ABBREVIATUS, A, AMForkortet (Indsnævret, Sammentrukket)
ABIES“Abies” er et latinsk ord, der betyder “den, der stiger op”, og er slægtsnavnet for ægte grantræer. Disse træer er kendt for deres højde og er kendetegnet ved flade, bløde nåle og oprejste kogler.
ABNORMIS, E,abnorm, afvigende.
ABORTUS, US,en blomst eller en anden plantedel, der ikke udvikles helt.
ABRUBTUS,med brat afslutning.
ACANTHOCALYSIUM, Backeb.)(Cactaceæ). Kuglekaktus fra Argentina.
ACANTHOCARPUS, A, UM,tornfrugtet.
ACANTHOCEREUS, (Berger) Britt. og Rose,søjlekaktus fra Mexico.
ACANTHOLOBIVIA (Backeb.),(Cactaceæ), underslægt af Lobivia.
ACANTHORHIPSALIS (Schum.) Britt. og Rose,(Cactaceæ), underslægt af Rhipsalis.
ACCRESCENStiltagende i masse, viderevoksende.
ACCRETEfæstet til et andet legeme og voksende med dette.
ACER, CRIS, CRE,skarp af smag.
ACERBUS, A, UM,bitter, bidende.
ACERIFOLIUS, A, UM,blade som løn.
ACEROSUS, A, UM,1) navnet, 2) stikkende.
ACETABULIFORMIS, E,bægerformet.
ACICULATUS, A, UM,ridset, med fine, langagtige fordybninger, der går i forskellige retninger, uden bestemt orden,
ACIFER, A, UM,med nåleformede organer
ACINACIFORMIS, E,form som en krumsabel.
ACMOPETALUS, A, UM,med spidse kronblade.
ACROPETALIS, E,i opstigende udviklingsfølge, udvikling fra yderside eller top.
ACTINIUS, A, UM,udstrålende.
ACTINOMORPHUS, A, UM,stråleformet.
ACUATUS, A, UM,med nåleformede organer.
ACULEATUS, A, UM,barktornet, pigget.
ACUMINATUS, A, UM,tilspidset.
ADENOCARPUS, A, UM,kirtelfrugtet.
ADENOPHYLLA“Adenophylla” er en del af den latinske navn for en plante, specifikt Oxalis adenophylla, også kendt som “chilensk surkløver”. “Adenophylla” betyder “kirtelblade” og henviser til, at planten har små kirtler på bladkanten.
ADONISAdonis er navnet på en planteslægt inden for ranunkelfamilien, som indeholder flere forskellige arter, f.eks. vinteradonis (Adonis amurense) og høst-adonis (Adonis annua).
ADROMISCHUS, MCrassulaceae.
ADUSTUS, A, UM,mørkebrun.
AENUS og -NEUS, A, UM,broncefarvet.
AEONIUM, NCrassulaceae, betyder stedsegrøn.
AERQUIPA, Æ, (Britt. og Rose)(Cactaceæ), efter byen Arequipa i Peru.
AESTIVATIO, ONIS,måden hvorpå blomstens enkelte dele er foldet på inden udspring.
AFER, RA, RUM, AFRICANUS, A, UM,,fra Afrika
AFFINIS, IS,knyttet til en anden plante.
AFINIS, E,nærstående, grænsende til.
AGAVE, ES,(Amaryllidaceæ), ypperlig.
AGGLOMERATUS, A, UM,sammenklumpet, nøgledannet.
AGGREGATUS, A, UM,sammenhobet,når mange ensartede dele står tæt sammen på et fælles bæger.
AIZOIDES
“Aizoon” (αιζον):
Denne græske betegnelse, der stammer fra “aei” (alltid) og “zoon” (levende), bruges om et botanisk slægt, der er kendt for at leve i lang tid.
Når “AIZOIDES” indgår i plantenavnet, er det fordi der er ligheder med planter i slægten aizoon, måske i deres langtidsholdbarhed eller udseende.
AJUGA“Ajuga” er den latinske navn for den danske plante “læbeløs“. Det er et synonym for slægten Ajuga, og bruges ofte til at beskrive planten, der er kendt for sine blomsterkroner, som mangler den overlæbe, der findes i andre læbeblomster.
