Brændgaards Have

PLANTELATIN

Botaniske navne


Takket være Carl Von Linné har alle planter et botanisk navn på latin og der er flere grunde til, at det kan være en fordel at kende det botaniske navn. Planternes botaniske navn er delt op i følgende tre segmenter:

Slægtsnavnet:
Det botaniske navn består af et slægtsnavn. Det skrives først og med stort begyndelsesbogstav. Det fortæller, hvilken planteslægt planten kommer fra. 

Artsnavnet:
Efter slægtsnavnet kommer altså et artsnavn, og dette skrives med småt begyndelsesbogstav. Artsnavnet gør det muligt at kende forskellige planter fra samme slægt fra hinanden. Artsnavnet kan henvise til, hvordan planten ser ud, hvor den vokser, eller hvordan den har været anvendt. 

Sortsnavnet:
Sortsnavnet er det navn, forædlerne har givet planten, når de har fremavlet en ny hybrid. Uden sortsnavn er der altså tale om den oprindelige art. Med sortsnavn har vi en hybrid. Sortsnavne kan være meget kreative. De kan være grebet helt ud af den blå luft uden sammenhæng med plantens udseende. Planten kan fx være opkaldt efter forædlerens kone eller børn, eller navnet kan henvise til plantens udseende. Har planten måske ”rosa kinder” kunne sortsnavnet indholde ordet “blush”.

Synonymer:
Der findes en del planter, som har skiftet botanisk navn. Her kan man undertiden se dem skrevet med to navne med et “syn.” imellem, det betyder synonym. Fx hedder blomsten dusksalvie nu Salvia viridis, men tidligere hed den Salvia horminum. Da en del kender planten under det oprindelige navn, vil der være steder, hvor planten skrives med begge navne med et “syn.” imellem som en slags service til dem, som endnu ikke har lært det nye navn: Salvia viridis (syn. Salvia horminum). Årsagen til, at plantenavne skifter en gang imellem, er ofte, at nyere genforskning har vist, at planternes slægtskab er lidt anderledes end først antaget, og nogle planter bliver derfor flyttet rundt. I den forbindelse får de nye navne.

Familier, underfamilier og grupper:
Ud over slægtsnavnet inddeles planterne i klasser, familier, underfamilier og grupper. Et eksempel på en plantefamilie er kurvblomstfamilien. Kurvblomstfamilien er rigt repræsenteret blandt de blomster, vi dyrker i haverne. I kurvblomstfamilien finder vi blandt meget andet solsikke, morgenfrue, fløjlsblomst og georgine. Inddelingen i underfamilier og grupper bliver for kompliceret at komme nærmere ind på her. Langt hen ad vejen er det nok at kende til planternes slægts- arts- og sortsnavne for at kunne begå sig i planteskolen.


Søg og find betydningen af latinske begreber:

# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z | Tilføj et latinsk begreb
Der er 164 latinske begreber, der begynder med det valgte bogstav.
A-,
uden- .
ABBREVIATUS, A, AM
Forkortet (Indsnævret, Sammentrukket)
ABIES
“Abies” er et latinsk ord, der betyder “den, der stiger op”, og er slægtsnavnet for ægte grantræer. Disse træer er kendt for deres højde og er kendetegnet ved flade, bløde nåle og oprejste kogler.
ABNORMIS, E,
abnorm, afvigende.
ABORTUS, US,
en blomst eller en anden plantedel, der ikke udvikles helt.
ABRUBTUS,
med brat afslutning.
ACANTHO-
tornet-.
ACANTHOCALYSIUM, Backeb.)
(Cactaceæ). Kuglekaktus fra Argentina.
ACANTHOCARPUS, A, UM,
tornfrugtet.
ACANTHOCEREUS, (Berger) Britt. og Rose,
søjlekaktus fra Mexico.
ACANTHOLOBIVIA (Backeb.),
(Cactaceæ), underslægt af Lobivia.
ACANTHORHIPSALIS (Schum.) Britt. og Rose,
(Cactaceæ), underslægt af Rhipsalis.
ACAULIS, E,
stængelløs.
ACCRESCENS
tiltagende i masse, viderevoksende.
ACCRETE
fæstet til et andet legeme og voksende med dette.
ACCUMBENT
liggende imod.
ACER, CRIS, CRE,
skarp af smag.
ACERBUS, A, UM,
bitter, bidende.
ACERIFOLIUS, A, UM,
blade som løn.
ACEROSUS, A, UM,
1) navnet, 2) stikkende.
ACETABULIFORMIS, E,
bægerformet.
ACICULATUS, A, UM,
ridset, med fine, langagtige fordybninger, der går i forskellige retninger, uden bestemt orden,
ACIDUS, A, UM,
sur.
ACIFER, A, UM,
med nåleformede organer
ACINACIFORMIS, E,
form som en krumsabel.
ACMOPETALUS, A, UM,
med spidse kronblade.
ACROPETALIS, E,
i opstigende udviklingsfølge, udvikling fra yderside eller top.
ACTINIUS, A, UM,
udstrålende.
ACTINOMORPHUS, A, UM,
stråleformet.
ACUATUS, A, UM,
med nåleformede organer.
ACULEATUS, A, UM,
barktornet, pigget.
ACUMINATUS, A, UM,
tilspidset.
ACUTUS, A, UM,
spids.
ADENOCARPUS, A, UM,
kirtelfrugtet.
ADENOPHYLLA
“Adenophylla” er en del af den latinske navn for en plante, specifikt Oxalis adenophylla, også kendt som “chilensk surkløver”. “Adenophylla” betyder “kirtelblade” og henviser til, at planten har små kirtler på bladkanten.
ADNASCENS,
tilvoksende.
ADNATUS,
tilvokset.
ADONIS
Adonis er navnet på en planteslægt inden for ranunkelfamilien, som indeholder flere forskellige arter, f.eks. vinteradonis (Adonis amurense) og høst-adonis (Adonis annua). 
ADROMISCHUS, M
Crassulaceae.
ADUSTUS, A, UM,
mørkebrun.
AENUS og -NEUS, A, UM,
broncefarvet.
AEONIUM, N
Crassulaceae, betyder stedsegrøn.
AERQUIPA, Æ, (Britt. og Rose)
(Cactaceæ), efter byen Arequipa i Peru.
AESTIVALIS, IS,
sommer-.
AESTIVATIO, ONIS,
måden hvorpå blomstens enkelte dele er foldet på inden udspring.
AFER, RA, RUM, AFRICANUS, A, UM,
,fra Afrika
AFFINIS, IS,
knyttet til en anden plante.
AFINIS, E,
nærstående, grænsende til.
AGAVE, ES,
(Amaryllidaceæ), ypperlig.
AGGLOMERATUS, A, UM,
sammenklumpet, nøgledannet.
AGGREGATUS, A, UM,
sammenhobet,når mange ensartede dele står tæt sammen på et fælles bæger.
AIZOIDES



“Aizoon” (αιζον):

Denne græske betegnelse, der stammer fra “aei” (alltid) og “zoon” (levende), bruges om et botanisk slægt, der er kendt for at leve i lang tid.





Når “AIZOIDES” indgår i plantenavnet, er det fordi der er ligheder med planter i slægten aizoon, måske i deres langtidsholdbarhed eller udseende. 
AJUGA
“Ajuga” er den latinske navn for den danske plante “læbeløs“. Det er et synonym for slægten Ajuga, og bruges ofte til at beskrive planten, der er kendt for sine blomsterkroner, som mangler den overlæbe, der findes i andre læbeblomster. 
AKAISIA
Referer til Akaishi-bjergene der er en bjergkæde i det centrale Honshū, Japan, der grænser op til præfekturerne Nagano, Yamanashi og Shizuoka. De kaldes også de Sydlige Alper, da de mødes med Hida-bjergene (“Nordlige Alper”) og Kiso-bjergene (“Centrale Alper”) og tilsammen danner de Japanske Alper.





ALABASTRUM, I,
blomsterknop.
ALATUS, A, UM,
vinget.
ALBANA
I botanikken bruges “albana” som et specifikt epitet, en del af et videnskabeligt plantenavn, der angiver en hvid eller hvidlig farve. Det kan findes i navnene på forskellige plantearter, såsom Androsace albana, Pulsatilla albana eller Geranium albanum. Disse navne danner sammen med slægtsnavnet den binomiale nomenklatur, der bruges til at klassificere planter.
ALBENS,
hvid.
ALBESCENS,
blivende hvid, hvidlig.
ALBIDUS, A, UM,
hvidlig.
ALBINOTUS, A, UM,
hvidtegnet.
ALBUS, A, UM,
hvid.
ALLIONII
“Allionii” er en specifik tilføjelse til en botanisk art. Det er til ære for den italienske botaniker Carlo Allioni. Eksempler på planter, hvor “allionii” er en del af det videnskabelige navn, er Primula allionii og Arabis allionii.

