Brændgaards Have

PLANTELATIN

Botaniske navne


Takket være Carl Von Linné har alle planter et botanisk navn på latin og der er flere grunde til, at det kan være en fordel at kende det botaniske navn. Planternes botaniske navn er delt op i følgende tre segmenter:

Slægtsnavnet:
Det botaniske navn består af et slægtsnavn. Det skrives først og med stort begyndelsesbogstav. Det fortæller, hvilken planteslægt planten kommer fra. 

Artsnavnet:
Efter slægtsnavnet kommer altså et artsnavn, og dette skrives med småt begyndelsesbogstav. Artsnavnet gør det muligt at kende forskellige planter fra samme slægt fra hinanden. Artsnavnet kan henvise til, hvordan planten ser ud, hvor den vokser, eller hvordan den har været anvendt. 

Sortsnavnet:
Sortsnavnet er det navn, forædlerne har givet planten, når de har fremavlet en ny hybrid. Uden sortsnavn er der altså tale om den oprindelige art. Med sortsnavn har vi en hybrid. Sortsnavne kan være meget kreative. De kan være grebet helt ud af den blå luft uden sammenhæng med plantens udseende. Planten kan fx være opkaldt efter forædlerens kone eller børn, eller navnet kan henvise til plantens udseende. Har planten måske ”rosa kinder” kunne sortsnavnet indholde ordet “blush”.

Synonymer:
Der findes en del planter, som har skiftet botanisk navn. Her kan man undertiden se dem skrevet med to navne med et “syn.” imellem, det betyder synonym. Fx hedder blomsten dusksalvie nu Salvia viridis, men tidligere hed den Salvia horminum. Da en del kender planten under det oprindelige navn, vil der være steder, hvor planten skrives med begge navne med et “syn.” imellem som en slags service til dem, som endnu ikke har lært det nye navn: Salvia viridis (syn. Salvia horminum). Årsagen til, at plantenavne skifter en gang imellem, er ofte, at nyere genforskning har vist, at planternes slægtskab er lidt anderledes end først antaget, og nogle planter bliver derfor flyttet rundt. I den forbindelse får de nye navne.

Familier, underfamilier og grupper:
Ud over slægtsnavnet inddeles planterne i klasser, familier, underfamilier og grupper. Et eksempel på en plantefamilie er kurvblomstfamilien. Kurvblomstfamilien er rigt repræsenteret blandt de blomster, vi dyrker i haverne. I kurvblomstfamilien finder vi blandt meget andet solsikke, morgenfrue, fløjlsblomst og georgine. Inddelingen i underfamilier og grupper bliver for kompliceret at komme nærmere ind på her. Langt hen ad vejen er det nok at kende til planternes slægts- arts- og sortsnavne for at kunne begå sig i planteskolen.


Søg og find betydningen af latinske begreber:

# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z | Tilføj et latinsk begreb
Der er 344 latinske begreber, der begynder med det valgte bogstav.
CACTIFORMA, Æ,
kaktuslignende.
CACTUS,
Cactaceae, en plantefamilie.
CADUSUS, A, UM,
affaldende, bruges om et for tidligt affaldende organ.
CAERULESCENS,
blålig.
CAERULEUS, A, UM,
blå.
CAESIUS, A, UM,
blågrøn, grønlig blå.
CAESPITOSUS, A, UM,
tueformet.
CAFFER,
fra Kafferlandet.
CALAMARIUS, A, UM,
rødlig.
CALAMINARIS,
cadmiumfarvet.
CALAMITOSUS, A, UM,
ødelæggende, ulykkelig.
CALATHIFORMIS, E,
kurvformet, bægerformet.
CALATHINUS, A, UM,
kurvformet.
CALATHIUM, I,
kurv.
CALCAR, ARIS,
spore, en udposning fra et blosterblad.
CALCARATUS, A, UM,
med spore.
CALCAREUS, A, UM,
1) kalkagtig, 2) kalkyndende.
CALCEIFORMIS, E,
skoformet.
CALCEOLARIA
Tøffelblomst (Calceolaria) er en slægt med henved 400 arter af buske, lianer og urter, som er udbredt i Syd- og Mellemamerika. Det er De har modsatte og tandede til helrandede blade. Blomsterne er uregelmæssige og firetallige. Frugterne er kapsler med talrige frø. Navnet betyder lille sko, da de fleste arters blomster har en “oppustet” underlæbe, der godt kan minde om en sko eller tøffel.