AKAISIAReferer til Akaishi-bjergene der er en bjergkæde i det centrale Honshū, Japan, der grænser op til præfekturerne Nagano, Yamanashi og Shizuoka. De kaldes også de Sydlige Alper, da de mødes med Hida-bjergene (“Nordlige Alper”) og Kiso-bjergene (“Centrale Alper”) og tilsammen danner de Japanske Alper.
AKAISIALPINAReferer til Akaishi-bjergene der er en bjergkæde i det centrale Honshū, Japan, der grænser op til præfekturerne Nagano, Yamanashi og Shizuoka. De kaldes også de Sydlige Alper, da de mødes med Hida-bjergene (“Nordlige Alper”) og Kiso-bjergene (“Centrale Alper”) og tilsammen danner de Japanske Alper.
ALABASTRUM, I,blomsterknop.
ALBANAI botanikken bruges “albana” som et specifikt epitet, en del af et videnskabeligt plantenavn, der angiver en hvid eller hvidlig farve. Det kan findes i navnene på forskellige plantearter, såsom Androsace albana, Pulsatilla albana eller Geranium albanum. Disse navne danner sammen med slægtsnavnet den binomiale nomenklatur, der bruges til at klassificere planter.
ALBESCENS,blivende hvid, hvidlig.
ALBINOTUS, A, UM,hvidtegnet.
ALLIONII“Allionii” er en specifik tilføjelse til en botanisk art. Det er til ære for den italienske botaniker Carlo Allioni. Eksempler på planter, hvor “allionii” er en del af det videnskabelige navn, er Primula allionii og Arabis allionii.
Carlo Allioni (23. september 1728 i Torino – 30. juli 1804 i Torino) var en italiensk læge og professor i botanik ved universitetet i Torino . Hans vigtigste værk var “Flora Pedemontana, sive enumeratio methodica stirpium indigenarum Pedemontii” 1755, en undersøgelse af planteverdenen i Piemonte , hvori han opregnede 2813 plantearter, hvoraf 237 tidligere var ukendte.
ALLIUM“Allium” er det videnskabelige navn for løgslægten. Den omfatter både de prydløg, der er kendt for deres smukke kugleformede blomster, og de spiselige løg vi kender som hvidløg, porre, og purløg.
ALOE, FLiliaceae, arabisk navn.
ALTAICUS, A, UM,fra Altaibjergene
ALTERNANS,afvekslende, forskelligt placerede organer.
ALTERNIFOLIUS, A, UM,med spredte blade.
AMERSFORTTaxus baccata ‘Amersfoort’ er et langsomtvoksende nåletræ med en uregelmæssig form. De korte, rundede, stedsegrønne nåle er dybgrønne.
“Denne kultivar stammer fra Frankrig i 1930’erne og blev bragt til planteskolen hos DBB van den Hoorn i Boskoop, Holland, som senere plantede den på Amersfoort Psykiatriske Hospitals område, deraf kultivarnavnet. Planten var så usædvanlig og karakteristisk, at den trodsede identifikation.
AMOENUS, A, UM,charmerende.
AMPLEXICAULIS, E,stængelomfattende.
AMURENSIS,E,fra Amurområdet
ANACAMPSEROS,(Portulacaceæ), bringer tilbage, genopvækker tabt kærlighed.
ANACANTHUS, A, UM,med opadvendte torne.
ANCISTROCACTUS, I, (Britt. og Rose)(Cactaceæ), tornene hagekrummede.
ANDROGYNOS, A, UM,en blomsterstand der indeholder både hun- og hanblomster.
ANDROSACE“Androsace” er en slægt af blomstrende planter i familien Primulaceae, der er mest kendt som “Stenjasmin”.
ANEMONEAnemoner er en slægt af blomstrende planter, som er kendt for deres visne og lette blade og blomster, der kan virke som om de er ført omkring af vinden.
Anemonen, på latin “anemone,” betyder “vindblomst” og er afledt af det græske ord “anemos” (vind). “Anemone” kan også forståes som “datter af vinden”.
ANEMONELLA“Anemonella” er et botanisk slægtnavn, der bruges til at beskrive en gruppe af planter, der ligner anemone, men som tilhører en anden familie. Betydningen af “anemonella” er dermed “anemone-lignende”, og den henviser til planternes udseende og visse botaniske karakteristika.
ANGULARIS, E, -LATUS og -LOSUS, A,UM,1) kantet, 2) begrænset af en vinkel.
ANGUSTATUS, A, UM,afsmallet mod spidsen.
ANGUSTIFOLIUS, A, UM,smalbladet.
