Brændgaards Have

PLANTELATIN

Botaniske navne


Takket være Carl Von Linné har alle planter et botanisk navn på latin og der er flere grunde til, at det kan være en fordel at kende det botaniske navn. Planternes botaniske navn er delt op i følgende tre segmenter:

Slægtsnavnet:
Det botaniske navn består af et slægtsnavn. Det skrives først og med stort begyndelsesbogstav. Det fortæller, hvilken planteslægt planten kommer fra. 

Artsnavnet:
Efter slægtsnavnet kommer altså et artsnavn, og dette skrives med småt begyndelsesbogstav. Artsnavnet gør det muligt at kende forskellige planter fra samme slægt fra hinanden. Artsnavnet kan henvise til, hvordan planten ser ud, hvor den vokser, eller hvordan den har været anvendt. 

Sortsnavnet:
Sortsnavnet er det navn, forædlerne har givet planten, når de har fremavlet en ny hybrid. Uden sortsnavn er der altså tale om den oprindelige art. Med sortsnavn har vi en hybrid. Sortsnavne kan være meget kreative. De kan være grebet helt ud af den blå luft uden sammenhæng med plantens udseende. Planten kan fx være opkaldt efter forædlerens kone eller børn, eller navnet kan henvise til plantens udseende. Har planten måske ”rosa kinder” kunne sortsnavnet indholde ordet “blush”.

Synonymer:
Der findes en del planter, som har skiftet botanisk navn. Her kan man undertiden se dem skrevet med to navne med et “syn.” imellem, det betyder synonym. Fx hedder blomsten dusksalvie nu Salvia viridis, men tidligere hed den Salvia horminum. Da en del kender planten under det oprindelige navn, vil der være steder, hvor planten skrives med begge navne med et “syn.” imellem som en slags service til dem, som endnu ikke har lært det nye navn: Salvia viridis (syn. Salvia horminum). Årsagen til, at plantenavne skifter en gang imellem, er ofte, at nyere genforskning har vist, at planternes slægtskab er lidt anderledes end først antaget, og nogle planter bliver derfor flyttet rundt. I den forbindelse får de nye navne.

Familier, underfamilier og grupper:
Ud over slægtsnavnet inddeles planterne i klasser, familier, underfamilier og grupper. Et eksempel på en plantefamilie er kurvblomstfamilien. Kurvblomstfamilien er rigt repræsenteret blandt de blomster, vi dyrker i haverne. I kurvblomstfamilien finder vi blandt meget andet solsikke, morgenfrue, fløjlsblomst og georgine. Inddelingen i underfamilier og grupper bliver for kompliceret at komme nærmere ind på her. Langt hen ad vejen er det nok at kende til planternes slægts- arts- og sortsnavne for at kunne begå sig i planteskolen.


Søg og find betydningen af latinske begreber:

# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z | Tilføj et latinsk begreb
Der er 141 latinske begreber, der begynder med det valgte bogstav.
HAAGEOCEREUS, M
Cactaceae, efter finderen Fr. A. Haage.
HABITUS, US,
udseende, totalform.
HABROTRICGUS, A, UM,
smukt håret.
HACQUETIA
Sanicula epipactis (synonym Hacquetia epipactis, Dondia epipactis) er en blomstrende planteart af familien Apiaceae, der er hjemmehørende i Europa.

Under synonymet Hacquetia epipactis var den den eneste art i den monotypiske slægt Hacquetia. Den vokser i fugtige, skyggefulde skovområder.

Det er en rhizomatøs, klumpdannende staude, der vokser til omkring 30 cm i højden, med blanke grønne blade, der først udvikler sig fuldt ud efter blomstring. Blomsterne, der fremkommer sent om vinteren og det tidlige forår, består af flere små gule buketter indrammet af limegrønne højblade og bæres i tætte, sfæriske skærme med en diameter på 4 cm.

