Brændgaards Have

PLANTELATIN

Botaniske navne


Takket være Carl Von Linné har alle planter et botanisk navn på latin og der er flere grunde til, at det kan være en fordel at kende det botaniske navn. Planternes botaniske navn er delt op i følgende tre segmenter:

Slægtsnavnet:
Det botaniske navn består af et slægtsnavn. Det skrives først og med stort begyndelsesbogstav. Det fortæller, hvilken planteslægt planten kommer fra. 

Artsnavnet:
Efter slægtsnavnet kommer altså et artsnavn, og dette skrives med småt begyndelsesbogstav. Artsnavnet gør det muligt at kende forskellige planter fra samme slægt fra hinanden. Artsnavnet kan henvise til, hvordan planten ser ud, hvor den vokser, eller hvordan den har været anvendt. 

Sortsnavnet:
Sortsnavnet er det navn, forædlerne har givet planten, når de har fremavlet en ny hybrid. Uden sortsnavn er der altså tale om den oprindelige art. Med sortsnavn har vi en hybrid. Sortsnavne kan være meget kreative. De kan være grebet helt ud af den blå luft uden sammenhæng med plantens udseende. Planten kan fx være opkaldt efter forædlerens kone eller børn, eller navnet kan henvise til plantens udseende. Har planten måske ”rosa kinder” kunne sortsnavnet indholde ordet “blush”.

Synonymer:
Der findes en del planter, som har skiftet botanisk navn. Her kan man undertiden se dem skrevet med to navne med et “syn.” imellem, det betyder synonym. Fx hedder blomsten dusksalvie nu Salvia viridis, men tidligere hed den Salvia horminum. Da en del kender planten under det oprindelige navn, vil der være steder, hvor planten skrives med begge navne med et “syn.” imellem som en slags service til dem, som endnu ikke har lært det nye navn: Salvia viridis (syn. Salvia horminum). Årsagen til, at plantenavne skifter en gang imellem, er ofte, at nyere genforskning har vist, at planternes slægtskab er lidt anderledes end først antaget, og nogle planter bliver derfor flyttet rundt. I den forbindelse får de nye navne.

Familier, underfamilier og grupper:
Ud over slægtsnavnet inddeles planterne i klasser, familier, underfamilier og grupper. Et eksempel på en plantefamilie er kurvblomstfamilien. Kurvblomstfamilien er rigt repræsenteret blandt de blomster, vi dyrker i haverne. I kurvblomstfamilien finder vi blandt meget andet solsikke, morgenfrue, fløjlsblomst og georgine. Inddelingen i underfamilier og grupper bliver for kompliceret at komme nærmere ind på her. Langt hen ad vejen er det nok at kende til planternes slægts- arts- og sortsnavne for at kunne begå sig i planteskolen.


Søg og find betydningen af latinske begreber:

# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z | Tilføj et latinsk begreb
Der er 119 latinske begreber, der begynder med det valgte bogstav.
EBENACANTHUS, A, UM
med skinnende sorte torne.
EBENEUS, A, UM
sort, ibenholtsort.
EBORINUS, A, UM
elfenbenshvid.
EBURNEUS, A, UM
elfenbenshvid.
ECARINATUS, A, UM
uden køl.
ECCREMOCACTUS, M
Cacteceae.
ECHEVERIA, Æ
Crassulaceae, efter en mexicansk plantemaler Echever.
ECHIDNA, Æ
Øgle, slange.
ECHIDNOPSIS, IS
Asclepiadaceae, hentyder til udseendet, ligner en slange.
ECHINATUS, A, UM
pigget.
ECHINOCACTUS, M
Cactaceae, pindsvinekaktus, på grund af den stærke benåling.
ECHINOCEREUS, M
Cactaceae, stærkt benålet søjlekaktus.
ECHINOFOSSULOCACTUS, M
Cactaceae, hentyder henholdsvis til plantens nåle og de mange små furer, ribber.
ECHINOMASTUS, M
Cactaceae. (Mastus
ECHINOPSIS, F
Cactaceae, lignende et pindsvin.
ECHINUS, I
blødpigget, stikkende, men ret bløde fremragninger på overhuden.
ECLECTUS, A, UM
udvalgt.
ECORNIS
uden horn.
ECORTICATUS, A, UM
barkløs.
EDENTATUS, A, UM
utandet.
EDITHCOLEA, F
Asclepiadaceae, efter finderen Edith Cole.
EDRAIANTHUS
Edraianthus (klippeklokker eller græsklokker) er en lille slægt af blomstrende planter i familien Campanulaceae. Edraianthus-arter er hjemmehørende i bjergområder på Balkan, herunder Bosnien, Bulgarien, Kroatien, Montenegro og Serbien, og så langt væk som Rumænien, Italien og Grækenland. De er små flerårige planter med totter af græsagtige blade og fine klokkeformede blomster, normalt blå. De bruges ofte som prydplanter i klippehaver. Slægtsnavnet er afledt af det græske hedraios (siddende) og anthos (blomst).
EDULIS, E
spiselig.
EFFUSUS, A, UM
vidt udbredt.
EGLANDULOSUS, A, UM
uden kirtler.
EGREGIUS, A, UM
fremragende.
EICHLAMII
efter F. Eichlam, opdager af Disocactus e.
ELASTICUS, A, UM
elastisk.
ELATUS, A, UM
oprettet.
ELEGANS
smagfuld.
ELEPHANTIDENS, ENTIS
elefanttand.
ELEPHANTIPES, PEDIS
elefantfod.
ELIPTICUS, A, UM
eliptisk, om flade plantedele.
ELONGATUS, A, UM
forlænget.
EMARCIDUS, A, UM
henvisnet, tørret.
EMARGINATUS, A, UM
udrandet, er en plantedel, som i den i øvrigt afrundede spids har et lille indtryk eller indsnit.
EMBRYO, ONIS
kim.
EMETICUS, A, UM
kaster op, forårsager brækning.
EMINENS
udmærket, fremragende.
ENCEPHALOCARPUS, I
cactaceae, frugten er skjult på plantens top indtil modningen.
ENDOCARPIUM, I
frøgemmets inderlag.
ENERVIUS, A, UM
uden eller med utydelige strenge.
ENGELMANNIAN Æ
Euphorbiaceae, Efter den tysk-amerikanske botaniker G. Engelmann.
ENNEA -,
ni -.
ENNEANDRUS, A, UM
med ni støvdragere.
ENODIS, E
uden knude ved bladfæstene.
ENOPLUS,A, UM
bevæbnet.
EPHEMERUS, A, UM
varende en dag eller rettere et halvt døgn, kortlevende.
EPI -,
på toppen af, over.
EPIDERMIS, IDIS
overhuden, det yderste cellelag, der overtrækker alle yngre plantedele.
EPIGEIOS, EPIGÆUS
1) overjordisk, 2) krybende, 3) voksende på tørre steder.
EPIGYNUS, A, UM
oversædig.
EPILITHES
på stenede pladser.
EPIMEDIUM
Bispehue (Epimedium) er en planteslægt, der er udbredt i Europa, Nordafrika og Asien.
EPIPACTIS
Slægt af orkideer. På dansk Hullæbe.