Carlo Allioni (23. september 1728 i Torino – 30. juli 1804 i Torino) var en italiensk læge og professor i botanik ved universitetet i Torino . Hans vigtigste værk var “Flora Pedemontana, sive enumeratio methodica stirpium indigenarum Pedemontii” 1755, en undersøgelse af planteverdenen i Piemonte , hvori han opregnede 2813 plantearter, hvoraf 237 tidligere var ukendte.
ALLIUM
“Allium” er det videnskabelige navn for løgslægten. Den omfatter både de prydløg, der er kendt for deres smukke kugleformede blomster, og de spiselige løg vi kender som hvidløg, porre, og purløg.
ALOE, F
Liliaceae, arabisk navn.
ALPICOLA,
høje bjerge.
ALPINUS, A, UM,
alpe-
ALTAICUS, A, UM,
fra Altaibjergene
ALTERNANS,
afvekslende, forskelligt placerede organer.
ALTERNIFOLIUS, A, UM,
med spredte blade.
AMABILIS, IS,
yndig.
AMBIGUS, A, UM,
tvivlsom.
AMOENUS, A, UM,
charmerende.
AMPLEXICAULIS, E,
stængelomfattende.
AMURENSIS,E,
fra Amurområdet
ANACAMPSEROS,
(Portulacaceæ), bringer tilbage, genopvækker tabt kærlighed.
ANACANTHUS, A, UM,
med opadvendte torne.
ANCISTROCACTUS, I, (Britt. og Rose)
(Cactaceæ), tornene hagekrummede.
ANDROGYNOS, A, UM,
en blomsterstand der indeholder både hun- og hanblomster.
ANDROSACE
“Androsace” er en slægt af blomstrende planter i familien Primulaceae, der er mest kendt som “Stenjasmin”.

 
ANEMONE
Anemoner er en slægt af blomstrende planter, som er kendt for deres visne og lette blade og blomster, der kan virke som om de er ført omkring af vinden.

Anemonen, på latin “anemone,” betyder “vindblomst” og er afledt af det græske ord “anemos” (vind). “Anemone” kan også forståes som “datter af vinden”.

 
ANEMONELLA
“Anemonella” er et botanisk slægtnavn, der bruges til at beskrive en gruppe af planter, der ligner anemone, men som tilhører en anden familie. Betydningen af “anemonella” er dermed “anemone-lignende”, og den henviser til planternes udseende og visse botaniske karakteristika. 
ANGULARIS, E, -LATUS og -LOSUS, A,UM,
1) kantet, 2) begrænset af en vinkel.
ANGUSTATUS, A, UM,
afsmallet mod spidsen.
ANGUSTIFOLIUS, A, UM,
smalbladet.
ANISOMERUS, A, UM,
uligetallig.
ANISOPHYLLUS, A, UM,
uligebladet, om det enkelte blads dele, f. eks. med ulige store lapper.
ANNUUS, A, UM,
eetårig.
ANRACTUS, A, UM,
ombøjet, krummet.
ANTHER A, Æ,
støvknap.
ANTHOS,
blomst.
ANTHRACINUS, A, UM,
kulsort.
ANTICLEA
Anticlea er en slægt af blomstrende planter i familien Melanthiaceae
APERTUS, A, UM,
åben.
APETALUS, A, UM,
uden kronblade.
APHYLLUS, A, UM,
bladløs.
APICULATUS, A, UM,
brodspidset.
APORACACTUS, (Lem.)
(Cactaceæ), slyngede kaktus, der kan danne tætte bevoksninger.
APRICUS, A, UM,
tør, solrig.
APTERUS, A, UM,
uvinget.
AQUATICUS, A, UM / aquatile IS,
vand-
AQUILEGIA
Akeleje (Aquilegia) er en slægt med mange arter på den nordlige halvkugle. Det er stauder eller sjældnere: enårige urter, som har følgende fællestræk: Bladene er dobbelt snitdelte med afrundede og helrandede småblade. Blade og stængler er glatte. Blomsterne bæres i oprette stande for enden af særlige skud. De er regelmæssige med de inderste fem kronblade omdannet til lange nektarsporer.
ARABIS
Kalkkarse (Arabis) er en planteslægt. Den indeholder følgende arter:
ARBORESCENS,
bliver træagtig
ARBOREUS, A, UM,
træagtig
ARCUATUS, A, UM,
buet, hvælvet.
ARENARIUS, A, UM,
voksende på sandede steder.
ARETIOIDES
Betyder at ligne eller have egenskaber som planten “Dionysia aretioides”.