ANISOMERUS, A, UM,uligetallig.
ANISOPHYLLUS, A, UM,uligebladet, om det enkelte blads dele, f. eks. med ulige store lapper.
ANRACTUS, A, UM,ombøjet, krummet.
ANTHRACINUS, A, UM,kulsort.
ANTICLEAAnticlea er en slægt af blomstrende planter i familien Melanthiaceae
APETALUS, A, UM,uden kronblade.
APICULATUS, A, UM,brodspidset.
APORACACTUS, (Lem.)(Cactaceæ), slyngede kaktus, der kan danne tætte bevoksninger.
APRICUS, A, UM,tør, solrig.
AQUATICUS, A, UM / aquatile IS,vand-
AQUILEGIAAkeleje (Aquilegia) er en slægt med mange arter på den nordlige halvkugle. Det er stauder eller sjældnere: enårige urter, som har følgende fællestræk: Bladene er dobbelt snitdelte med afrundede og helrandede småblade. Blade og stængler er glatte. Blomsterne bæres i oprette stande for enden af særlige skud. De er regelmæssige med de inderste fem kronblade omdannet til lange nektarsporer.
ARABISKalkkarse (Arabis) er en planteslægt. Den indeholder følgende arter:
ARBORESCENS,bliver træagtig
ARBORETEt arboret (afledt af det latinske arboretum = “sted med træer”) er en forstbotanisk have, der primært rummer samlinger af vedplanter, dvs. træer og buske af forskellige arter.
ARCUATUS, A, UM,buet, hvælvet.
ARENARIUS, A, UM,voksende på sandede steder.
ARETIOIDESBetyder at ligne eller have egenskaber som planten “Dionysia aretioides”.
Refererer ofte til en specifik egenskab eller kvalitet, som planten menes at besidde eller ligne.
ARGENTEUS, A, UM,sølvhvid.
ARGILLACEUS, A, UM,lergul.
ARGYRACEUS, A, UM,sølvhvid, sølvplettet.
ARGYRODERMA, NAizoaceae, sølv, hvid
ARIOCARPUS, I, (Scheidw.)(Cactaceæ), lave kuglekaktus.
ARISAEMASnabelkalla (Arisaema) er en slægt med ca. 250 arter, der er udbredt over hele den Nordlige halvkugle. Det er flerårige, urteagtige planter, der danner jordknolde eller jordstængler. De tropiske arter er stedsegrønne og vokser uafbrudt året igennem, mens de løvfældende hvert år danner 1-3 blade.
ARMATOCEREUS, (Backeberg) .(Cactaceæ), til 10 m høje træer med store kroner.
ARMATUS, A, UM,bevæbnet, forsynet med våben.
ARMERIASlægten Engelskgræs (Armeria) er udbredt i Europa med nogle få arter, som ligner hinanden meget.
AROCHNOIDES, A, UM,spindelvævsagtig.
AROMATICUS, A, UM,aromatisk.
ARRECTUS, A, UM,opadrettet.
ARROJADOA, (Britt. og Rose)(Cactaceæ), efter dr. M, Arrojado Lisboa, Brasilien.
ARTHROCEREUS, I, (Berg)(Cactaceæ), små Cereus med natblomstrende blomster.
ARTICULATUS, A, UM,leddet.
ARTICULOSUS, A, UM,med mange eller store led.
ARVENSIS, E,voksende på marker.
ASCLEPIAS, FAsclepiadaceae.
ASELLIFORMIS, E,bænkebiderformet.
ASIATICUS, A, UM,fra Asien
ASPLENIUM“Asplenium” er et latinsk navn, der refererer til en slægt af bregner, også kendt som hjortetunge eller radeløv på dansk.
Slægten har sit navn fra det græske ord “asplenon”, som betyder “uden milt” eller “mod milt”, da nogle arter traditionelt er blevet brugt til behandling af miltsygdomme.
Her er nogle yderligere oplysninger om “Asplenium”:
Slægt: Asplenium er en slægt i bregnefamilien Radeløvfamilien.
Dansk navn: På dansk kaldes flere arter af Asplenium for hjortetunge eller radeløv.
Etymologi: Navnet stammer fra det græske ord “asplenon”, som betyder “uden milt”, og afspejler plantens historiske brug til behandling af miltsygdomme.
Eksempler: Nogle almindelige arter inkluderer Asplenium scolopendrium (hjortetunge) og Asplenium trichomanes (rundfinnet radeløv).