Arter og hybrider formeres ved frø om sommeren. Blomsterne er gule eller orange med røde pletter og mønstre. Bladene er bløde, behårede og modsatte.

Stue-Tøffelblomst skal stå lyst men ikke i direkte sol, så vidt muligt køligt, dvs. under 20 °C, så holder den længst. Planten vandes rigeligt, bør ikke tørre, behøver ikke megen gødning. Det er en enårig plante, der må smides ud, når den er afblomstret.
CALIFORNICUM
“Californicum” i botanisk kontekst henviser til planter, der er oprindeligt fra Californien eller er fundet i Californien.

Det kan også bruges til at beskrive andre planter med lignende karakteristika eller distribution.
CALLI -,
smuk, smukt.
CALLIANTHUS, A, UM,
med smukke blomster.
CALLISTUS,
meget smuk.
CALLOSUS, A, UM,
brusket, tykhudet.
CALMINTHA
“Calamintha nepeta” er en busket, rhizomatøs, flerårig urt af myntefamilien, der er hjemmehørende i Europa og Middelhavsområdet. Den danner typisk en tæt, ubestemt spredende løvmåtte med opretstående bladrige blomstrende stængler, der bliver 30-45 cm høje. Ovale, grågrønne blade (op til 1,2 cm lange) er meget duftende, når de knuses. Små, rørformede, to-lippede, lilla til hvide blomster fremstår i aksillære aks (cymes til 15 blomster hver) over en lang blomstringsperiode fra juni til september. Blomsterne er attraktive for bier. Slægtsnavnet kommer fra græsk kalos, der betyder smuk, og mimthe, der betyder mynte. Kalaminthe betyder velsmagende. 
CALO -,
smuk.
CALOCOMUS, A, UM,
smukt håret, toppet.
CALODICTYON, A, UM,
med smuk netformet tegning.
CALOMELANUS, A, UM,
smuk sort.
CALOPHYTUS, A, UM,
en smuk plante.
CALOSTROTUS, A, UM,
dannende et smukt tæppe.
CALOXANTHUS, A, UM,
med smuk gul farve.
CALUPTRA, Æ
dække, hætte, bæger eller krone, når det falder af som et låg.
CALVUS, A, UM,
skaldet, uden fnug, hår.
CALYCIFORMIS, E,
bægerformet.
CALYCOSUS, A, UM,
med stort bæger.
CALYCULATUS, A, UM,
forsynet med yderbæger.
CALYMMANTHIUM, N
Cactaceae, de inderste blomsterdele er lukkede som en kappe.
CALYX, YCIS, M
bæger, blosterets yderste kreds.
CAMCHATCENSIS
Om planter der er hjemmehørende i dele af det nordøstlige Asien og det nordvestlige Nordamerika. Kamtjatka er en Russisk halvø.
CAMPANELLA
“Campanella” er en botanisk betegnelse, der henviser til slægten Campanula, almindeligvis kendt som klokkeblomster. Det er et latinsk ord, der betyder “lille klokke”, og refererer til den karakteristiske form af blomsterne i denne slægt. Slægten Campanula tilhører Campanulaceae-familien af ​​blomstrende planter.
CAMPANIFLORUS, A, UM,
med klokkeformet blomst.