Refererer ofte til en specifik egenskab eller kvalitet, som planten menes at besidde eller ligne. 
ARGENTEUS, A, UM,
sølvhvid.
ARGILLACEUS, A, UM,
lergul.
ARGUTUS, A, UM,
skarp.
ARGYRACEUS, A, UM,
sølvhvid, sølvplettet.
ARGYRODERMA, N
Aizoaceae, sølv, hvid
ARIOCARPUS, I, (Scheidw.)
(Cactaceæ), lave kuglekaktus.
ARISAEMA
Snabelkalla (Arisaema) er en slægt med ca. 250 arter, der er udbredt over hele den Nordlige halvkugle. Det er flerårige, urteagtige planter, der danner jordknolde eller jordstængler. De tropiske arter er stedsegrønne og vokser uafbrudt året igennem, mens de løvfældende hvert år danner 1-3 blade.
ARMATOCEREUS, (Backeberg) .
(Cactaceæ), til 10 m høje træer med store kroner.
ARMATUS, A, UM,
bevæbnet, forsynet med våben.
ARMERIA
Slægten Engelskgræs (Armeria) er udbredt i Europa med nogle få arter, som ligner hinanden meget.
AROCHNOIDES, A, UM,
spindelvævsagtig.
AROMATICUS, A, UM,
aromatisk.
ARRECTUS, A, UM,
opadrettet.
ARROJADOA, (Britt. og Rose)
(Cactaceæ), efter dr. M, Arrojado Lisboa, Brasilien.
ARTHROCEREUS, I, (Berg)
(Cactaceæ), små Cereus med natblomstrende blomster.
ARTICULATUS, A, UM,
leddet.
ARTICULOSUS, A, UM,
med mange eller store led.
ARVENSIS, E,
voksende på marker.
ASCENDENS
opstigende
ASCLEPIAS, F
Asclepiadaceae.
ASELLIFORMIS, E,
bænkebiderformet.
ASIATICUS, A, UM,
fra Asien
ASPER, A, UM,
ru.
ASSIMILIS, E,
beslægtet, lignende.
ASTERIAS, Æ.
stjernet, stjerneplettet.
ASTRANTIA
Stjerneskærm (Astrantia) er udbredt i Europa, Lilleasien og Kaukasus. Det er en lille slægt med forholdsvis få arter. De har en grundstillet roset af håndfligede blade og oprette, forgrenede skud med små stande af tætte skærme, hvor svøbbladene er farvede.
ASTROPHYTUM, I, (Lem)
(Cactaceæ), hentyder til plantens stjerneform.
ATER, TRA, TRUM,
mørk, glansløs sort.
ATLANTICUS, A, UM,
fra Atlasbjergene
ATRO-,
mørk-, sortagtig-.
ATROPURPUREUS, A, UM,
mørkpurpur.
ATRORUBENS,
mørkerød.
ATROSANGUINEUS, A, UM,
mørk blodrød.
ATROVIOLACEA
Mørk-violet eller dyb-violet.

Denne term består af to latinord: “atro”, som betyder “mørk”, og “violacea”, som betyder “violet” eller “lilla”. Denne term bruges ofte i botanik og zoologi til at beskrive planter eller dyr med mørk-violette eller dyb-violette farver. 
ATROVIRENS,
mørkegrøn.
ATTENUTUS, A, UM,
formindsket, afsmallet.
AUGUSTUS, A, UM,
prægtig, anselig.
AURANTIACUS, A, UM,
orangegul.
AURATUS og AUREUS, A, M,
gylden, guldgul.
AUREOLUS, A, UM,
gylden, guldgul.
AURESCENS,
guldgulagtig.
AURICULA
“Aurikel” (Primula auricula) er også navnet på en flerårig plante med gule blomster, som dyrkes som prydplante. 
AURINIA
Aurinia er en slægt af blomstrende planter af familien Brassicaceae (Cruciferae), der er hjemmehørende i bjergområder i Central- og Sydeuropa, Rusland og Tyrkiet. De er nært beslægtede med Alyssum, som de ligner. De kan enten være toårige eller træagtige stedsegrønne stauder. De producerer gule blomsterklaser i den tidlige sommer.
AURITUS, A, UM,
øret, langøret.
AUROSUS, A, UM,
stærkt guldgul.
AUSTRALIS, E,
sydlig
AUSTROCACTUS, I,
(Cactaceæ), hører hjemme mod syd, Patagonien.
AUTUMNALIS, IS,
efterårs-.
AVELLANUS, A, UM,
fra Abella (Italien)
AVENIUS, A, UM,
uden årer.
AXILLA, Æ,
bladhjørne, grenvinkel.
AYLOSTERA, F
Cactaceae.
AZORELLA
Gummipude (Azorella) er en slægt med ca. 70 arter, der er udbredt i New Zealand, Sydamerika og på øerne i havet nord for Antarktis. Man placerer dem somme tider i Vedbend-familien (Araliaceae). Det er lavtvoksende og pudedannende planter, der vokser i stor højde på bjergene eller langs kysterne ud mod Sydhavet. Flere arter bruges som prydplanter i stenbede.
AZTEKIUM, (Bød.)
(Cactaceæ), flade kuglekaktus fra Mexico.
AZUREOCEREUS, (Akers og Johns)
(Cactaceæ) til 10 m høje søjler, Peru.
AZUREUS, A, UM
himmelblå