ASSIMILIS, E,beslægtet, lignende.
ASTERIAS, Æ.stjernet, stjerneplettet.
ASTILBEAstilbe er en slægt med 18 arter af rhizomatøse blomstrende planter inden for familien Saxifragaceae , der er hjemmehørende i bjergkløfter og skovområder i Asien og Nordamerika.
Arterne spænder fra Ny Guinea, Java, Borneo og Filippinerne til Indokina, Himalaya, Kina, Japan og det russiske Fjernøsten samt til det sydøstlige USA.
Astilbe er populær i haver på grund af sine elegante, fjerformede blomster i hvide, rosa, røde og lilla nuancer, der sidder på høje stængler over det frodige løv. De er kendt for at trives i skyggefulde områder og er også populære blandt bier og sommerfugle.
Astilbe betyder på latin ”Uden Glans”. Det er nok lidt misvisende, for mere farvestrålende og skinnende stauder kan man næppe tænke sig. Planten har en kødfuld rodstok, stærkt fjersnitdelte blade og 50-100 cm høje, stive stængler med en masse blomster samlet i fjerbusk-agtige toppe. Der er arter og sorter i næsten alle farver fra hvidt over rosa og lilla til rent skarlagenrød. I naturen vokser Astilbe i fugtige enge, langs søbredder og ved vandløb. De foretrækker altså en jævnt fugtig jord, som aldrig tørrer helt ud, men den skal samtidig være varm og uden skygge fra større træer.
ASTRANTIAStjerneskærm (Astrantia) er udbredt i Europa, Lilleasien og Kaukasus. Det er en lille slægt med forholdsvis få arter. De har en grundstillet roset af håndfligede blade og oprette, forgrenede skud med små stande af tætte skærme, hvor svøbbladene er farvede.
ASTROPHYTUM, I, (Lem)(Cactaceæ), hentyder til plantens stjerneform.
ATER, TRA, TRUM,mørk, glansløs sort.
ATLANTICUS, A, UM,fra Atlasbjergene
ATROPURPUREUS, A, UM,mørkpurpur.
ATROSANGUINEUS, A, UM,mørk blodrød.
ATROVIOLACEAMørk-violet eller dyb-violet.
Denne term består af to latinord: “atro”, som betyder “mørk”, og “violacea”, som betyder “violet” eller “lilla”. Denne term bruges ofte i botanik og zoologi til at beskrive planter eller dyr med mørk-violette eller dyb-violette farver.
ATTENUTUS, A, UM,formindsket, afsmallet.
AUGUSTUS, A, UM,prægtig, anselig.
AURANTIACUS, A, UM,orangegul.
AURATUS og AUREUS, A, M,gylden, guldgul.
AUREOLUS, A, UM,gylden, guldgul.
AURICULA“Aurikel” (Primula auricula) er også navnet på en flerårig plante med gule blomster, som dyrkes som prydplante.
AURINIAAurinia er en slægt af blomstrende planter af familien Brassicaceae (Cruciferae), der er hjemmehørende i bjergområder i Central- og Sydeuropa, Rusland og Tyrkiet. De er nært beslægtede med Alyssum, som de ligner. De kan enten være toårige eller træagtige stedsegrønne stauder. De producerer gule blomsterklaser i den tidlige sommer.
AURITUS, A, UM,øret, langøret.
AUROSUS, A, UM,stærkt guldgul.
AUSTROCACTUS, I,(Cactaceæ), hører hjemme mod syd, Patagonien.
AUTUMNALIS, IS,efterårs-.
AVELLANUS, A, UM,fra Abella (Italien)
AVENIUS, A, UM,uden årer.
AXILLA, Æ,bladhjørne, grenvinkel.
AZORELLAGummipude (Azorella) er en slægt med ca. 70 arter, der er udbredt i New Zealand, Sydamerika og på øerne i havet nord for Antarktis. Man placerer dem somme tider i Vedbend-familien (Araliaceae). Det er lavtvoksende og pudedannende planter, der vokser i stor højde på bjergene eller langs kysterne ud mod Sydhavet. Flere arter bruges som prydplanter i stenbede.
AZTEKIUM, (Bød.)(Cactaceæ), flade kuglekaktus fra Mexico.
AZUREOCEREUS, (Akers og Johns)(Cactaceæ) til 10 m høje søjler, Peru.