CAMPANULA
Klokke (Campanula) er en slægt med 473 arter, der er udbredt i Europa, Asien og Nordamerika. Det er stauder eller sjældnere: én- eller toårige planter, ofte med en bunddækkende eller pudeagtig vækstform. Frugterne er 3- eller 5-rummede kapsler. Blomsterne er samlet i klaser eller aks, og de er 5-tallige og regelmæssige. Kronbladene er som regel blå eller violette, og de er rør- eller klokkeformet sammenvoksede, mens spidserne dog er frie. Frugterne er kapsler med små huller, hvor de mange frø kan drysse ud.
CAMPANULATUS, A, UM,
klokkeformet.
CAMPESTRIS
voksende på marker, sletter.
CAMPHORATUS, A, UM,
duftende som kamfer.
CAMPTO -,
krum.
CAMPTOTRICHUS, A, UM,
krumhåret, krumbørstet.
CAMPYL -,
krum -.
CAMPYLOCARPUS, A, UM,
krumfrugtet.
CANADENSIS
I botanik er “canadensis” et neo-latinsk udtryk, der betyder “fra Canada”. Det bruges i det specifikke epitet for en planteart for at angive, at planten er hjemmehørende i eller stærkt forbundet med Canada. For eksempel er Sanguinaria canadensis canadisk blodurt fra canada
CANALICULATUS, A, UM,
rendeformet, med en fure, som i bladene på nogle Aloe.
CANARIA,
kanariegul.
CANARIENSIS, E,
fra de Kanariske Øer.
CANCELLATUS, A, UM,
gitret, om en overflade med gitterformet ordnede ribber.
CANDELABRUM, I,
kandelaber.
CANDENS
skinnende hvid.
CANDICANS,
som bliver hvid
CANDIDUS, A, UM,
skinnende hvid.
CANESCENS
gråagtig.
CANUS, A, UM,
grå.
CAPENSIS, E,
fra Kap. (Kapprovinsen)
CAPILLACEUS, A, UM,
hårformet, om et langt, særdeles tyndt legeme.
CAPILLIPES,
hårstilket.
CAPITALUM
hoved, en rundagtig blomsterstand, med kort akse og siddende eller yderst kortstilkede blomster.
CAPITATUS, A, UM,
hovedformet, forsynet med hoved.
CAPNOIDES, A, UM,
røgagtig, røgfarvet.
CAPREOLATUS, A, UM,
forsynet med slyngtråde, klatrende ved hjæIp af slyngtråde.
CAPRICORNIS, E,
med bukkehornlignende dele.
CAPSULA, Æ,
kapsel, frugt.
CAPUT- MEDUSA,
Medusa – hoved.
CAPUT, N,
hoved, dvs. rodhoved, en kort skælklædt jordstængel, som sidder ovenpå en pælerod.
CARALLUMA, F
Asclepiadaceae.
CARDIO
hjerte, hjerteformet.
CARIBÆUS, A, UM,
fra Cariberne.
CARINA, Æ,
kølen, båden, kaldes de to nederste blade af ærteblomsternes krone, hvis plader er sammenvoksede.
CARINATUS, A, UM,
kølformet.
CARINIFERUS, A, UM,
med køI.
CARINTHIACA
“Wulfenia carinthiaca” refererer til en specifik planteart, almindeligvis kendt som Wulfenia. Det er en sjælden stedsegrøn staude, der er hjemmehørende i de Karniske Alper, især Gartnerkofel-bjerget, der ligger på grænsen mellem Østrig og Italien.

