Brændgaards Have

PLANTELATIN

Botaniske navne


Takket være Carl Von Linné har alle planter et botanisk navn på latin og der er flere grunde til, at det kan være en fordel at kende det botaniske navn. Planternes botaniske navn er delt op i følgende tre segmenter:

Slægtsnavnet:
Det botaniske navn består af et slægtsnavn. Det skrives først og med stort begyndelsesbogstav. Det fortæller, hvilken planteslægt planten kommer fra. 

Artsnavnet:
Efter slægtsnavnet kommer altså et artsnavn, og dette skrives med småt begyndelsesbogstav. Artsnavnet gør det muligt at kende forskellige planter fra samme slægt fra hinanden. Artsnavnet kan henvise til, hvordan planten ser ud, hvor den vokser, eller hvordan den har været anvendt. 

Sortsnavnet:
Sortsnavnet er det navn, forædlerne har givet planten, når de har fremavlet en ny hybrid. Uden sortsnavn er der altså tale om den oprindelige art. Med sortsnavn har vi en hybrid. Sortsnavne kan være meget kreative. De kan være grebet helt ud af den blå luft uden sammenhæng med plantens udseende. Planten kan fx være opkaldt efter forædlerens kone eller børn, eller navnet kan henvise til plantens udseende. Har planten måske ”rosa kinder” kunne sortsnavnet indholde ordet “blush”.

Synonymer:
Der findes en del planter, som har skiftet botanisk navn. Her kan man undertiden se dem skrevet med to navne med et “syn.” imellem, det betyder synonym. Fx hedder blomsten dusksalvie nu Salvia viridis, men tidligere hed den Salvia horminum. Da en del kender planten under det oprindelige navn, vil der være steder, hvor planten skrives med begge navne med et “syn.” imellem som en slags service til dem, som endnu ikke har lært det nye navn: Salvia viridis (syn. Salvia horminum). Årsagen til, at plantenavne skifter en gang imellem, er ofte, at nyere genforskning har vist, at planternes slægtskab er lidt anderledes end først antaget, og nogle planter bliver derfor flyttet rundt. I den forbindelse får de nye navne.

Familier, underfamilier og grupper:
Ud over slægtsnavnet inddeles planterne i klasser, familier, underfamilier og grupper. Et eksempel på en plantefamilie er kurvblomstfamilien. Kurvblomstfamilien er rigt repræsenteret blandt de blomster, vi dyrker i haverne. I kurvblomstfamilien finder vi blandt meget andet solsikke, morgenfrue, fløjlsblomst og georgine. Inddelingen i underfamilier og grupper bliver for kompliceret at komme nærmere ind på her. Langt hen ad vejen er det nok at kende til planternes slægts- arts- og sortsnavne for at kunne begå sig i planteskolen.


Søg og find betydningen af latinske begreber:

# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z | Tilføj et latinsk begreb
Der er 157 latinske begreber, der begynder med det valgte bogstav.
LABIATUS, A, UM,
læbedannet.
LABILIS, E,
forgængelig.
LABIOSUS, A, UM,
med store læber.
LABRADORICA
“Labradorica” ​​refererer typisk til noget fra eller relateret til den canadiske provins Labrador. Det kan også bruges i botaniske sammenhænge, ​​specifikt i navnet på arten Viola labradorica, der betyder labradorviol. Det bruges til at betegne noget, der stammer fra eller er forbundet med Labrador. I botanik: Det specifikke epitet “labradorica” ​​i plantenavne (som Viola labradorica) betyder “fra Labrador” eller “oprindeligt fra Labrador”. Det indikerer, at plantearten typisk findes i Labrador.
LACCAT’US, A, UM,
lakfarvet.
LACCIFER, A, UM,
indeholdende gummilak.
LACERATUS, A, UM,
laset, et blad med uregelmæssige indskæringer i kanten.
LACHAIENSIS
efter hjemstedet.
LACHNO-,
uld-.
LACHNOPUS, A, UM,
loddenfodet, loddenstilket.
LACINIATUS, A, UM,
fliget, om bladet.
LACRYMA, Æ,
en tåre.
LACTEUS, A, UM,
mælkehvid.
LACTIFLORUS, A, UM,
med mælkehvid blomst.
LACUNOSUS, A, UM,
grubet, med ret store fordybninger.
LACUSTRIS, E,
voksende ved eller i søer.
LAEVIGATUS, A, UM,
poleret.
LAFALDENSIS
fra Lafalda, Argentina.
LAGENIFORMIS, E,
flaskeformet.
LAGOPODUS, A, UM,
lignende en harefod.
LAGUNAE
fra Sierra de la Laguna, Mexico.
LAMELLATUS, A, UM,
med små plader.
LAMINA, Æ,
bladpladen.
LAMPAMPAENSIS
efter hjemstedet.
LAMPRANTHUS, 1
(Ficoideæ), hentyder til de stærkt farvede blomster.
LAMPRO-,
glans-.
LANATUS, A, UM,
håret.
LANCEOLATUS, A, UM,
lancetdannet.
LANIFER og LANIGER, A, UM,
uldhåret.
LANOSUS, A, UM,
tæt uldhåret.
LANUGINOSUS, A, UM,
fint uldhåret.
LAPACEN A
fra La Paz.
LAPIDEUS, A, UM,
stenhård.
LAREDENSIS
fra Laredo.
LARIX
Lærk (Larix) er en planteslægt af hårdføre, høje, løvfældende nåletræer. Nålene er linjeformede, og de sidder i bundter á 20-30 stk. på vorteagtige kortskud. Lærk har små, oprette kogler.
LARVATUS, A, UM,
maskeret.
LASIANTHUS, A, UM,
med lodden blomst.
LASIO-
lodden-.
LATEBROSUS, A, UM,
skjulested, 1) ydende ly, skjul. 2) skjult.
LATERALIS, E,
sidestillet.
LATERIFOLIUS, A, UM,
stillet ved siden af bladet
LATERITUS, A, UM,
teglstensrød.
LATI-,
bred-.
LATIFOLIUS, A, UM,
bredbladet.
LATILOBES, A, UM,
bredlappet.
LATISECTUS, A, UM,
med brede afsnit.
LAURAMARCUS
fra Lauramarcay, Peru.
LAWSONIANA
Det latinske navn for Lawsonia er Chamaecyparis lawsoniana. Det er også kendt som ædelcypres eller Lawsoncypres, og kan bruges som hækplante eller enkeltstående træ. 