Den er let at dyrke i plantehårdhedszoner 3 til 7 , og ser bedst ud i et skovområde, der imiterer dens oprindelige habitat. 
HAEMALEUS, A, UM,
blodrød.
HAHNIANA,
efter A. Hahn, Berlin. Artens indfører.
HALLERI
Refererer til én af flere naturforskere ved navn Haller.
HALOPHILUS, A, UM,
saltyndende.
HAMATOCACTUS, r,
(Cactaceæ), har hagekrummede torne.
HAMATUS, A, UM,
haget, hagekrummet.
HAMILTONHOYTEA,
efter fru Scherman Hoyt, født Minerva Hamilton.
HAMULOSUS, A, UM,
korthaget, hageformet.
HAPAXANTHUS, A, UM,
een gang blomstrende.
HARPAGOPHYTUM, I,
røvende, rivende til sig, kapselen har en dobbelt række forgrenede kraftige hagetorne.
HARRISIA, Æ,
(Cactaceæ), efter W. Harris, leder af de offentlige haver på Jamaica.
HASELBERGII,
efter Dr. v. Haselberg, kaktussamler i Stralsund.
HASTATUS, A, UM,
spyddannet.
HAWORTHIA,
Liliaceae, efter den eng. botaniker A. H. Haworth.
HAYNII,
efter Friedrich G. Hayne, prof. i botanik i Berlin.
HEBECARPUS, A, UM,
med dunhåret frugt.
HEBEPETALUS, A, UM,
med dunhårede kronblade.
HECISTOPHYLLUS, A, UM,
med forholdsvis små blade.
HEDY-,
sød-.
HEERIA,
efter den schweiziske botaniker prof. O. Heer.
HELIOCEREUS, I,
(Cactaceæ), sol-cereus.
HELLEBORUS
Nyserod (Helleborus) eller Julerose er en stor slægt med flere end 500 arter, som er udbredt i Europa og Lilleasien fra Wales, Spanien og Portugal, østpå gennem Middelhavsområdet og Centraleuropa til Rumænien og Ukraine, og langs Tyrkiets sortehavskyst (de Pontiske bjerge) til Kaukasus. Den største koncentration af arter findes i Balkanområdet.
HELODES,
vokser på sumpede steder.
HELVETICUS, A, UM,
fra Schweiz
HELVOLUS, A, UM,
gulagtig.
HEMI-,
halv-.
HEMIONITES, IDIS,
ufrugtbar som et mulæsel (hemi-onos).
HEMISPHÆRIUS, A, UM,
halvkugleformet.
HENDERSONII
bruges til at henvise til en plante eller en anden organisme, der er opkaldt efter Louis Forniquet Henderson.