Navnet “carinthiaca” stammer fra regionen Kärnten, hvor denne plante findes. Planten er kendt for sine blanke, buede blade og blå, rørformede blomster, der blomstrer om sommeren. Den trives i humusrig, grynet jord, der dræner godt, og foretrækker delvis skygge eller spættet sollys. Wulfenia carinthiaca er også relativt frosthårdfør og kan tåle temperaturer ned til -15°C.
CARMINATUS, A, UM,
karminrød.
CARMINEUS, A, UM,
karminrød.
CARNATUS, A, UM,
kødet, kødagtig.
CARNEA
Kødfulde.
CARNEGIA, F
Cactaceae, efter A. C. Carnegie i USA.
CARNEUS, A, UM,
kødfarvet.
CARNOSIFLORUS, A, UM,
med kødet bloster.
CARNOSUS, A, UM,
kødet (Kødfarvet)
CARPATHICUS, A, UM,
fra Karpaterne
CARPUS, A,UM,
i sammensatte ord henvisende til frugten.
CASSUS, A, UM,
tom, gold.
CASTANEUS, A, UM,
kastaniebrun.
CASTELLANOSIA, F
Cactaceae, efter den argentinske botaniker A. Castellanos.
CASTUS, A, UM,
ømtålelig ved berøring.
CATAMARCENSIS, E
fra Catamarca i Sydamerika.
CATENATUS, A, UM,
kædeformet.
CATENULATUS, A, UM,
kædeformet.
CATHARTICUS, A, UM,
udrensende.
CAUCASICUS, A, UM,
fra Kaukasus
CAUDA, Æ
fjerformet griffel.
CAUDATUS, A, UM,
med fjerformet griffel.
CAUDEX
plantens aksesystem.
CAUDICIFORMIS, E,
stammeformet.
CAULESCENS
stængelskydende, stængel.
CAULIS
stængel.
CAUSTICUS, A, UM,
sviende, ætsende.
CAUTICOLA
voksende på klipper.
CAVERNICOLA
voksende i grotter.
CAVERNOSUS, A, UM,
hullet, med hulheder.
CAVUS
hul.
CELSIA
efter prof. O. Celsius, Uppsala.
CENTAUREA
Det latinske navn for Centaurea er Centaurea. Almindelig Knopurt er en specifik art i dennee slægt, der kaldes Centaurea jacea. “Centaurea” kommer fra græsk “kentarion”, som hentyder til den mytologiske kentaur Chiron, der ifølge myten fandt ud af en knopurtagtig plantes egenskaber.
CENTETERIUS, A, UM,
pren, hentyder til tornene hos Echinocactus.
CENTRALIS, E,
midtstillet.
CENTRICIRRHUS, A, UM,
hårlok, frynse hos Echinocereus c. midttorn.
CENTRIFUGALIS, E
midtpunktflydende kaldes en blomsterstand, når de indre blomster udvikles før de ydre (eller nedre).
CENTRIPETALIS, E,
midtpunktsøgende, når de ydre blomster udvikles før de indre.
CENTROTUS, A, UM,
pigget, stivbørstet.
CEPHALIUM
stammehoved, en ejendommelig stærkt filtbeklædt dannelse på eller ved toppen af visse kaktus.
CEPHALOCEREUS, M
Cactaceae, søjIekaktus med en kraftig hårbeklædning, især nær toppen.
CEPHALOIDES, A, UM,
hovedformet.
CEPHALUM, I
hoved.
CERACEUS, A, UM,
med voksagtig blomst.
CERASINUS, A, UM,
kirsebærfarvet.
CERATOIDES, A, UM,
hornlignende.
CEREIFORMIS, E,
lignende Cereus.
CEREUS, M
Cactacea søjlekaktus, betyder vokskærte, fakkel.
CERIFER, A, UM,
voksførende, vokset.
CEROPEGIA, F
Asclepiadaceae, hentyder til blomsterstandens lighed med en mangearmet vokskærte.
CERVICARIUS
havende en nakke.
CERVICORNIS, E
med dele der ligner et gevir.
CHAMAE
ved jorden.
CHAMAECEREUS, M
Cactaceae, den jordliggende Cereus.
CHAMAECYPARIS
Dværgcypres (Chamaecyparis), også kendet under navnet Ædelcypres, er en mindre slægt med fem eller seks arter. Et vigtigt slægtskendetegn er den skarpe lugt, som kommer fra det knuste løv. Nogle kan lide den, andre bestemt ikke. De fleste arter har betydning som almindelige prydtræer – også i Danmark. Enkelte dyrkes også for tømmer. Slægten kaldes på engelsk false cypress og betegnelsen uægte cypres ses derfor også.

