PLANTELATIN

Botaniske navne


Takket være Carl Von Linné har alle planter et botanisk navn på latin og der er flere grunde til, at det kan være en fordel at kende det botaniske navn. Planternes botaniske navn er delt op i følgende tre segmenter:

Slægtsnavnet:
Det botaniske navn består af et slægtsnavn. Det skrives først og med stort begyndelsesbogstav. Det fortæller, hvilken planteslægt planten kommer fra. 

Artsnavnet:
Efter slægtsnavnet kommer altså et artsnavn, og dette skrives med småt begyndelsesbogstav. Artsnavnet gør det muligt at kende forskellige planter fra samme slægt fra hinanden. Artsnavnet kan henvise til, hvordan planten ser ud, hvor den vokser, eller hvordan den har været anvendt. 

Sortsnavnet:
Sortsnavnet er det navn, forædlerne har givet planten, når de har fremavlet en ny hybrid. Uden sortsnavn er der altså tale om den oprindelige art. Med sortsnavn har vi en hybrid. Sortsnavne kan være meget kreative. De kan være grebet helt ud af den blå luft uden sammenhæng med plantens udseende. Planten kan fx være opkaldt efter forædlerens kone eller børn, eller navnet kan henvise til plantens udseende. Har planten måske ”rosa kinder” kunne sortsnavnet indholde ordet “blush”.

Synonymer:
Der findes en del planter, som har skiftet botanisk navn. Her kan man undertiden se dem skrevet med to navne med et “syn.” imellem, det betyder synonym. Fx hedder blomsten dusksalvie nu Salvia viridis, men tidligere hed den Salvia horminum. Da en del kender planten under det oprindelige navn, vil der være steder, hvor planten skrives med begge navne med et “syn.” imellem som en slags service til dem, som endnu ikke har lært det nye navn: Salvia viridis (syn. Salvia horminum). Årsagen til, at plantenavne skifter en gang imellem, er ofte, at nyere genforskning har vist, at planternes slægtskab er lidt anderledes end først antaget, og nogle planter bliver derfor flyttet rundt. I den forbindelse får de nye navne.

Familier, underfamilier og grupper:
Ud over slægtsnavnet inddeles planterne i klasser, familier, underfamilier og grupper. Et eksempel på en plantefamilie er kurvblomstfamilien. Kurvblomstfamilien er rigt repræsenteret blandt de blomster, vi dyrker i haverne. I kurvblomstfamilien finder vi blandt meget andet solsikke, morgenfrue, fløjlsblomst og georgine. Inddelingen i underfamilier og grupper bliver for kompliceret at komme nærmere ind på her. Langt hen ad vejen er det nok at kende til planternes slægts- arts- og sortsnavne for at kunne begå sig i planteskolen.


Søg og find betydningen af latinske begreber:

Der er 145 latinske begreber, der begynder med det valgte bogstav.
DACTYLO
fingerlignende.

DACTYLOPTERUS, A, UM,
fingerformet, vinget.

DACTYLORHIZA
Gøgeurt (Dactylorhiza) er en slægt med ca. 75 arter, som er udbredt i Centralasien, Sibirien, Nordamerika og Europa. Det er flerårige urter med en lav, men opret vækst. Rødderne danner bundter af knolde og tykke rodtrævler. Stænglerne er bladbærende. Bladene er uden stilk, men danner i stedet en bladskede. Bladpladen er opstigende eller overhængende, og bladene er tykke, næsten sukkulente. Blomsterne er samlet i endestillede aks. De enkelte blomster er uregelmæssige og 5-tallige med hvide, lyserøde eller purpurrøde kronblade. Frugterne er kapsler med store mængder af bittesmå frø.

DAEDALEUS, A, UM,
indviklet, når er organ har dybe indsnit eller lapper.

DAHNE
Slægten Dafne (Daphne) består af ca. 30 arter, der er udbredt i Nordafrika, Asien og Europa. Det er små buske med bøjelige, men seje grene. Bladene er hele og helrandede. Blomsterne er 4-tallige. Frugten er en stenfrugt. Hele planten er giftig. Bærrene er meget giftige og koma eller døden kan følge efter indtagelse.

DAHURICA
Refererer til  geografiske oprindelse. Det betyder specifikt “fra Sibirien”, da Dauria er et andet navn for Transbaikalia-regionen i det østlige Sibirien.

DAPHNIPHYLLUM, I,
Euphorbiaceae, bladene ligner laurbærblade.

DASY-,
lådden-, tykhåret-.

DASYLIRION, N
Agavaceae, tæthåret lilje.