Louis Forniquet Henderson var en botaniker og den første botanikprofessor ved University of Idaho, som blev født i 1853 og døde i 1942. Han er blevet æret med, at diverse planter er opkaldt efter ham. 
HENDRIKSENIANIJS,
efter Kai Hendriksen, København, ekspeditionsdeltager med Bingham.
HEPATICA
Anemone (Hepatica) er en slægt af planter, der er udbredt i Europa, Asien og Nordamerika. Det er stauder med regelmæssige, syvtallige blomster og grundstillede, vintergrønne blade. Slægten blev af Linné beskrevet som en del af slægten Anemone, men den blev udskilt på grund af morfologiske forskelle – Hepatica har grønne, bægerbladlignende højblade under blomsten, hvad Anemone ikke har. Nyere DNA-undersøgelser indikerer, at slægten (sammen med Pulsatilla) må inkluderes under Anemone for at denne slægt udgør en monofyletisk gruppe.
HEPTA-,
syv-.
HERBACEUS, A, UM,
urteagtig.
HERMANNIA, Æ,
efter hollænderen P. Hermann.
HERMAPHRODITUS, A, UM,
tvekønnet.
HERRERAE,
efter H. Herre, inspektør ved Bot. Have i Stellenboch, Sydafrika.
HERTERI,
efter Dr. G. Herter, Uruguay.
HESPERA
aften.
HESPERALOE, F
Agavaceae.
HETER-, HETERO-,
1) forskellig-, 2) på, den ene side (af to).
HETERACANTHUS, A, UM,
ulige benå1et.
HETERACHROMUS, A, UM,
med forskellige farver.
HETERANDRUS, A, UM,
med uens støvdragere.
HETEROCARPUS, A, UM,
med forskellige frugter.
HETERODACTYLIJS, A, UM,
uens fingerdelt.
HETERODOXUS, A, UM,
afvigende.
HETEROGAMUS, A, UM,
om en blomsterstand, der indeholder forskellige blomster, f. eks. hunblomster og hanblomster eller hunblomster og tvekønsblomster.
HETEROGENEUS, A, UM,
forskelligartet.
HETEROMERUS, A, UM,
forskellig delt.
HETERONEMUS, A, UM,
med uens støvtråde.
HETEROPETALUS, A, UM,
med forskellige kronblade.
HETEROPHYLLUS, A, UM,
med forskellige kronblade (forskelligbladet).
HETEROTRICHUS, A, UM,
1) forskellighåret, 2) med håret på den ene side.
HEUCHERA
Alunrod (Heuchera) er en slægt med ca. 40 arter, der er udbredt i Nordamerika og Mexico. Det er oftest stedsegrønne, flerårige urter med en tuelignende vækst. De har oftest underjordiske, forgrenede jordstængler, der er beklædt med skæl. Visse arter danner desuden udløbere. Stænglerne og andre overjordiske dele er næsten altid hårklædte. De fleste af bladene danner en grundstillet roset. De enkelte blade er langstilkede og runde til håndformede eller ægformede, ofte med et ulige antal grove lapper og en tandet eller savtakket bladrand. Blomsterne er samlet i forgrenede og løse, endestillede stande med op til 1.000 enkeltblomster. Blomsterne er 5-tallige og klokkeformede med grønne, hvide, rosenrøde, purpurrøde eller højrøde kronblade. Frugterne er kapsler med mange frø.
HEUFFELIII
Er den latinske betegnelse for “Hen and Chicks” (Hønemor med kyllinger). Det er en type succulent plante, der er kendt for sin evne til at danne små “kyllinger” omkring moderplanten. Denne specifikke plante er botanisk klassificeret som Jovibarba heuffelii. 
HEVEA, Æ,
Euphorbiaceae. Kommer af plantens navn i hjemstavnen, Hewe.
HEXA-,
seks-.
HEXAEDROPHORUS, A, UM,
med sekssidige organer.
HEXAEDRUS, A, UM,
sekssidig.
HEXANDRUS, A, UM,
sekshannet, med seks støvdragere.
HEXANGULARIS
sekskantet.
HIBBERSONII
I det videnskabelige navn Trillium hibbersonii er “hibbersonii” det specifikke tilnavn, der hædrer den engelsk-canadiske landmåler John Arthur Hibberson, som først indsamlede trilliumplanten på Vancouver Island i 1938. Dette suffiks bruges i botanisk nomenklatur til at navngive arter efter en person som en form for anerkendelse for deres bidrag til feltet.
HIDALGENSIS,
fra Hidalgo i Mexico.
HIEMALIS, E,
blomstrende om vinteren.
HIGGINSIA, Æ,
Rubiaceae, opkaldt efter Higgins, vicekonge i Peru.
HILDMANNIANUS,
efter kaktussamleren: H. Hildmann.
HILUM, F,
navle, stedet på, frøet, hvor dette har været tilvokset til frøstrengen.
HIMALAICUS, A, UM,
fra Himalaya
HIMANTOCLADUS, A, UM,
med åreagtige skud.
HIRCINUS, A, UM,
lugtende som en gedebuk.
HIRSUTUS, A, UM,
med håret stængel (hårklædt).
HIRTUS, A, UM,
korthåret.
HISPANICUS, A, UM,
fra Spanien
HISPANIOLICUS, A, UM,
fra øen Hispaniola ved Haiti.
HISPIDELLUS, A, UM,
kort – stivhåret.
HISPIDUS, A, UM,
stivhåret, børstehåret.
HISPIFLIUS, A, UM,
med grove blade.
HISTRIX, F ,
pindsvin.
HOLO-,
hel-, aldeles-.
HOLOCARPIUM, I,
helfrugt, enkeltfrugt er en frugt, der udvikles af en blomst med en frugtknude og ved modenheden enten forbliver lukket eller åbner sig i klapper, der tydeligt udgør dele af et hele.
HOMALANTHUS, I,
Euphorbiaceae, med sammentrykket blomst, bæger.
HOMALOCEPALA,
Cactaceae.
HOMO-,
ensartet, fælles, lignende.
HOMOGENEUS, A, UM,
ensartet.
HOMOLEPIS,
ensskællet.
HOMOMORPHUS, A, UM,
ensformet.
HONDURENSIS,
fra Honduras.
HOODIA, Æ,
Asclepiadaceae, efter sukkulentsamleren Hood.
HOOKERA, Æ,
Liliaceae, efter prof. W. J. Hooker, direktør for Kew gardens.
HOOKERII
Til ære for botanikeren William Hooker, som var en vigtig figur i det 19. århundredes britiske botanik.


William Jackson Hooker var en britisk botaniker.




I 1820 blev han professor i botanik ved universitetet i Glasgow og var direktør for de kongelige botaniske haver i Kew uden for London fra 1841 til sin død. I Hookers direktørtid voksede haverne til at blive et af verdens mest betydningsfulde centre for botanisk forskning.