Navnet Dværgcypres er i øvrigt misvisende, da flere arter (bl.a. Ædelcypres) kan blive meget store. Ingen af arterne er egentlige dværgtræer, men flere er langsomt voksende. Desuden findes der talrige haveformer, hvoraf mange er meget langsomt voksende eller egentlige dværgsorter.
CHARIANTHUS, A, UM
med elegante blomster.
CHARTACEUS, A, UM
papirsagtig
CHASMANTHUS, A, UM
med vidt åben blomst.
CHEIROPHORUS, A, UM,
med håndformede dele.
CHINENSIS, E,
fra Kina
CHLORA, Æ
grønlig, hentyder til blomstens farve hos nogle arter.
CHLOROPETALUM
“Chloropetalum” betyder “grønt kronblad”. Det er et udtryk, der bruges i botanik, specifikt med henvisning til den type kronblad, der findes på Trillium chloropetalum-planten, også kendt som kæmpe-trillium. Plantens blomster har grønne kronblade.
CHLOROPHYLLUM, I
bladgrønt.
CHLOROPHYTUM, I
hentyder til den smukke grønne farve.
CHROOSEPALUS, A, UM,
med farvede bægerblade.
CHRYS-,
guld-, guldgul.
CHRYSANTHUS,
med gule blomster.
CHRYSEIDES
gylden yderside.
CHRYSEUS
gylden.
CHRYSOGONUM
Chrysogonum er en slægt af blomstrende planter i familien Asteraceae.
CHRYSOLORUS, A, UM,
gyldenbræmmet.
CHRYSOTES
dyb gul.
CHRYSOTRICHUS, A, UM,
med gyldent hår.
CHYLOCARPUS, A, UM,
med saftig frugt.
CIBARIUS, A, UM,
spiselig.
CICATRICATUS, A, UM,
arret, skrammet, hidrørende fra affaldne dele.
CICONIUS, A, UM,
langnæbbet.
CILIATUS, A, UM,
randhåret.
CILLIOLATUS, A, UM,
svagt eller fint randhåret.
CIMICINUS, A, UM,
lugtende som væggetøj, som Ceropegia cimiciodorus.
CINCINNATUS, A, UM,
med krøllede hår.
CINCTUS, A, UM,
omgivet, omgjordet.
CINERACEUS, A, UM,
askegrå.
CINEREUS, A, UM,
askegrå.
CINNABARINUS, A, UM,
zinnoberrød.
CINNAMOMEUS, A, UM,
kanelbrun.
CIRCINANS
dannende kreds, spiral.
CIRCUMSCISSUS, A, UM,
omkringskåret.
CIRCUMSCRIPTUS, A, UM,
omskrevet af en skarp grænselinie, ofte af en anden farve.
CIRRHATUS, A, UM,
med slyngtråde.
CIRRHOSUS, A, UM,
med ranker
CIRRHUS, I
slyngtråd, frynse.
CIRRIFER
med slyngtråde.
CISSUS
hentyder til lighed med vedbend.
CITRATUS, A, UM,
citronduftende.
CITREUS, A, UM,
citrongul.
CITRINIFLORUS, A, UM,
med citrongule blomster.
CITRIODURUS, A, UM,
med citronduft.
CLANDESTINUS, A, UM,
skjult, hemmelig om bestøvningen hos blomster, der kun har rudimentære eller ingen kronblade, små støvdragere, reduceret støvvej og undertiden næppe udviklet støvfang.
CLAUSUS, A, UM,
lukket, tætsluttende.
CLAVATUS, A, UM,
kølleformet.
CLAVIGER, A, UM,
med køllelignende organer.
CLEIO
lukket.
CLEIOSTOMUS, A, UM,
med lukket mundsvælg.
CLEISTOCACTUS, M
Cactaceae, lukket, hentyder til at blomsterne ikke lukker sig op.
CLEISTOGAMUS, A, UM,
skjult ægte skab, lukkede blomster kan udvikle spiredygtige frø.
CLEMATIS