Refererer til den skotske havegartner Alexander Lawson, der indførte arten “Chamaecyparis lawsoniana” til Europa i 1800-tallet. 
LAXIFLORUS, A, UM,
spredtblomstret.
LAXISETUS, A, UM,
med spredte børster.
LAXUS, A, UM,
vid, åben.
LÆTUS, A, UM,
frodig, livlig af farve.
LÆVIGATUS, A, UM,
glattet.
LÆVIS, E,
jævn, når overfladen er uden forhøjninger.
LEMAIREOCEREUS, I,
(Cactaceæ), efter C. Lemaire, fransk kaktusforsker.
LEMNISCATUS, A, UM,
med båndformede dele.
LENDIGER, A, UM,
med luselignende organer.
LENTICULARIS, E,
linseformet.
LENTUS, A, UM,
tyktflydende, bøjeIig.
LEON-
løve-.
LEONA,
efter findestedet i Nuevo Leon, Mexico.
LEONIS-
løve-.
LEONTOPODIUM
Edelweiss (Leontopodium) er en slægt med 5-6 arter, som er udbredt i Centralasien, Sibirien, Østasien og Europa, med hovedvægten i Kina. Navnet kommer fra tysk: edel = “ædel” + weiss = “hvid”. Det er lave stauder med en opret og kolonidannende vækst. Alle dele af planterne – selv blomsterne – er tæt dækket af grålige hår. Bladene er spredte, linjeformede og indrullede med hel rand. Blomsterne er samlet i små kurve, der sammen med en krans af højblade danner den endestillede stand. Frugterne er nødder med fnok.
LEONURUS, I,
hentyder til blomsterstanden.
LEOPARDINUS, A, UM,
med striber som en leopard.
LEPIDO-
skæl-.
LEPIDOCARPUS, A, UM,
skælfrugtet.
LEPIDOCEREUS
Cactaceae, skællet kaktus.
LEPIDORUS, A, UM,
skællet.
LEPIDUS, A, UM,
tiltalende.
LEPISMIUM
Cactaceae.
LEPORINUS, A, UM,
hare-, hareørelignende.
LEPROSUS, A, UM,
skurvet, vortet.
LEPTALEUS, A, UM,
tynd, fin.
LEPTO-,
tynd-, fin-.
LEPTOCLADODIA
Cactaceae, slank kaktus.
LEPTOSPERMUM, I,
med små frø.
LEPTOSTACHYS, A, UM,
med tyndt aks.
LEPTURUS, I,
med harehale.
LETHALIS, E,
dødbringende.
LEUC-, LEUCO-,
hvid-, grå-.
LEUCACANTHUS, A, UM,
hvidtornet.
LEUCANTHUS, A, UM,
med hvide blomster.
LEUCHTENBERGIA, Æ,
(Cactaceæ), efter hertug M. af Luechtenberg.
LEUCOCARPUS, A, UM,
med hvide frugter.
LEUCODERMUS, A, UM,
hvidbarket.
LEUCOJUM
Hvidblomme (Leucojum) er en slægt med 2 arter, de nedennævnte, som er udbredt i Vest-, Syd- og Østeuropa samt i Kaukasus og dele af Mellemøsten. Begge arter er dog blevet indført og dyrket som haveplanter mange steder i resten af Europa, hvorfra de er naturaliseret. Det er stauder med oprette, grundstillede blade og overhængende, hvide blomster med grønne pletter. Blomsterne har en svag duft.
LEUCONEURUS, A, UM,
hvidnervet.
LEUCOPHYLLUS, A, UM,
hvidbladet.
LEUCOSPERMUS, A, UM,
hvidfrøet.
LEUGO-
hvid-.
LEWISIA
Lewisia er en planteslægt, opkaldt efter den amerikanske opdagelsesrejsende Meriwether Lewis (1774-1809), der stødte på arten i 1806. Lewisia-artens oprindelige habitat er klippefyldt jord og klipper i det vestlige Nordamerika. Indfødte amerikanere spiste rødderne, som også er blevet brugt til at behandle ondt i halsen.
LEWISIANA,
efter B. R. Lewis, medlem af en botanisk ekspedition i Californien.
LIBER, BRI,
bast.
LIGNATILIS, E, LIGNICOLUS, A, UM,
voksende på afbarket ftæ.
LIGNESCENS,
træagtig.
LIGULATUS, A ,UM,
rem, tunge, tungeformet.
LILACEUS, A, UM,
lilla.
LILIIFLORUS, A, UM,
liljeblomstret.
LILIUM
Lilje (Lilium) er en stor slægt, som er udbredt i Europa, Asien og Nordamerika.

I victoriansk blomstersprog betyder liljer kærlighed, begejstring og hengivenhed for sin elskede, mens orange liljer står for glæde, kærlighed og varme.

