PLANTELATIN

Botaniske navne


Takket være Carl Von Linné har alle planter et botanisk navn på latin og der er flere grunde til, at det kan være en fordel at kende det botaniske navn. Planternes botaniske navn er delt op i følgende tre segmenter:

Slægtsnavnet:
Det botaniske navn består af et slægtsnavn. Det skrives først og med stort begyndelsesbogstav. Det fortæller, hvilken planteslægt planten kommer fra. 

Artsnavnet:
Efter slægtsnavnet kommer altså et artsnavn, og dette skrives med småt begyndelsesbogstav. Artsnavnet gør det muligt at kende forskellige planter fra samme slægt fra hinanden. Artsnavnet kan henvise til, hvordan planten ser ud, hvor den vokser, eller hvordan den har været anvendt. 

Sortsnavnet:
Sortsnavnet er det navn, forædlerne har givet planten, når de har fremavlet en ny hybrid. Uden sortsnavn er der altså tale om den oprindelige art. Med sortsnavn har vi en hybrid. Sortsnavne kan være meget kreative. De kan være grebet helt ud af den blå luft uden sammenhæng med plantens udseende. Planten kan fx være opkaldt efter forædlerens kone eller børn, eller navnet kan henvise til plantens udseende. Har planten måske ”rosa kinder” kunne sortsnavnet indholde ordet “blush”.

Synonymer:
Der findes en del planter, som har skiftet botanisk navn. Her kan man undertiden se dem skrevet med to navne med et “syn.” imellem, det betyder synonym. Fx hedder blomsten dusksalvie nu Salvia viridis, men tidligere hed den Salvia horminum. Da en del kender planten under det oprindelige navn, vil der være steder, hvor planten skrives med begge navne med et “syn.” imellem som en slags service til dem, som endnu ikke har lært det nye navn: Salvia viridis (syn. Salvia horminum). Årsagen til, at plantenavne skifter en gang imellem, er ofte, at nyere genforskning har vist, at planternes slægtskab er lidt anderledes end først antaget, og nogle planter bliver derfor flyttet rundt. I den forbindelse får de nye navne.

Familier, underfamilier og grupper:
Ud over slægtsnavnet inddeles planterne i klasser, familier, underfamilier og grupper. Et eksempel på en plantefamilie er kurvblomstfamilien. Kurvblomstfamilien er rigt repræsenteret blandt de blomster, vi dyrker i haverne. I kurvblomstfamilien finder vi blandt meget andet solsikke, morgenfrue, fløjlsblomst og georgine. Inddelingen i underfamilier og grupper bliver for kompliceret at komme nærmere ind på her. Langt hen ad vejen er det nok at kende til planternes slægts- arts- og sortsnavne for at kunne begå sig i planteskolen.


Søg og find betydningen af latinske begreber:

Der er 102 latinske begreber, der begynder med det valgte bogstav.
GALACHROUS,
mælkefarvet.

GALACTINUS, A, UM,
mælket.

GALANTHUS
Galanthus (fra oldgræsk γάλα, (gála, “mælk”) + ἄνθος (ánthos, “blomst”)), eller vintergække, er en lille slægt på cirka 20 arter af løgformede flerårige urteagtige planter i familien Amaryllidaceae.


Planterne har to lineære blade og en enkelt lille hvid, hængende, klokkeformet blomst med seks kronbladslignende (bladformede) tepaler i to cirkler (hvirvler). De mindre indre kronblade har grønne markeringer. Vintergækker har været kendt siden de tidligste tider under forskellige navne, men fik navnet Galanthus i 1753.

GALBINUS, A, UM,
grønlig – gul.

GALEA, Æ,
hjelm, hos Aconitum det store hætteformede, hvælvede og farvede bægerblad.

GALEATUS, A, UM,
forsynet med hjelm.

GALLICUS, A, UM,
fransk, gallisk.

GAMO-,
isammensatte ord: forenet.

