS, A, UM,
forholdsvis lille.
MINUTIFLORUS, A, UM,
med forholdsvis lille blomst.
MIRABILIS, E,
underfuld, forunderlig.
MIRANDUS, A, UM,
beundringsværdig.
MISTIENSIS
fra Misti vulkanen, Peru.
MITIS, E,
blød, mild af smag.
MITROCEREUS,
(Cactaceæ), søjlekaktus fra Mexico.
MOCUPENSIS
efrer stednavnet Mocupa.
MODESTUS, A, UM,
fordringsløs.
MOELLERIANA,
efter Dr. H. Möller, Schweiz.
MOJAVENSIS
fra Mojave, Peru.
MOLINENSIS
fra Molinos, Argentina.
MOLLENDENSIS
fra Mollendo, Peru.
MOLLIS, E,
blød, behagelig at føle på..
MONADELPHUS, A, UM,
eenknippet, med de indbyrdes sammenvoksede støvtråde i et bundt.
MONADENIUM,
(Euphorbiaceæ), menes kun at have en kirtel.
MONANDRUS, A, UM,
eenhannet, med en støvdrager.
MONANTHES, IS,
(Crassulaceæ), blomsterne sidder enlige.
MONANTHUS, A, UM,
eenblomstret.
MONARDA
Hestemynte eller Monarda er er en slægt med ca. 20 arter, der er udbredt i Nordamerika. De har opret vækst, modsatte blade og kransstillede eller endestillede blomster. Alle dele af planten dufter af bergamotteolie.
MONILIFORMIS, A, UM,
perlesnorformet.
MONO-
een-.
MONOCARPUS, A, UM,
eenfrugtet.
MONOCLONUS, A, UM,
eengrenet.
MONOCOTYLEDONEUS, A, UM,
eenkimbladet.
MONOGYNUS, A, UM,
med en frugtknude.
MONOPHYLLA
I botaniske termer betyder “monophylla” enkeltbladet eller med enkelte nåle. Det refererer specifikt til den karakteristiske egenskab, at nålene vokser enkeltvis på stilkene, snarere end i par eller grupper, som det ses hos nogle andre fyrretræsarter. For eksempel er Pinus monophylla, den enkeltbladede fyrretræ, kendt for sine enkelte nåle.
MONSTROSUS, A, UM,
misdannet, unaturlig.
MONTANUS, A, UM,
voksende på bjerge.
MONTEVIDENSIS
fra Montevideo, Argentina.
MONVILLEA, Æ,
(Cactaceæ), efter Monville, Normandiet.
MORANENSIS, E,
fra Moran, dal i Columbia.
MORAWETZIA,
(Cactaceæ), Oreocereus, bjergcereus.
MOSCATUS, A, UM,
moskusduftende.
MOSCHATUS, A, UM,
med moskuslugt.
MOSERIANA,
efter G. Moser, Kufstein.
MUCIFORMIS, A, UM,
slimet, slimagtig.
MUCRO, ONIS, MUCRONATUS, A, UM,
broddet.
MUCRONIFORMIS, E,
brodagtig, dolkformet.
MUELLER – MELCHERSII,
efter finderen: Mueller-Melcsers i Montevideo.
MUGO
“Mugo” refererer til en bestemt type fyrretræ, nærmere bestemt en lav, buskagtig fyr, der er hjemmehørende i Centraleuropa, også kendt som schweizisk bjergfyr.
MULTI-
mange-.
MULTICEPS,
mangehovedet.
MULTIFER, A, UM,
uafbrudt blomstrende.
MULTIPLEX,
mangedobbelt.
MUNDUS, A, UM,
ren, fin, net.
MUNITUS, E, og MURARIUS, A, UM,
voksende ved eller på mure.
MUSCLINUS, A, M,
lille flue, lille mus, med flere.
MUTABILIS, A, UM,
foranderlig.
MUTATUS, A, UM,
omdannet.
MUTILATUS, A, UM,
velskabt.
MYCONI
I botanik refererer “myconi” oftest til det specifikke epitet for plantearten Ramonda myconi. Navnet “myconi” menes at være et prælinnæisk frasenavn, muligvis relateret til en person ved navn Myconi, der kan have været involveret i den tidlige undersøgelse eller beskrivelse af planten.
MYRI- og MYRIO-,
mange-.
MYRIOSTIGMUS, A, UM,
med særdeles mange pletter.
MYRTILLOCACTUS, F,
(Cactaceæ), hentyder til de små bær.
MYSTAX,
hos Mammillaria m. hentydes til plantens stærkt hårede udseende.