DEALBATUS, A ,UM,
overhvidtet, pudret.

DEBILIS, E,
svag, ikke i stand til at holde sig oprejst.

DECABELONE, F
Asclepiadaceae, kronrøret har 10 spidser.

DECIDUUS, A, UM,
løvfældende.

DECUMBENS,
nedliggende.

DECURVUS, A, UM,
nedadkrummet.

DECUSSATUS, A, UM,
korsvis modsat.

DEFICIENS,
affaldende, manglende.

DEFLECTENS,
nedad, indadbøjede.

DEFOLIATUS,
løvfald.

DEHISCENS,
opspringende.

DELAGUNUS,
fra Laguna, Brasilien.

DELAVAYI
Refererer til Père Jean-Marie Delavay (28. december 1834 – 31. december 1895) der var en fransk missionær, opdagelsesrejsende og botaniker. Han var måske den første vestlige opdagelsesrejsende i regionen, som nu er omfattet af de tre parallelle floder i Yunnan-beskyttede områder.

Delavay blev født i Les Gets, Haute-Savoie, i 1834. Som missionær for Missions Etrangères de Paris (Paris’ udenlandske missioner) blev han sendt til Kina i 1867, hvor han først tjente i Guangdong og derefter flyttede til det nordvestlige Yunnan.

Mens Delavay var i Frankrig i 1881, på en pause fra sine pligter, mødte han naturhistorisk samler og missionærkollega Père Armand David, som havde foretaget sin sidste indsamlingsekspedition i Kina i 1870’erne. David opfordrede Delavay til at fortsætte sit indsamlingsarbejde og sende prøver til Paris’ naturhistoriske museum.

I 1888 blev han smittet med byldepest; han overlevede sygdommens første angreb, men kom sig aldrig helt. Dette stoppede dog ikke hans udforskninger, men til sidst rejste han til Hong Kong for at komme sig og samlede planter hele vejen. I 1891 stod det klart, at en mere drastisk kur var nødvendig, så Delavay vendte tilbage til Frankrig i håb om at blive helt rask. Da han ikke kunne holde sig væk, vendte han tilbage til Kina i 1893 og fortsatte sine samlinger og tilføjede yderligere 1550 planter til sin allerede imponerende samling, men i 1895 bukkede han endelig under for sin sygdom og døde i Yunnan-provinsen i en alder af 61 år.

DELICATUS, A, UM,
yndefuld, delikat.

DELOSPERMA
Delosperma (‘delos’ = tydelig, ‘sperma’ = frø) er en slægt med omkring 170 arter af sukkulenter, tidligere inkluderet i Mesembryanthemum i familien Aizoaceae. Den blev defineret af den engelske botaniker N. E. Brown i 1925. Slægten er almindelig i det sydlige og østlige Afrika, med et par arter i Madagaskar, Yemen og Saudi-Arabien. Delosperma-arter, har ligesom de fleste Aizoaceae, hygrokastiske kapsler, der åbner og lukker sig, når de bliver våde og tørre.

DELOSPERMA, N
Aizoaceae.

DELTOIDES, -IDEUS, A, UM,
deltaformet.

DELUMBIS,
svag.

DEMERSUS, A, UM,
neddykket.

DEMISSUS, A, UM,
lav, svag.

DENDRICOLA,
voksende på træer.

DENDROCEREUS, M
Cactaceae, træagtig Cereus.

DENMOZA, F
Cactaceae, anagram af Mendoza, by i Argentina, hvor planten er hjemmehørende.

DENSUS, A, UM,
tæt.

DENTATUS, A, UM,
tandet (om bladranden).

DENTICULATUS, A, UM
småtandet.

DENUDATUS, A, UM
blottet, berøvet.

DEORSUM
nedad.

DEPAUPERATUS, A, UM
reduceret.

DEPENDENS,
nedhængende.

DEPRESSUS, A, UM
nedtrykt, fladtrykt.

DESCENDENS
nedstigende, om en plantedel, der med sin spids stræber nedad.

DESMA, ATIS
frøuld.

DESORTORUM,
vokser på øde steder.

DETERMINATUS, A, UM
tydelig.

DEUTZIA
Philadelphaceae, efter rådsherre i Amsterdam, van der Deurz, der understøttede Thunberg på hans rejser.

DEXTER
til højre.

DEXTRORSUM
til højre rettet, snoet fra venstre mod højre.

DEYEUXIAN, Æ, F
Gramineae, efter den franske botaniker Deyeux.

DI -,
to -, tve -, dobbelt.

DIA
to.

DIACANTHUS, A, UM
tvertornet.