Skovranke (Clematis) er en slægt af slyngplanter med ca. 120 arter og hybrider, som er udbredt overalt i de tempererede egne, dvs. i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus, Centralasien, Østasien og Nordamerika samt Europa. Det er mere eller mindre træagtige lianer eller stauder. Stænglerne er spinkle og furede med en bark, som med tiden bliver afskallende. Bladene er modsat stillede og hele eller (oftere) uligefinnede med 3 småblade. Blade eller småblade har former, der spænder fra hjerteform til lancetform, og bladranden kan være hel eller, tandet eller lappet. Blomsterne sidder akselstillet eller endestillet i stande, der rummer én til mange blomster. Blomsterne kan være rent hanlige eller rent hunlige eller tvekønnede, og de er regelmæssige med mange støvdragere og 4 kronblade. Frugterne er nødder med mere eller mindre tydelige frøhaler.
CLIVORUM
voksende på skråninger.
CLUSII
Refererer til Carolus Clusius. En af de tidligste botanikerer, der studerede alpine planter.
CLYPEATUS
skjoldformet.
COAHUILENSIS
fra Coahuila i Mexico.
COARCTUS
sammenkneben, indsnævret.
COCCINELLIFER
bladlus, på Opuntia kendt som cochenillelus. Bruges til udvinding af en smuk rød farve.
COCCINEUS, UM
skarlagen.
COCHABAMBENSIS
fra Chochabamba, Bolivia.
COCHEMIA, F
Cactaceae, navnet stammer fra en uddød indianerstamme i Californien.
COCHLEARIFORMIS
skelignende.
COELESTINUS
himmelblå.
COELOSPERMUS,
hulkernet.
COERULESCENS, A, UM,
blålig.
COGNITUS, A, UM,
kendt, prøvet.
COLCHANUS
fra Colcha, Bolivia.
COLLATERALIS, E,
sideliggende, sidestillet.
COLLINUS, A, UM,
voksende på små bakker.
COLONENSIS
fra Colonia, Mexico.
COLORADORA, F
Cactaceae, efter staten Colorado i USA.
COLORATUS, A, UM,
farvet.
COLPODES, COLPOIDEUS, A, UM,
hvælvet eller fordybet.
COLUBRINUS, A, UM,
slangeagtig.
COLUMBARIUS og -BINUS, A, UM,
duefarvet, duelignende.
COLUMN A,
søjle, støtte.
COLUMNARIS, E
søjleformet.
COMA, Æ
bladdusk, en samling af tomme dækblade i spidsen af en blomsterstand.
COMMUNIS, E
fælles, almindelig.
COMMUTABILIS, A, UM,
foranderlig.
COMMUTATUS, A, UM,
forandret, forvekslet, ændret.
COMONDUENSIS
fra Comondu, Mexico.
COMOSUS, A, UM,
tæt håret, forsynet med bladdusk.
COMPACTUS, A, UM,
tætvoksende.
COMPLICATUS, A, UM,
sammenfoldet.
COMPOSITAE,
de kurveblomstrede.
COMPRESSUS, A, UM,
sammentrykt, fladtrykt.
COMPTUS, A, UM,
ornamenteret, smykket.
COMUS, I,
festligt optog.
CON-, COM-, COL-, COR-, CO-,
1) sammen med, 2) ens-.
CONCATENATUS, A, UM,
sammenlænket.
CONCAVUS, A, UM,
indhvælvet.
CONCINNUS, A, UM,
smuk, smagfuld.
CONCOLOR
ensfarvet.
CONCRETUS, A, UM,
sammenvokset.
CONDENSATUS, A, UM,
sammentrængt.
CONFERTUS, A, UM,
sammentrængt, fyldt.
CONFLUENS
sammensmeltet, sammenblandet, når nabodele ved berøringsfladen går således over i hinanden eller delvis vokser sammen, at de synes at danne et hele.
CONFORMIS, E,
ligedannet.
CONFUNIS
beslægtet med.
CONFUSUS, A, UM,
sammensmeltet, sammenblandet, forvirrende.
CONGESTUS, A, UM,
sammenhobet.
CONGLOMERATUS, A, UM,
sammenklumpet, mest om mindre dele.
CONGLUTINATUS, A, UM,
sammenklæbet.
CONICUS, A, UM,
kegleformet.
CONJOGATUS, A, UM,
forenet, om to dele, der umiddelbart eller ved andre er i sammenhæng med hinanden.
CONNEXUS, A, UM,
sammenknyttet.
CONNIVENS
sammenstødende.
CONOIDES, A, UM,
kegleformet.