Når “Epipactis” anvendes som artsnavn fx som ved “Hacquetia epipactis” er det fordi denne plante enten ligner eller har egenskaber der ligner slægten “Epipactis”.
EPIPHYLLANTHUS, I
Cactaceae, blomsterne sidder på de bladlignende skud.
EPIPHYLLUM, I
Cactaceae, blomsterne sidder på de bladlignende skud.
EPIPHYTA
planter der vokser på andre planter uden at snylte.
EPITHELANTHA, Æ
Cactaceae, blomsterne sidder på vorterne.
EQUESTER, TRIS, TRE
ridder -.
ERDISIA
Cactaceae, fra Peru.
ERECTUS, A, UM
opret.
EREMITUS, A, UM
optrædende enkeltvis.
ERIACANTHUS, A, UM
med uldhårede torne.
ERIGENS
rejsende sig, en udstrakt del, der med spidsen stiger opad.
ERINACEUS, A, UM
pigget.
ERINUS
Erinus er en slægt af blomstrende planter i familien Plantaginaceae (tidligere i familien Scrophulariaceae), der er hjemmehørende i stenede bjergområder i Nordafrika og Sydeuropa. Nogle medlemmer af slægten er blevet dyrket som prydplanter, især Erinus alpinus, hvoraf der findes en række forskellige sorter.
ERIOCACTUS
se Notocactus.
ERIOCARPUS
frugter med uld.
ERIOCEREUS, M
Cactaceae, blomsterrøret og frugtknuden er behårede.
ERMINEUS, A, UM
hermelinagtig.
EROI -,
uld -.
EROSTRIS, E
uden næb.
EROSUS, A, UM
gnavet, om en bladrand med små, uregelmæssige indskæringer.
ERYSIMUM
Erysimum er en slægt af blomstrende planter i kålfamilien, Brassicaceae. Den omfatter mere end 150 arter, både populære haveplanter og mange vilde former. Erysimum er karakteriseret ved stjerneformede og/eller dobbeltsidede) trichomer, der vokser fra stilken, med gule, røde, lyserøde eller orange blomster og flerfrøede frøkapsler.
ERYTHRO -,
rød -.
ERYTHRONIUM
Hundetand (Erythronium), er en slægt af eurasiske og nordamerikanske planter i liljefamilien, der er tættest beslægtet med tulipaner. Navnet Erythronium stammer fra oldgræsk ἐρυθρός (eruthrós) “rød” på græsk, hvilket henviser til de røde blomster af E. dens-canis. Af alle de etablerede arter lever de fleste i Nordamerika; kun seks arter findes i Europa og Asien.
ERYTHROPHYLL
der røde plantestof i planter.
ESCAYACHENSIS
fra Escayache, Bolivia.
ESCOBARIA, (Cactaceæ)
efter to fremragende mexikanere, brødrene R. og N. Escobar.
ESCONTRIA, (Cactaceæ)
efter en fremragende mexikaner Don Blas Escontria.
ESCULENTUS, A, UM
spiselig.
ESPOSTOA, (Cactaceæ)
efter botanikeren Nicolas Eposto fra Peru.
ESTABANENSIS
fra San Esteban.
EUANTHUS, A, UM
med smuk blomst.
EUCALIPTANUS
fra Eucaliptos, Bolivia.
EUCHAITES
med smukt hår.
EUCHLORUS, A, UM,
smukt grøn.
EULYCHNIA, F
Cactaceae, fakkel.
EUPHORBIA, (Euphorbiaceæ)
efter Euphorbos, læge hos kong Juba af Mauriutanien.
EUPHRATICUS, A, UM,
fra Eufrat, flod i Asien.
EUROPAEUS, A, UM,
fra Europa
EUSTCHYS, A, UM,
med smukke aks.
EUTRICHOULON
undergruppe af Trichocaulon, (Asclepiadaceae).
EUXANTHINUS, A, UM,
smukt gul.
EVANESCENS, A, UM,
forsvindende.
EVECTUS, A, UM,
hævet.
EVENIUS, A, UM,
uden årer.
EVITTATUS, A, UM,
ustribet.
EXALTATUS, A, UM,
særlig høj.
EXASPERATUS, A, UM,
meget ru.
EXCAVATUS, A, UM,
udhulet.
EXCELSUS, A, UM,
høj, anselig.
EXCENTRICUS, A, UM,
udenfor, ekscentrisk, hvad der vel er indenfor omkredsen men ikke i midtpunktet.
EXCISUS, A, UM,
udskåret, når det ser ud, som om dele er udskåret af bladranden.
EXCORTICATUS, A, UM,
afbarket.
EXCRE,SCENS,
udvoksende, om dele, der vokser ud over den oprindelige grænse.
EXCURRENS,
udløbende, 1) gennem et helt organ (til spidsen eller randen), 2) i en del, der når ud over spidsen eller randen af et organ.
EXILIS, E,
tynd, svag, ubetydelig.
EXIMUS, A, UM,
udmærket, fortrinlig.
EXOSMOSIS, IS,
udenfor.
EXPLANATUS a, UM,
udbredt i en flade.
EXPLODENS,
eksploderende, om en frugt, der pludselig springer op og derved spreder sine frø.
EXSCAPUS, A, UM,
uden skaft.
EXSTIPULATUS, A, UM,
uden akselblade.
EXTENSUS, A, UM,
udstrakt.
EXTRAAXILLARIS, E,
stillet udenfor.
EXTUS,
udvendig.
EYRIESII,
efter kaktussamleren: A Eyries.