GAMOSEPALUS, A, UM,
sambladet.

GASSERIANA,
efter J. Gasser, Zürich.

GASTERIA, G,
(Liliaceæ), mave, bug, hentyder til en opsvulmen ved grunden af blosteret.

GÆRTNERA, Æ,
efter den tyske læge og botaniker J. Gärtner.

GELATINOSUS, A, UM,
geleagtig.

GELIDUS, A, UM,
voksende i meget kolde egne.

GEMINIFLORUS, A, UM,
tvillingblomstret.

GEMINISPINUS, A, UM,
tvillingtornet.

GEMINUS, (-NATUS), A, UM,
parvis.

GEMMA, Æ,
1) knop. 2) perIe, ædelsten.

GEMMATUS, A, UM,
med perlelignende dele.

GEMMIFER, A, UM,
knopbærende.

GENICULATUS, A, UM,
knæbøjet.

GENISTA
Visse (Genista) er en slægt med henved 40 arter, som findes udbredt i Europa, Mellemøsten og Nordafrika. Det er buske eller dværgbuske, med en riset og opstigende til opret vækst. Skuddene har et ruderformet tværsnit, og adskillige arter er tornede. Bladene er spredtstillede og enten hele eller trekoblede. Blomsterne er som regel gule og formet som typiske ærteblomster. De er ofte samlet i endestillede stande. Frugterne er tørre bælge med flere frø i hver.

GENTIANA
Ensian (Gentiana) er en slægt med ca. 400 arter, som findes på alle kontinenter (undtagen Antarktis). Slægten består af urteagtige planter med modsatte blade, som ofte danner en grundstillet roset. Blomsterne har sammenvoksede kronblade, der danner en klokke. Farven kan være hvid, gul eller blå (mere sjældent også rød).

GENUINUS, A, UM,
ægte, oprindelig, ikke forædlet.

GEOCARPUS, A, UM,
med frugter der borer sig ned i jorden og modnes der.

GEOMETRIZANS,
regelmæssigt stribet, furet.

GERANIUM, I, N, (Geraniacea),
trane, hentyder til frugtens lighed med et langt næb.

GEUM
Slægten Nellikerod (Geum) er udbredt i Europa, Nordasien og Nord- og Sydamerika. Det er stauder med rosetstillede grundblade. Blomsterne bæres endestillet på bladbærende stængler.

GIBBER, GIBBEROSUS, GIBBUS og GIBBOSUS, A, UM,
puklet.

GIBBIFLORUS, A, UM
med puklet blomst.

GIGANTEUS, A, UM,
kæmpemæssig.

GIGANTOTHELE, A, UM
kæmpebryst, med store bryst-, eller brystvortelignende ophøjninger.

GILENSIS,
efter findested – San Gil, Mexico.

GILVUS, A, UM,
isabellafarvet.

GIRONENSIS
fra Giron, Ecuador.

GITHAGINEUS, A, UM,
klintelignende.

GLABELLUS, A, UM,
temmelig glat.

GLABER, (-bra, -brum),
hårløs.

GLABRATUS, A, UM,
glattet, afraget..

GLABRESCENS,
blivende glat, efterhånden tabende hårbeklædningen.

GLABRIUSCULUS, A, UM,
temmelig glat.

GLADIATUS, A, UM,
sværdformett

GLANDULOSUS, A, UM,
1) kirtlet, 2) kirtelhåret.

GLAREOSUS, A, UM,
voksende på grusede steder.

GLAUCESENS,
gråagtig.

GLAUCUS, A, UM,
blågrøn, grågrøn, havgrøn.

GLEBOSUS, A, UM,
klumpet.

GLOBATUS, A, UM,
kugleformet, med organer, samlet i kugleform.

GLOBIFER, A, UM,
kugle.

GLOBOSUS, A, UM,
kugleformet.

GLOCHIDIATUS, A, UM,
forsynet med hagebørster.