CONOPHYTUM,
Aizoaceae, kegleplante, to blade er ofte sammenvoksede til en kegle.
CONOTHELE, A, UM,
kvindebryst, hentyder hos Thelocactus c. til udseendet af vorterne på stængelen.
CONSANGUINEUS, A, UM,
beslægtet.
CONSIMILIS, E,
lignende en anden.
CONSPERSUS, A, UM,
bestrøet med fjerntstående dele.
CONSPICUUS, A, UM,
iøjnefaldende.
CONSTRICTUS, A, UM,
sammensnøret.
CONTINUUS, A, UM,
1) uafbrudt, 2) liggende i samme linie.
CONTORTUS, A, UM,
snoet.
CONTRACTUS, A, UM,
sammentrukken.
CONVERGENS
modrettet, når flere nær ved hinanden stående dele med deres spidser er rettet mod hinanden.
CONVEXUS, A, UM,
opadhvælvet.
CONVOLUTUS, A, UM,
sammenrullet som et kræmmerhus.
COPIAPOA, Æ,
Cactaceae, efter provinsen Copiapo i Chile.
COPIOSUS, A, UM,
fyldig.
COPTONOGONUS, A, UM,
med stødt, såret kant.
COQUIMBENSIS, E,
fra Coquimbo i Chile.
CORACINUS, A, UM,
sort som en ravn.
CORALLINIFORMIS
koralagtig.
CORALLINUS, A, UM,
koralrød.
CORDATUS, A, UM,
hjertedannet, om flade dele.
CORDIGER, A, UM,
bærende hjerteformede organer.
CORDOBENSIS
fra Cordoba, Argentina.
COREOPSIS
Skønhedsøje (Coreopsis) er en slægt med flere end 35 arter af urteagtige planter, som er udbredt i Nord- og Sydamerika, men med klar hovedvægt i Nordamerika. Det er i de fleste tilfælde enårige urter eller stauder, men arter, som er halvbuske og buske findes også. Væksten er opret og mere eller mindre forgrenet. Bladene er meget forskellige og kan være alt fra grundstillede til stængelblade, fra spredte til modsatte og kransstillede, og fra helrandede til fjerlappede. Også behåringen er meget forskellig fra art til art. Blomsterne er samlet i kurve, som er endestillede eller samlet i åbne, skærmagtige stande. De enkelte blomster i kurvene er enten tungeformede randkroner eller rørformede skivekroner. De er som regel gule, men har også ofte en brunlig plet ved grunden. Frugterne er nødder uden fnok.
CORIACEUS, A, UM,
læderagtig.
CORNEUS, A, UM,
hornagtig.
CORNICULATUS, A, UM,
med små hornlignende vedhæng.
CORNUTUS, A, UM,
hornet.
COROLL A, Æ,
krone, blosterets indre kreds.
COROLLACEUS, A, UM,
kroneagtig.
CORONA, Æ,
bikrone, bibloster, svælgkrans. Hos Passiflora er bikronen fremragende fra blomsterbunden.
CORONANS
kronende, bekransende.
CORONARIA
refererer til blomster der ligner en en krone eller krans.
CORONATUS, A, UM,
forsynet med bikrone, kronet.
CORRUGATUS
rynket, indskrumpet.
CORRYOCACTUS, M
Cactaceae, efter ing. T. A. Corry, Peru.
CORTICOLA, A, UM,
voksende på bark.
CORTICOSUS, A, UM,
barket.
CORYDALIS
Lærkespore (Corydalis) er udbredt med 100-400 arter i Europa, Nordamerika og Asien. Det er stauder med overvintringsorganer i form af pælerødder, knolde eller jordstængler. De mere eller mindre forgrenede stængler er oprette, opstigende eller krybende. Bladene kan være hele eller sammensatte, og sammensatte blade er 2-6 gange fjerdelte eller lappede. Blomsterne er samlet i aks eller klaser, der sidder i bladhjørnerne eller endestillet på stænglen. Blomsterne er uregelmæssige med affaldende bægerblade. De fire kronblade er sammenvoksede to-og-to ved grunden. Det øverste kronblad danner en spore. Frugterne er (i modsætning til Jordrøg, der sætter nødder) en toradet skulpe med flere frø. De enkelte frø har vedhæftet et myrelegeme.