Hooker skrev en lang række værker om mosser og bregner og udgav adskillige botaniske tidsskrifter, af hvilke dog kun Icones plantarum fortsatte med at udkomme op til vor tid. Blandt hans andre værker kan nævnes en britisk flora, som han nåede at udgive otte reviderede udgaver af 1830-1860, The Botany of Captain Beechey’s Voyage (1830-1841), Flora boreali-americana (1829-1840), Niger Flora (1849) og fra hans sidste år bregneværket Synopsis filicum, der blev udgivet og fuldført 1865-1868, efter Hookers død.


 
HOPPENSTEDTII,
efrer plantageejer Hoppenstedt.
HORIZONTALIS, E,
vandret voksende.
HORRENS,
strittende.
HORRESCENS,
strittende.
HORRIBARBIS, E,
stridhåret.
HORRIDISPINUS,
vildt strittende.
HORRIDOCACTUS,
Cactaceae, med strittende nåle.
HORRIDUS, A, UM,
strittende, med mange torne.
HORSTII,
efter opdageren af Discocactus h. Leopoldo Horst. Brasilien.
HOSTA
Hosta eller Funkie (Hosta) er en planteslægt med mere end 30 arter, der er udbredt i Østasien med tyngdepunktet i Japan. Det er stauder, som danner kraftige rodstokke eller jordstængler. De grundstillede blade danner tætte rosetter, som består af lancetformede eller ovale blade med buede strenge og hel rand. Blomstringen foregår sidst på sommeren, hvor man ser særlige skud med endestillede toppe af hvide eller violette klokkeformede blomster.
HOULLETIANA,
efter fransk gartner og samler i Brasilien M. Houllet.
HOYA, Æ,
Asclepiadaceae, efter Th. Hoy, overgartner ved Sion House.
HUAJUAPENSIS,
fra Hualuapan, Mexico.
HUALLANCENSIS,
fra Huallanca i nord Peru.
HUALPAENSIS
fra Hualpa, Arizona.
HUANCAVELICENSIS
fra Huancavelica, Peru.
HUANCAYENSIS
fra Huancavelica, Peru.
HUANTENSIS
fra Huanta, Peru.
HUANUCENSIS
fra Huanco, Peru.
HUARIENSIS
fra Huari, Bolivien.
HUASCA
indiansk ord for et forældreløst barn
HUASCENSIS
fra Huasca, Peru.
HUERNI A, Æ,
Asclepiadaceae, efter J. Huernius, en af de første der samlede planter i Kaplandet.
HUERNIOPSIS, F
Asclepiadaceae, lignende Huernia.
HUILCANOTA,
fra Huilcanota dalen i Peru.
HUMAHUACENSIS
fra Humahuaca, Argentina.
HUMIFUSUS, A, UM,
nedliggende, udstrakt langs jorden.
HUMILIS, E,
lavtvoksende.
HUMOSUS, A, UM,
voksende på jord.
HUNTINGTONIANUS,
efter H. Huntington, ejer af botanisk have i San Marino, Californien.
HURA, Æ,
Euphorbiaceae, indfødt navn.
HUTCHINSIA, Æ,
Cruciferae, efter den irske botaniker Miss Hutchins.
HYALACANTHUS, A, UM,
med glasagtige torne.
HYBOPLEURUS, A, UM,
hentyder hos Gymnocalycium h. til de puklede ribber.
HYBRIDUS, A, UM,
Bastard, opstået ved krydsbefrugtning af to arter, slægter eller varieteter.
HYDRANGEA
Hortensia (Hydrangea) indeholder mange arter, som er udbredt Østasien og Nordamerika.
HYDROPHORUS
vandholdig.
HYLEMATICA
“Salix hylematica” er en botanisk betegnelse, der henviser til en bestemt art af pil, nærmere bestemt krybende alpepil. Den er kendt for sin lavtvoksende, måttedannende vækstform og bruges ofte i stenhaver og andre områder med lignende forhold.
HYLOCEREUS, I,
Cactaceae, skov – cereus.
HYLOPHILUS
skovelskende.
HYMENÆ A, Æ,
ægteskabelig, hentyder til at bladene er forenede to og to og om natten bøjer sig mod hinanden.
HYPACANTHUS, A, UM,
noget tornet.
HYPO
1) under, forneden, 2) temmelig, næsten, – agtig.
HYPTIACANTHUS, A, UM,
med tilbagebøjede torne.
HYSTRICHACANTHUS, A, UM,
tornet som et pindsvin.
HYSTRICINUS OG HUSTRICUS, A, UM,
pigget.
HYSTRIX
pindsvin.