Liljer er de mest almindelige blomster til brug ved begravelser, hvor de symboliserer sjælen på den afdøde, der er blevet genfødt som uskyldsren
LIMACINIJS, A, UM,
snegleagtig.
LIMBATUS, A, UM,
med krave.
LIMOSUS, A, UM,
voksende i dynd.
LIMPIDUS, A, UM,
klar, lys.
LINEARIS og -ALIS, E,
linieformet.
LINEATUS, A, UM,
stribet på langs.
LINGUATUS, A, UM,
med tunge.
LINITUS, A, UM,
besmurt.
LINOGRISEUS, A, UM,
hørgrå.
LIQUIDUS, A, UM,
flydende.
LIRATUS, A, UM,
furet.
LITHOPS,
(Aizoaceæ), ligner en sten.
LITHOSPERMUS, A, UM,
med hårde, stenede frugter.
LITORALIS, A, UM,
voksende ved strandbredder.
LITURATUS, A, UM,
med en udvisket plet, tilsmudset.
LIVIDUS, A, UM,
blåliggrå.
LLOYDII,
efter F. E. Lloyd, der fandt planten 1908.
LOBATUS, A, UM,
lappet, om bladet.
LOBIVIA, Æ,
(Cactaceæ), omskrivning af Bolivia.
LOCULATUS, LOSUS, A, UM,
rumdelt.
LOCULIDUS, A, UM,
rumdelende.
LONCHITES, IS,
lansespids.
LONGI-,
lang-.
LONGIBULBUS, A, UM,
med langt løg.
LONGICORNIS, E,
langhornet.
LONGICUSPIS,
langt tilspidset.
LONGIFLORUS, A, UM,
langblomstret.
LONGIHAMATUS, A, UM,
langhaget.
LONGIMAMMUS, A, UM,
med lange brystvortelignende dele.
LONGIPETALA
med lange kronblade
LONGISPINUS, A, UM,
langtornet.
LONGIVUS, A, UM,
langvarig, langlivet.
LOPHETHELE, A, UM,
kvindebryst.
LOPHOCEREUS, I,
(Cactacea), hentyder til den blomstrende stammes spids, der er besat med lange børster.
LOPHOPHORA, Æ,
(Cactacea), hentyder til en dusk af hår på hver areole.
LORATUS, A, UM,
med remformede organer.
LORICATUS og LORICEUS, A, UM,
pansret.
LORIFOLIUS, A, UM,
med remformede blade.
LUBRICUS, A, UM,
slibrig.
LUCENS,
skinnende.
LUCIDUS,
skinnende.
LUCORUM,
voksende i lunde.
LUDLOWII
Referer ttil Frank Ludlow (10. august 1885 – 25. marts 1972) som var en engelsk officer stationeret i den britiske mission i Lhasa og naturforsker.


Han blev født i Chelsea, London, og studerede på West Somerset County School og Sidney Sussex College, Cambridge. Ludlow fik en Bachelor of Arts fra Cambridge i naturvidenskab i 1908. I denne periode studerede han botanik under professor Marshal Ward. I 1927 trak han sig tilbage til Srinagar, Kashmir, og rejste udførligt i Himalaya, herunder Tibet og Kashmir. Han overtog senere ledelsen af ​​den britiske mission i Lhasa fra 1942 til 1943.


I løbet af sin tid i Indien studerede han naturhistorie og indsamlede fugle og botaniske prøver. Han foretog ekspeditioner til dele af Himalaya og Tibet sammen med George Sherriff (1898-1967). Han indsamlede næsten 7000 fugleeksemplarer, som nu findes på Natural History Museum. 





LUETZELBURGII,
efter opdageren af Coleocephalocereus 1. Dr. P. v. Lützelburg.
LUMBARENSIS
efter hjemstedet.
LUMBRICALIS, E,
ormeformet.
LUNARIS, E,
måneformet, halvmåneformet.
LUNATUS, A, UM,
med små halvmåneformede dele.
LURIDUS, A, UM,
smudsig gul.
LURINENSIS
fra Lurin dalen, Peru.
LUSITANICUS, A, UM,
fra Portugal
LUTEOLIJS, A, UM,
lys gul.
LUTESCENS,
gulagtig.
LUTEUS,
gulagtig.
LUXURIANS, A, UM,
hurtigt voksende.
LUZULA
Frytle (Luzula) er en slægt med ca. 115 arter, der er udbredt i tempererede egne og på bjergene over det meste af kloden. Tyngdepunktet ligger dog i Asien og Europa. Det er flerårige, urteagtige planter, og de fleste arter er tuedannende med jordstængler eller udløbere. Bladene er grundstillede med græslignende, flade bladplader, lukkede bladskeder og fint hårede bladrande. Blomsterne er samlet i løse, endestillede stande på særlige skud. De enkelte blomster er 3-tallige og næsten regelmæssige. Frugterne er kapsler med frø, som bærer et fedtholdigt vedhæng, som lokker myrerne til at sprede frøene
LYRATUS, A, UM,
lyredannet om bladet.