CORYMBUS, I,
skærmlignende blomsterstand.
CORYPHANTHA, F
Cactaceae, blomsterne sidder på plantens top.
COSTA, Æ,
ribbe, en fremspringende linie eller kant, der løber hen ad en plantedel.
COSTALIS, E,
ribbet.
COSTARICENSIS
fra Costa Rica.
COTYLEDON
Crassulaceae.
COTYLEDON, ONIS
frøblad, kimblad.
COTYLOIDES, A, UM,
skålformet.
CRASSI-,
tyk-.
CRASSIFOLIUS, A, UM,
tykbladet.
CRASSULA, F
Crassulaceae, tykblad.
CRASSUS, A, UM,
tyk.
CRATERIFORMIS, E,
krater, bolle, kumme.
CREBER, BRA, BRUM,
tætstående.
CREBRISPINUS, A, UM,
tættornet.
CRENATUS, A, UM,
rundtakket, (om bladranden).
CREPIDOTUS, I,
tøffel, sko, sandal.
CREPITANS,
raslende, skraldende.
CRETACEUS, A, UM,
kridhvid, kridtagtig.
CRIBROSUS, A, UM,
siformet, med mange små huller.
CRINITUS, A, UM,
langhåret, med lange stive hår ligesom en manke.
CRISPATUS, A, UM,
fint, eller svagt kruset.
CRISPUS, A, UM,
kruset.
CRISTATUS, A, UM,
kammet, med hanekamlignende dele.
CROCATUS, A, UM,
safrangul.
CROCUS
Krokus (Crocus) er en staude, der ofte betragtes som en løgplante, selv om dens overvintringsorgan egentlig er en knold. Slægten er udbredt med flere end 30 arter i Europa, Mellemøsten og Nordafrika. De fleste krokus bliver 10-20 cm høje, og de findes i mange farver fra hvide og gullige til lilla og blå. Blomstringstidspunktet er afhængigt af sorten, men falder for det meste fra sidst i februar til ind i april eller – for de efterårsblomstrede typer – fra september til ind i november.
CROTON
Euphorbiaceae, hentyder til frøets lighed med en stor fårelus.
CRUCIATUS, A, UM,
korsstillet.
CRUENTUS, A, UM,
blodrødplettet.
CRUMENATUS, A, UM,
med pungformede dele.
CRUSIFER, A, UM,
korsbærende.
CRUSTATUS, A, UM,
skorpet.
CRYPTOCARPUS, A, UM,
med skjult frugt.
CRYPTOCEREUS, M
Cactaceae, epiphyllumlignende 1ed, cereuslignende blomster.
CRYSTALLINUS, A, UM,
krystalagtig.
CTENOIDES og -IDEUS, A, UM,
kamagtig, kamformet.
CUCURBITA, F
Crucubitaceae, lignende runde agurker.
CULTUS, A, UM,
dyrket.
CUMANENSIS, E,
fra Cumana i Venezuela.
CUMARINA, F
Cactaceae, den tørrede plante lugter af cumarin.
CUMULATUS, A, UM,
hobet.
CUNEATUS, A,UM,
kileformet.
CUPREUS, A, UM,
kobberfarvet.
CURASSARICUS
fra Curacao.
CURTIDENS
med korte tænder.
CURTUS, A, UM,
kort, afkortet.
CURVATUS, A, UM,
krummet, bøjet.
CURVI-,
krum-.
CURVIDENS
krumtandet.
CUSPIDATUS, A, UM,
fint tilspidset.
CUYABENSIS
fra Cuyaba, Brasilien.
CYANEUM
mørkeblå.
CYANEUS, A, UM,
mørkeblå.
CYANOIDES
mørkeblå.
CYATHIFORMIS, E,
bægerformet.
CYATHIUM, I,
bæger, kop, blomsterstanden hos Euphorbia.
CYCHLICUS, A, UM,
kredsformet.
CYCLIUM
rund.
CYCLOPHYLLUS, A, UM,
kredsbladet.
CYLINDROPUNTIA
Cactaceae, cylinderformet.
CYMBIFER, A, UM,
med bådformede organer.
CYMOSUS, A, UM,
kvastblomstret.
CYRTO
krum.