GLOCHIS, INIS,
spids, hagebørste, et stift hår, som i spidsen er tilbagebøjet eller forsynet med hager.

GLOMERATUS, A, UM,
nøgleformet.

GLOMOSUS, A, UM,
nøgleformet.

GLOTTIPHYLLUM, r,
(Aizoacea), tunge, hentyder til bladformen.

GLOTTIS, E,
tunger.

GLUMACEUS, A, UM,
avneblomstrede.

GNOMONICUS, A, UM,
retvinklet.

GONAIVENSIS
fra Gonaive, Haiti.

GONGYLOIDEUS, A, UM,
rundagtig.

GONI-, GONIA-,
i sammensatte ord: hjørne, kant, vinkel.

GONIACANTHUS, A, UM
med kantede torne.

GONOSPERMUS, A, UM,
med kantede frø.

GORDONIA, Æ,
efter den engelske gartner J. Gordon.

GOSSYPINUS, A, UM,
bomuldslignende.

GRACILIFLORUS, A, UM,
tyndblomstret, med fine små blomster.

GRACILIS, E,
tynd, slank, fin.

GRAESSNERI,
efter R. Graessner, Perleberg den første der importerede arten.

GRAHAMIA, Æ,
(Portulacacea), efter direktør for bot. have i Edinburgh, prof. R. Graham.

GRAMINEUS, A, UM,
græsagtig.

GRAMINIFOLIUS, A, UM,
græsbladet.

GRANDESCENS,
stor.

GRANDI-,
stor.

GRANDIDENS, A, UM,
stortandet.

GRANDIFLORUS, A, UM,
storblomstret.

GRANDIS, E,
stor, fyldig.

GRANITICUS, A, UM,
voksende på granitklipper.

GRANULATUS, A, UM,
kornet.

GRATUS, A, UM,
behagelig.

GRAVEOLENS,
1) stærkt lugtende, 2) ildelugtende.

GREGARIUS, A, UM,
selskabelig, om planter af samme art, der vokser sammen i betydelig mængde.

GRENADENSIS, E,
fra Grenada, en af de små Antiller.

GRISEISPINUS, A, UM,
gråtornet.

GRISEUS, A, UM,
gåraagtig, sortegrå.

GROSSUS, A, UM,
stor, tyk.

GRUMOSUS, A, UM,
sammenbrokket.

GRUSONIA, Æ,
(Cactaceæ), efter Gruson, Magdeburg.

GUATEMALENSIS, E,
fra Guatemala.

GUELICHI,
efter Karl v. Gülich.

GUELZOWANIA,
efter R. Gülzow, den første, der indførte planten fra Mexico.

GUENTHERI,
efter Ernesto Günter, Valparaiso.

GUERRERONIS
fra Guerrero, Mexico.

GUMMIFER, A, UM,
gummiførende.

GUMMOSUS, A, UM,
udsvedende gummi.

GUTTATUS, A, UM,
dråbepletter, med aflange, for det meste lysere pletter.

GUTTULATUS, A, UM,
med få eller små aflange pletter.

GYMNO-
nøgen.

GYMNOCALYCIUM, I,
(Cactaceæ), hentyder til de glatte blomsterknopper.

GYNE, GYNAIKOS,
kvinde, i sammensætning betegner det støvvej, eller dele deraf.

GYPSICOLA, Æ,
kridt, voksende på kridt.

GYPSOPHILA
Gypsophila er en slægt af blomstrende planter i nellikefamilien, Caryophyllaceae. De er hjemmehørende i Eurasien, Afrika, Australien og Stillehavsøerne. Tyrkiet har en særlig høj diversitet af Gypsophila, med omkring 35 endemiske arter. Slægtsnavnet stammer fra det græske gypsos (“gips”) og philios (“kærlig”), en henvisning til de gipsrige substrater, hvorpå nogle arter vokser.

GYRANS,
drejende.