DIADELPHUS, A, UM
med de indbyrdes sammenvoksede støvtråde i to bundter.

DIADEMATUS, A, UM
hovedsmykke, smykket.

DIALYPETALUS, A, UM
frikronbladet.

DIAMANTINUS
fra Diamantina, Brasilien.

DIANDRUS, A, UM
tohannet, med to støvdragere.

DIANTHUS
Nellike (Dianthus) er en stor slægt med over 300 arter, der er stauder med modsatte og voksdækkede blade. Blomsterne sidder endestillet på bladbærende stængler, og mange af dem dufter kraftigt. De er tvekønnede, 5-tallige og regelmæssige. De grønne til rødlige bægerblade er rørformet sammenvoksede. Kronbladene er almindeligvis indskårne eller opslidsede. Ofte findes der et “skæg”, som en er svagere udviklet bikrone. Frugterne er stilkede kapsler, der åbner sig med fire klapper, og som indeholder 40-100 frø.

DIAPHANUS, A, UM
gennemsigtig uden at være farveløs.

DICARPUS
tofrugtet.

DICERAS
med to horn.

DICHROCANTHUS, A, UM
tofarvet, med tofarvede torne.

DICKENSII
“dickinsii” er en betegnelse, der bruges i botanikken til at beskrive arter af planter, der er opkaldt efter den engelske botaniker, John Dickson (1747-1816). Det bruges som et artsnavn efter Dickson, og man finder det i navnene på forskellige plantearter, som for eksempel Carex dickinsii, Potentilla ancistrifolia var. dickinsii og Dryopteris dickinsii.

DICOTYLEDONUS, A, UM
hører til de tokimbladede.

DIDYNAMUS, A, UM
tomægtig, med fire støvdragere hvoraf de to er lange, de to korte.

DIFFIFORMIS, E
forskelligformet.

DIFFISUS, A, UM
spaltet.

DIFFUSUS, A, UM
udbredt.

DIFRACTUS, A, UM
sønderbrudt.

DIGITALIS, E
fingerlang.

DIGITATUS, A, UM
fingret.

DIGYNUS, A, UM
med to frugtknuder, grifler eller støvfang.

DILATATUS, A, UM
udvidet, bredere.

DIMERUS, A, UM
bestående af to dele.

DIMIDIATUS, A, UM
halveret, når den ene halvdel mangler.

DIMORPHUS, A, UM
tveformet.

DINTERANTHUS, M
Aizoaceae, efter botanikeren K. Dinth.

DIOECUS, A, UM
tvebo, særbo.

DIPETALUS, A, UM
med to kronblade, tokronbladet.

DIPHYLLUS, A, UM
tobladet.

DIPLOSTEMONEUS, A, UM
dobbelthannet, en kransstillet blomst, med dobbelt så mange støvdragere som kronblade eller bægerblade, og hvis bægerstøvdragere tillige er de yderste.

DIPTERUS, A, UM
tovinget.

DIPYRENUS, A, UM,
tostenet, tokærnet.

DIRECTUS, A, UM
lige, ensvendt.

DISCATUS, A, UM
hos Opuntia d. hentydes til de skiveformede stængelled.

DISCHIDIA, Æ,
hentyder til støvdragernes bikrone, hvis spidser er tospaltede.

DISCOCACTUS, M
Cactaceae, hentyder til plantens form.

DISCOFORMIS, A, UM
skiveformet.

DISCOLAR
forskelligfarvet.

DISCOLOR
tofarvet.

DISCRETUS, A, UM
adskilt, ikke sammenvokset.

DISPAR
ulige, forskellig parret. Om en art ulig alle andre.

DISPARATUS, A, UM
adskilt.

DISPIRUS,A, UM
to gange snoet.

DISPORUM
Feklokke-slægten (Prosartes) med synonymet Disporum er en slægt med 5 arter, der er udbredt i Nordamerika. Det er flerårige urter med knudrede jordstængler og trævlede rødder. De overjordiske dele er almindeligvis dunhårede. Stænglerne er forgrenede med siddende eller meget kortstilkede blade. Bladpladen er bredt oval til næsten lancetformet. Blomstringen sker udelukkende fra skudspidserne, hvor blomsterne sidder enkeltvis eller 4-7 sammen. De er nikkende med smalle kronblade. Frugterne er gullige til røde bær med flere lysegule til orangerøde frø.

DISRUMPENIS, A, UM
bristende.

DISSECTUS, A, UM
smalfliget, et blad med dybe indsnit og smalle flige.

DISSEPIMENTUM,
skillevæg.

DISSIMILIS, E
modsat SIMILIS, (SIMILIS), lignende

DISSOCARPUS, A, UM
med to forskellige slags frugter.

DISTANS
udspærret.

DISTICHUS, A, UM
toradet, dele, der er ordnede i to rækker langs en midterlinie.

DISTINCTUS, A, UM
adskilt, om nærstående dele, der hver for sig er fri. Tydelig, let at iagttage.

DISTORTUS, A, UM
fordrejet.

DITACHYS (DISTACHYUS, A, UM)
med to aks.

DIURNUS, A, UM
dagblomstrende.

DIUTINUS, A, UM
langvarig, længeblomstrende.

DIVARICATUS, A, UM
udspærret, om sidedele, der danner en ret vinkel med aksen.

DIVERGENS
hælder eller vender fra hinanden.

DIVERSI -,
forskellig.

DIVERSIFLORUS, A, UM
forskelligblomstret.

DIVERSIFOLIUS, A, UM
forskelligbladet.

DIVERSIFORMIS, E
anderledes formet, afvigende i form.

DIVES
frugtbar til overflod, prægtig.

DIVULGATUS, A, UM
vidtspredt.

DIVULSUS, A, UM
sønderrevet.

DODECATHON
Primula slægten “Dodecatheon” er en gruppe urteagtige blomstrende planter i familien Primulaceae. Primula-arter i denne gruppe blev tidligere placeret i en separat slægt, Dodecatheon. Arten har basale klumper af blade og nikkende blomster, der produceres på toppen af ​​høje stængler, der stiger op fra hvor bladene mødes med kronen. Slægten er stort set begrænset til Nordamerika og en del af det nordøstlige Sibirien. Et par arter dyrkes i haver for deres prangende og unikke blomsterpragt. Støvdragerne skubbes ud med bægerbladene bøjet tilbage. Blomsterne bestøves af bier, som griber fat i kronbladene og samler pollen ved at vibrere blomsterne ved at summe med deres vinger (summebestøvning). Vibrationen frigiver pollen fra støvknapperne.

DOLABRATUS, A, UM
bredhakkeformet.

DOLICHO -,
lang -.

DOLICHOCENTRUS, A, UM
langspidset, langpigget, langtornet.

DOLICHOSTACHYS, A, UM
langakset.

DOLICHOTHELE, [
Cactaceae, lange brystvorter, hentyder til de lange pølseformede vorter.

DOLIFORMIS, E,
fadformet, tøndeformet.

DOLOMITICUS, A, UM
vokser på Dolomit.

DOMESTICUS, A, UM
hørende til huset.

DOMINGUENSIS
fra San Dominguo.

DORMIENS
sovende, om blomsten i lukket tilstand.

DOROTHEANTHUS, M
Aizoaceae.

DORSALIS, E
rygstillet, stillet på ryggen af et organ.

DORSIVENTRALIS, E
med en ryg – og en bugside.

DORSTENIA, F
Moraceae, efter botanikeren Th. Dorsten.

DRABA
Draba (Draba) er en slægt med ca. 350 arter, som er udbredt i de artiske, alpine og tempererede egne på den nordlige halvkugle (dog med ca. 70 arter i Sydamerika og 48 arter i Kina). Det er flerårige eller sjældnere: én- eller toårige urter med oprette eller opstigende (af og til krybende) stængler. Grundstillede blade er ofte rosetstillede, hele med hel eller tandet (eventuelt lappet) rand. Stængelblade er spredtstillede med hel eller tandet rand. Ofte mangler stængelblade dog helt. Blomsterne er regelmæssige og 4-tallige med gule, hvide, lyserøde, violette, orangerøde (sjældent: helt røde) kronblade. Frugterne er ovale til elliptiske eller aflange skulper med afrundede, men flade frø.

DROSANTHEMUM, I
Dugblomst.

DRUPA, Æ
stenfrugt.

DRUPACEUS, A, UM
stenfrugtet.

DUALIS
dobbelt.

DUBIUS, A, UM
tvivlsom.

DULCIS, E
sød.

DUMALIS, E
voksende i eller ved krat.

DUMOSUS
bevokset med krat.

DUPLEX
dobbelt, tofoldig.

DUPLICATUS, A, UM
fordoblet.

DURANGENSIS
fra Durango, Mexico.

DURISPINUS, A, UM
med hårde torne.

DUVALIA, F
Asclepiadaceae, efter den franske botaniker Duval.

DYCKIA, F
Bromeliaceae, efter fyrst Salm – Dyck i Dysseldorf, forfatter til flere værker om sukkulente planter.